Microsofts næste Office-pakke sendt i alfatest

Den næste version af Microsofts kontorpakke, hvor web-applikationerne er i højsædet, er nu sendt i alfatest. Endnu er det dog sparsomt med oplysningerne.

Artikel top billede

Microsofts arbejde med den næste version af Office-pakken er nu nået et stadie, hvor en alfa-version er blevet sendt til test hos udvalgte brugere - i hvert fald den del af pakken, der handler om de server-baserede dele.

Det bekræfter Microsoft over for internetnews.com.

I august sidste år lød rygtet ellers, at alfa-testen skulle påbegyndes allerede i november. Rygterne opstod på grund af et blog-indlæg fra en Microsoft-medarbejder, men indlægget blev senere fjernet. Men nu bekræfter Microsoft altså, at man er nået til alfatesten

"Microsoft har givet en udvalgt gruppe tidlig adgang en en alfa-version af 'Office server teknologier'. Men Microsoft afslører ikke information omkring tiden for en beta-version på nuværende tidspunkt," udtaler en Microsoft-talsperson til internetnews.com.

Office-pakken på nettet

Det mest interessante ved den kommende version af Office, der bærer arbejdstitlen Office 14, bliver nok den webbaserede version af kontorpakken, der bærer navnet Office Web Applications.

Microsoft fremviste web-pakken på sin store udviklerkonference i USA i oktober, hvor også Windows 7 og cloud-platformen Azure blev annonceret.

Med Office Web Applications rykker Word, Excel, Powerpoint og OneNote ud på nettet efter samme princip som man finder i Googles Apps.

Koblingen mellem den lokale Office-pakke og web-versionen vil blandt andet betyde, at man kan opdatere et dokument i et desktop-program, hvorefter ændringerne kan ses i den webbaserede udgave. Synkroniseringen sker via Live Mesh.

Allerede da Bill Gates lod sig interviewe om Office 14 i starten af 2008, lå det klart, at net-delen ville komme til at spille en central rolle. Der har dog siden været en del tvivl om, hvor langt Microsoft ville gå i forhold til at rykke ud på nettet.

Betyder det for eksempel, at man kan nøjes med at købe en web-version, eller skal man også punge ud for den traditionelle software-pakke, der skal installeres lokalt? Licensforhold og priser er endnu heller ikke afsløret.

Microsoft presset fra flere sider

Selvom Microsoft fortsat sidder tungt på tronen som kontorpakkernes konge, når det kommer til markedsandele, har Googles arbejde med Google Apps betydet, at der er blevet sået tvivl om fremtiden for de mere traditionelle kontorpakker, der skal installeres lokalt.

Så sendt som i går meddelte Google, at selskabet nu åbner for at andre virksomheder kan sælge og supporte Googles online-kontorpakke, og med teknologien Google Gears kan brugerne allerede i dag arbejde i for eksempel Google Docs, selvom de er uden netforbindelse.

Samtidig bliver open source-kontorpakken OpenOffice stadig bedre, og IBM's gratis kontorpakke Lotus Symphony er også med til at presse Microsofts markeds-position.

Du kan læse mere om web-versionen af det næste Office på Microsofts hjemmeside, og herunder kan du se en video, hvor Microsoft fortæller mere om tanker bag Office Web Applications:

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,