Artikel top billede

Socialdemokrat ind i sag om gamle lognings-data

Socialdemokraterne vil have undersøgt om Danmark overholder EUs regler for persondatabeskyttelse, når politiet kan få adgang til gamle bogføringsdata.

Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose vil nu tage sagen om gamle logningsdata op overfor EU.

"Jeg synes egentlig de skal forholde sig til denne her sag. For vi ved jo, at EU-Kommissionen- og EU-systemet - heldigvis - er meget mere bekymret for borgernes retssikkerhed, end man har indtryk af, at man er i Danmark," siger Christel Schaldemose.

Derfor vil det danske Europaparlamentsmedlem stille spørgsmål til EU-Kommissionen når det nye Europaparlament er trådt sammen den 15. juli.

"Jeg vil spørge dem om, hvorvidt denne her praksis kan være rigtig? Kan man virkelig godt fra de danske myndigheders side tillade sig at bruge oplysninger, som er mere end et år gamle, selv om man siger til borgerne, at oplysningerne ikke bliver gemt mere end et år, bare fordi man kan få lov til at opbevare dem alligevel, af hensyn til regnskaber" siger Christel Schaldemose.

Med et spørgsmål fra det socialdemokratiske parlamentsmedlem bliver EU-Kommissionen også trukket ind i sagen om teleselskabernes udlevering af oplysninger til politiet med relation til den danske implementering af EU's logningsdirektiv, sådan som det fremgår af en afrapportering fra justitsministeriet til netop EU-Kommisionen.

Logningsdata er oplysninger om borgernes tele-, internet- og mailtrafik, som teleselskaberne ifølge den omstridte logningsbekendtgørelse siden 15. september 2007 har været pålagt at gemme i mindst et år af hensyn til politiets mulighed for at efterforske og retsforfølge forbrydelser af særlig grov karakter.

Logningsbekendtgørelsen blev i 2006 indført af daværende justitsminister Lene Espersen (K), som i forbindelse med en stormomsust debat gennem et såkaldt paragraf 20-spørgsmål slog fast, at logningsdata skal slettes efter et år.

Detaljeret data gemmes i fem år

Senest har to af landets største teleselskaber fortalt om en praksis, som betyder at såkaldte bogføringsdata, der indeholder stort set de samme overvågningsoplysninger som lognigsdata, gemmes i fem år og udleveres til politiet mod en dommerkendelse.

Årsagen til datalageret om kundernes forbrug skyldes ifølge teleselskaberne bogføringsloven, som tvinger teleselskaberne til at gemme informationer, som skal bruges til debitering.

Samtidig har Jens Ottosen-Støtt, regulatorisk chef hos Telia ytret, at justitsministeriet i rapporten må have blandet logningsdata sammen med disse bogføringsdata. Ingen af de to teleselskaber gemmer eller udleverer nemlig logningsdata i mere end lovgrænsen på et år.

Ifølge Christel Schaldemose betyder telebranchens oplysninger, at der er ekstra grund til at få EU-kommunionen ind i sagen.

Tilbundsgående undersøgelse

"Vi har brug for at finde ud af, om praksis i Danmark med bogføringsloven er i overensstemmelse med de regler, vi har på databeskyttelsesområdet. Vi har simpelthen brug for en mere tilbundsgående undersøgelse af, om borgernes data bliver beskyttet i tilstrækkelig grad, når man tager udgangspunkt i vores bogføringslov," siger Christel Schaldemose.

Det socialdemoktratiske medlem af europaparlamentet mener, at eventuelle forandringer i forhold til lagring af overvågningsoplysningerne, bør komme fra EU.

"Jeg synes, at EU balancerer bedre mellem hensynet til persondatabeskyttelse og politi og myndigheders mulighed for at efterforske, end man gør fra dansk side," siger Christel Schaldemose.

Datatilsynet har i en såkaldt egendriftssag bedt justitsministeriet forklare, hvad der er op og ned i forhold til ministeriets afrapportering om brugen af logningsbekendtgørelsen til EU-Kommissionen.

Justitsministeriet har tidligere overfor Computerworld forklaret, at "der [...]ikke [er] noget i tallene, som giver anledning til at tro, at de her oplysninger ikke skulle være gemt i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsen, altså at oplysningerne eventuelt ligger der, fordi de er gemt af hensyn til debitering, hvor de må gemmes indtil forældelsesfristen."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere