Artikel top billede

Tanken med Piratnævnet er at stoppe pirater på nettet med et par advarsler inden en egentlig retssag. Illustration: Barton Stable

Danskerne skal sendes i retten efter tre pirat-forsøg

Three strikes og i retten. Sådan lyder en aftale mellem rettighedshaverne og teleselskaberne. Nordisk pirat-krig mellem parterne hindrer dog en hurtig aftale.

Den danske telebranche forhandler med rettighedshaverne om at oprette et Piratnævn, der skal advare telekunderne om piratvirksomhed på kundernes internetforbindelser.

Hensigten med piratnævnet er at stoppe formodede pirater med et par advarsler i neutral tone, før en egentlig retssag mod ulovlige fildelere bliver sat i gang.

Det erfarer Computerworld fra flere uafhængige kilder, der er centrale i forhold til forhandlingerne.

Dermed skal det neutrale forligsorgan mellem henholdsvis rettighedshavere og teleselskaberne ikke blot bruges til at forsøge at løse interne slagsmål uden brug af retssager, men også til at løse stridigheder om overtrædelser af ophavsretsloven foretaget fra en telekundes internetforbindelse uden at indblande en dommer.

Hjælper Piratnævnets advarsler ikke, går sagen videre til retten med dommerkendelse og fogedforbud til følge, sådan som det traditionelt er foregået.

Fremgangsmåden kan på den måde ses som en blanding af de trusselsbreve, som IFPI gennem det sidste årti har fremsendt til danske formodede pirater og en slags omvendt three-strikes-model. Dog med den væsentlige forskel, at ingen får klippet internetforbindelsen, men i stedet får overdraget sin sag til retsvæsenet, hvis der ikke bliver reageret på advarslerne.

I praksis foregår udvekslingen af nødvendige oplysninger på en måde, så telekundernes identitet er beskyttet overfor rettighedshaverne. I en given sag vil rettighedshaverne henvende sig til Piratnævnet med ip-adressen på en formodet pirat.

Piratnævnet vil så bede teleoperatørne om identiteten på kunden, så et brev kan sendes ud til kunden, uden at rettighedshaverne får kendskab til kundens identitet.

I brevet gøres telekunden opmærksom på, at der foregår ulovligheder fra internetforbindelsen. Hensigten med advarslen er at abonnenten under identitetsbeskyttelse får mulighed for at gribe ind og stoppe pirateriet, inden retsvæsenet bliver indblandet.

Bliver der tredje gang konstateret pirateri fra kundens linje, orienterer Piratnævnet rettighedshaverne, som selvstændigt beslutter, om sagen så skal forfølges efter den traditionelle fremgangsmåde med dommerkendelse og en tur i retten.

Anspændt forhold

Hos Telekommunikationsindustrien bekræfter formand Jens Ottosen-Støtt, at der foregår dialog mellem parterne.

"Vi sonderer med hinanden for at se, om vi ikke kan finde et fælles ståsted, som kan bringe os videre. Så frem for at være i skyttegravene, forsøger vi at finde ud af, om vi har noget, vi kan være fælles om og fælles kan arbejde for, og som tilgodeser begge parters interesser, " siger Jens Ottosen-Støtt.

Derudover har han ingen kommentarer, hvilket også er tilfældet med flere andre kilder, som Computerworld talt med om det måske kommende Piratnævn.

Når det er umuligt at trække et ord om aftalen ud af parterne, skyldes det ifølge Computerworlds oplysninger, at striden mellem rettighedshavere og store nordiske teleselskaber for tiden er særdeles anspændt - blandt andet som følge af den svenske Pirate Bay-sag. Lige nu står Telia i Norden stejlt på sin ret til ikke at bestemme over kunders internetbrug, og der raser ligeledes en retssag mellem telegiganten Telenor og IFPI i Norge.

Den store nordiske piratkrig mellem teleselskaber og rettighedshaverne gør det dermed sværere for danske afdelinger af de respektive indholds- og teleoperatører at gennemføre en aftale, som håbes at blive model for hele Norden og muligvis resten af Europa.

Derfor er parterne angiveligt nærmest trukket til forhandlingsbordet af Dansk Industris it-branchesammenslutning ITEK, der som mægler forsøger at få en aftale i stand mellem telebranchen og rettighedshaverne, som traditionelt set kun taler sammen i retten.

For de danske teleoperatører, der er organiseret gennem brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien, har de juridiske slagsmål mod rettighedshaverne, der er samlet af interesseorganisationen IFPI, drejet sig om at undgå at blive en slags politi på internettet. Det er blandt andet sket gennem talrige fogedretskendelser mod teleselskaberne, hvor rettighedshaverne med held har fået spærret telekundernes adgang til The Pirate Bay og allofmp3.com.

Men nu går telebranchen ifølge Computerworlds kilder ind i en aftale med rettighedshaverne for at undgå, hvad branchen ser som endnu værre alternativer til det Piratnævn, som ventes at komme ud af en aftale mellem parterne.

Internetoperatørerne har ifølge Computerworlds kilder vurderet, at muligheden for fremover at slippe for at blive trukket ind i sager som The Pirate Bay realistisk set er meget ringe, fordi det næsten er umuligt for ophavsretshaverne at komme efter pirater i udlandet med loven i hånden. Derfor vurderes det, at det kun vil være muligt at stoppe pirateriet gennem distributionsleddet, altså teleoperatørerne.

Teleselskabernes incitament

En anden årsag til samarbejdet om et Piratnævn er, at en del af teleselskaberne forventer, at indholdstjenester fremover skal være med til at betale driften, hvilket giver teleselskaberne incitament til at beskytte egne ophavsretmæssige og indholdsmæssige interesser.

Eksempelvis har telegiganten TDC med tjenesten TDC PLAY siden 2008 tilbudt kunderne musikdownload uden yderligere beregning end selve abonnementet til teleselskabet.

Dermed begynder telebranchens behov for at værne om ophavsretten at minde om de etablerede rettighedshaveres virkelighed.

Og har man som teleselskab betalt store penge for rettigheder til musik eller en sportskamp, vil det næppe være interessant at kaste dem i grams til gratis live stream eller download på nettet. Samtidig er det formentlig svært at profilere en televirksomhed på indhold, hvis musik eller tv samtidig kan hentes gratis på nettet, vurderes det.