Spaghetti-programmøren er en uddøende race

Selvlærte it-folk er presset af stigende krav fra arbejdsmarkedet om at uddanne sig. Om få år kan knallert-programmørerne være helt væk fra danske virksomheder.

Artikel top billede

De fleste raske drenge har vel brugt deres sommerferier på at udvikle egne computerspil, drikke colaer i spandevis og blive klogere på den binære verdens muligheder.

Men selvlærte kompetencer er blevet mindre og mindre værd på it-arbejdsmarkedet, hvis man ikke kan understøtte dem med et eksamenspapir.

Uddannelsesdiplomet skal overbevise damen med skulderpuderne på den anden side af bordet om, at man kan administrere et spændende it-job til en høj løn ved at have en teoretisk ballast, der kan bruges til andet en udvikling af helt specifikke applikationer og den daglige support.

"Vi kender alle historien om den unge udvikler, der kommer ind fra gaden med gode idéer, og få år senere kører rundt i en dyr bil. Men det er enkeltstående tilfælde, og der bliver færre og færre af dem i de kommende år," fastslår Michael Tøttrup, der er faglig medarbejder i it-fagforeningen Prosa.

25 procent er uuddannet

75 procent af fagforeningen Sam-Datas 15.000 medlemmer har en it-uddannelse, hvorimod 25 procent er selvlærte inden for deres it-jobs.

Selvom it-virksomhederne skriger på arbejdskraft i disse år, fastslår Sam-Datas formand Pia Brade, at andelen af de uuddannede vil dale kraftigt i de kommende år.

"Vi ser, at flere bevæger sig mod it-uddannelserne, fordi det ruster dem langt bedre til et eller flere fremtidige jobs. Nogle virksomhederne forsøger lige nu at lokke uuddannet arbejdskraft ind med kraftig reduktion af lønnen som følge, men det er langt fra noget, som vi oplever massivt hos vores medlemmer," forklarer Pia Brade til Computerworld.

Hun understreger, at selv uddannede it-folk i job er nødt til at følge med udviklingen ved at efteruddanne sig.

Overliggeren er hævet

Michael Tøttrup forklarer, at Prosa i stigende grad ser en del jobopslag og ansættelseskontrakter, hvor formelle uddannelser på minimum en 2,5 årig datamatiker-uddannelse er en del af pakken.

"It bliver hele tiden mere komplekst, og overliggeren er hævet gevaldigt i de senere år med hensyn til ansøgernes kvalifikationer. Før kunne man klare sig med indsigt og entusiasme, nu kræver virksomhederne både teoretisk og praktiske kundskaber," siger han.

Michael Tøttrup vurderer, at inden for en periode på fem år vil mindstekravet til ansøgerne være en bachelorgrad.

"Vi kan se, at hvis du ikke har de uddannelsesmæssige forudsætninger, så vil du også få sværere og sværere ved at få et job," konstaterer han.

Stadig håb for de autodidakte

Ifølge Prosa boltrer de uuddannede sig i mindre, innovative virksomheder - specielt inden for it-branchen.

Det er især i job med vedligeholdelse og support, at de autodidakte it-folk stadig har muligheder for job.

Men der vil ifølge Prosa blive færre af dem i fremtiden.

"Den langsigtede trend er helt klar. Folk uden formelle it-uddannelser kan være hamrende gode til et eller flere sprog, men de har ikke den teoretiske ballast til at forstå, hvordan programmerne skal kodes mest hensigtsmæssigt i forhold til sprog og fremtidig integration med andre programmer," lyder det fra Michael Tøttrup.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

IT Sikkerhedsarkitekt i PET

Københavnsområdet

Jyske Bank

Product Manager til Digitale services

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S