Truet med Facebook-lukning for baggrundsmusik

Hvis du uploader billedslideshows til Facebook, skal du passe på med at lægge små stumper baggrundsmusik ind. Du risikerer at få lukket din Facebook-konto.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint

I gamle dage inviterede man venner og familie hjem, så de kunne se de fantastiske feriebilleder, man havde taget.

I dag anvender mange sociale netværkstjenester som Facebook til at dele billeder med venner og familie.

Men man skal ikke tro, at billederne kan peppes op med lidt baggrundsmusik.

Sociale netværk som Facebook anvender nemlig robotter, der gennemsøger brugernes uploadede filer for at finde eventuelle overtrædelser af ophavsretten.

Sites som Facebook og Youtube er under stigende pres fra pladeselskaberne for at fjerne ophavsretsligt beskyttet materiale fra deres sites, hvilket får de sociale netværkstjenester til at slå hårdt ned på brugere, der træder over ophavsretsstregen.

Lidt for hårdt, mener nogle brugere.

Ny på Facebook

Det mener Tim Nimann-Nielsen, der for nylig oprettede en Facebook-konto.

"Jeg var lige startet på Facebook. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle bruge det til. Jeg kunne lægge nogle billeder op af mine unger og lave lidt sjov med det," fortæller Tim Nimann-Nielsen.

Han lavede et lille billedshow med programmet Moviemaker og satte baggrundsmusik på for at gøre det lidt mere underholdende.

Det omkring to minutter lange slideshow fik lagt lidt af Kim Larsens sang "De smukke unger mennesker" på og Tim uploadede det til Facebook.

Det skulle han ikke have gjort.

Facebook-konto kan blive lukket

Præcis en måned efter Tim havde uploadet billedshowet, dumpede der en e-mail ind i hans indboks.

"Vi har fjernet din video med titlen "Mine børn. HUSK ! LYD PÅ" overført den 11:50pm December 23rd, 2008. Vi har gjort dette, fordi vi har erfaret, at din video måske indeholder rettighedsbeskyttet indhold, som er ejet af tredjepart, som f.eks. videoklip eller baggrundsmusik."

Videre hedder det, at hvis Tim gør det igen, så kan hans Facebook-konto blive lukket:

"Dette kan medføre, at din adgang til Facebook videoapplikation lukkes, eller at din Facebook-konto lukkes."

Tim blev overrasket over e-mailen fra Facebook.

"Jeg syntes, det var noget pjat. Det ærgrede mig, fordi musikken passede rigtig godt til billederne af mine børn," siger Tim.

Han understreger, at han godt forstår problematikken med copyright og piratkopiering, men forstår ikke Facebooks reaktion.

"Jeg forstår godt problematikken med, at musikernes ophavsret skal beskyttes, og de skal leve af deres musik, men det er jo ikke lagt op med henblik på, at andre skal hente musikken ned og danse til den en lørdag aften," siger Tim, der mener, at Facebook overreagerer.

"Det er helt åndssvagt. Det er ikke det fulde nummer og det er som baggrund til en billedserie. Alle har jo ikke adgang, det er kun min nærmeste familie og venner som ser det, så det er meget uskyldigt," mener Tim.

Musik uden copyright

Nu er Tim på udkig efter musik uden copyright, hvilket gør det lidt mere besværligt.

"Nu skal jeg ud at finde noget andet musik uden ophavsret, hvilket er ærgerligt, da musikken passede godt. Det er ærgerligt, når jeg har cd'en stående og jeg så ikke kan bruge den til det," siger Tim og fortsætter:

"Jeg ved ikke lige, hvor jeg finder musik uden copyright, men hvis jeg vil bruge musik, bliver jeg nødt til det, ellers bliver jeg smidt ud af Facebook."

Som Computerworld berettede i forrige uge benytter sociale netværkssites som Facebook speciel software til at lede efter copyright-overtrædelser blandt det brugergenererede indhold.

Har du oplevet noget lignende som Tim, vil vi gerne høre fra dig.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S