Er virtualiseringsfesten slut for VMware?

VMware må for første gang i mange kvartaler nøjes med en enciftret vækst i omsætningen. Finanskrisen er én blandt flere årsager til den faldende vækst.

Artikel top billede

Virtualiserings-kæmpen VMware kan for første gang i mange års kvartalsregnskaber notere sig, at den procentuelle vækst på omsætningen holder sig på et ciffer - nærmere betegnet syv procent, hvilket svarer til en kvartalsmæssig omsætning på 2,7 milliarder kroner.

Selv i finanskrisens tre ekstremt usikre måneder i slutningen af 2008 kunne VMware ellers glæde sig over en omsætningsvækst på 25 procent i forhold til samme periode i 2007. Og tidligere var det helt normalt, at VMware havde en omsætningsvækst på over 40 procent.

Men med kvartalsregnskabet for de første tre måneder af 2009 ser det ud til, at festen er slut for VMware i denne omgang.

"Selv om virtualisering skal sænke omkostningerne, er der nok mange virksomheder, der holder sig tilbage fra at investere det vilde i it lige nu. Det er nok hovedårsagen til, at omsætningen er faldet for VMware," siger researchmanager Anders Elbak fra analysehuset IDC.

Virtualiseringsmarkedet kunne ellers indtil for nylig glæde sig over vilde vækstrater.

Sund forretning

Anders Elbak påpeger, at udover tilbageholdenhed på it-investeringerne er der en lang række andre faktorer, der gør sig gældende med hensyn til den lavere vækst.

Blandt andet fremhæver Anders Elbak, at der er kommet flere spillere på virtualiseringsmarkedet, og at VMware i lighed med sine konkurrenter uddeler den tidligere kronjuvel - hypervisoren - gratis til fordel for at sælge management-værktøjer.

Men helt slemt er det nu heller ikke for virtualiseringsspecialisterne fra USA, der også kan notere fremgang på indtægtssiden, der nu lyder på 400 millioner kroner i modsætning til 246 millioner kroner i samme periode i 2008.

"En omsætningsvækst på syv procent og overskud i forretningen lyder meget sundt i forhold til det resterende it-marked. Derfor er krise et alt for stærkt ord at hæfte på VMware lige nu," vurderer Anders Elbak fra IDC.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S