Ingen fodboldlandskamp uden kloge kommentarer fra de godt og vel en million sofabordstrænere foran skærmene:
Sæt Nordstrand på banen. Send Jacobsen ud på bænken. Giv Bendtner nye støvler. Giv dommeren nye briller. Gør Laudrup til landstræner. Sluk for Elkjærs mikrofon.
Jeg skal da heller ikke holde mig tilbage: Mit råd til Olsen skal være at give forsvarsmajoren Agger en langt mere aktiv rolle i angrebet. Muligvis ikke et råd, jeg får stor opbakning til fra Parkens tribuner, men giv det en chance. Forklaring følger.
Outsourcing - forstået som det at overdrage ansvar for drift af it-infrastruktur, applikationer eller for den sags skyld forretningsprocesser til en dansk eller international serviceleverandør - er altid blevet brugt som instrument til at skære omkostninger.
Boomet kom i begyndelsen af dette årtusinde, hvor den ene megadeal efter den anden fik markedet til at eksplodere i størrelse, og i dag, 2009, hvor analytikerne spår i bedste fald 0-vækst i it-branchen, er outsourcing et af de få områder, der holder dampen og gennemsnitsvæksten oppe.
Spørgsmålet er bare, om vi får fuld valuta for pengene. En nylig undersøgelse af motiverne for outsourcing i Danmark, gennemført af konsulenthuset Trellis (som har været så venlig at lade mig citere resultaterne) viser, at vi måske slet ikke udnytter potentialet i outsourcing nok endnu.
Ifølge undersøgelsen er outsourcing ikke en topledelsesbeslutning, men derimod et spørgsmål om økonomi og adgang til ressourcer. Og al ære og respekt for det, i den nuværende økonomiske situation vil det være primær drivkraft for de fleste.
Et rammende citat fra undersøgelsen siger det hele: "Outsourcing gav os ikke vores førsteplads på markedet - men det sikrer, at vi beholder den".
Med andre ord, outsourcing bruges til forsvar, ikke til angreb. Undersøgelsen viser også, at der er stor forskel på den erfarne og den uerfarne outsourcingkunde.
Strategi - punkt for punkt
Kort fortalt: Hvor førstegangs-outsourceren har blikket stift fokuseret på pris, har den erfarne outsourcer i højere grad øjnene på tilførsel af kompetencer, kulturelt match og forbedring af egne processer. Ikke så mærkeligt, i betragtning af, at den største økonomiske gevinst typisk ligger første gang, man outsourcer.
Men der er stadig ikke tale om en egentlig strategisk anvendelse af outsourcing. Der er snarere tale om behagelige bivirkninger af den beslutning, man traf for at reducere omkostningerne. Hvis outsourcing skal spille rollen som angriber, må det sættes i værk for at score mål - ikke for at forhindre modstanderen i at gøre det.
Potentialet for outsourcing ligger altså i angrebet: Hvordan gør vi outsourcing til et aktivt instrument, der kan skabe fordelene for os, frem for udelukkende at spille rollen som en vej til at spare omkostninger?
Et oplagt område er at anvende outsourcing aktivt til at få forbedret sine egne processer. Succesfuld outsourcing kræver modenhed i egen forretning, og den meget strukturerede tilgang til opgaven, som den gode outsourcingleverandør kan bidrage med, vil om ikke andet tvinge outsourceren til at etablere veldefinerede processer for grænsefladen til leverandøren.
Hvis outsourcing skal anvendes mere direkte i forretningsudviklingen til at skabe konkurrencemæssige fordele, kræver det en aktiv stillingtagen til hvordan.
Start med at formulere strategien for outsourcing i relation til vækst og innovation.
Vurder de forretningsmodeller, der anvender outsourcing aktivt.
Gå i dialog med din outsourcingpartner om at skabe outsourcing-KPI'er (key perfomance indicator), der ikke kun garanterer oppetid, men også afspejler dine forretningsmål.
Og vælg outsourcingpartnere, der foruden it-kompetence kan bidrage med solid viden om dine forretningsvilkår.
Brug den dygtige forsvarer aktivt i angrebet: Brug outsourcing til at styrke forretningsudviklingen.
Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.
