Torsdag udkom Forsvarskommissionens længe ventede beretning om Forsvarets fremtid.
Her står det klart, at Forsvarskommissionen ser cyberspace som et kamprum, hvor Forsvaret skal kunne angribe i stedet for blot at forsvare sig.
Men når Forsvarskommissionens rapport nævner, at Danmark skal have offensiv kapacitet i cyberspace, skal det snarere ses som et oplæg til en diskussion af Forsvarets rolle i forhold til sikkerhedstrusler på internettet, end som et egentligt ønske om at indkøbe eller udvikle digitale angrebsvåben.
Det mener Kristian Søby Kristensen, der er forsker ved Dansk Institut for Militære Studier (Dims).
Han tror ikke, at Forsvaret har tænkt nævneværdigt over angreb i cyberspace som mulighed i en rigtig krig.
"Det, der står i Forsvarskommissionens rapport, er et udtryk for, at man i højere grad vil tænke over, hvordan man bruger det som et våben. Og som våben kan det både være ødelægge og bruges til indbrud," siger Kristian Søby Kristensen.
Ifølge Kristian Søby Kristensen vil rygterne vide, at vi, enten Danmark eller NATO, har rimeligt godt styr på Al-Qaedas elektroniske kommunikation i Afghanistan.
"Det er jo principielt et eksempel på offensiv brug af cyberredskaber. Vi har brudt deres kommunikationsnetværk, så på den måde er det jo ikke så vanvittig nyt," siger Kristian Søby Kristensen.
I bund og grund er der altså tale om helt almindelige hackermetoder brugt til et militært formål.
Mange juridiske overvejelser
Men militær brug af kriminelle eller civile hackertekniker åbner imidlertid en Pandoras æske af juridiske spørgsmål.
Hvis man begynder at definere hacking som krig og ikke bare kriminalitet, stiller det store spørgsmål til juraen. Og det er formentlig derfor, Forsvaret ønsker at tænke over konsekvenserne
"Der er en hel masse juridiske problemer i det her, og det er nok også det, man vil tænke over. Hvad kan Forsvarets rolle være i det her, og hvad kan den være offensivt," siger Kristian Søby Kristensen.
Kristian Søby Kristensen tror, at det vil være nemmere at tænke over perspektiverne, hvis man forestiller sig cyberredskaberne eller de offensive digitale våben brugt i en klart identificerbar krigssituation. Ved at fokusere på det, kommer man nemlig uden om alle de juridiske problemer.
"Det er klart, at man skal holde den juridiske tunge lige i munden, hvis Forsvaret angriber en eller andens computer i Kiev, som er blevet overtaget af en anden fra Taiwan," siger Kristian Søby Kristensen.
Ret hurtigt vil man risikere at være ude i en situation, hvor man enten har gjort noget som man enten ikke har lov til, eller noget, som der ikke er klare regler for, uddyber Kristian Søby Kristensen.
