Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose vil nu tage sagen om gamle logningsdata op overfor EU.
"Jeg synes egentlig de skal forholde sig til denne her sag. For vi ved jo, at EU-Kommissionen- og EU-systemet - heldigvis - er meget mere bekymret for borgernes retssikkerhed, end man har indtryk af, at man er i Danmark," siger Christel Schaldemose.
Derfor vil det danske Europaparlamentsmedlem stille spørgsmål til EU-Kommissionen når det nye Europaparlament er trådt sammen den 15. juli.
"Jeg vil spørge dem om, hvorvidt denne her praksis kan være rigtig? Kan man virkelig godt fra de danske myndigheders side tillade sig at bruge oplysninger, som er mere end et år gamle, selv om man siger til borgerne, at oplysningerne ikke bliver gemt mere end et år, bare fordi man kan få lov til at opbevare dem alligevel, af hensyn til regnskaber" siger Christel Schaldemose.
Med et spørgsmål fra det socialdemokratiske parlamentsmedlem bliver EU-Kommissionen også trukket ind i sagen om teleselskabernes udlevering af oplysninger til politiet med relation til den danske implementering af EU's logningsdirektiv, sådan som det fremgår af en afrapportering fra justitsministeriet til netop EU-Kommisionen.
Logningsdata er oplysninger om borgernes tele-, internet- og mailtrafik, som teleselskaberne ifølge den omstridte logningsbekendtgørelse siden 15. september 2007 har været pålagt at gemme i mindst et år af hensyn til politiets mulighed for at efterforske og retsforfølge forbrydelser af særlig grov karakter.
Logningsbekendtgørelsen blev i 2006 indført af daværende justitsminister Lene Espersen (K), som i forbindelse med en stormomsust debat gennem et såkaldt paragraf 20-spørgsmål slog fast, at logningsdata skal slettes efter et år.
Detaljeret data gemmes i fem år
Senest har to af landets største teleselskaber fortalt om en praksis, som betyder at såkaldte bogføringsdata, der indeholder stort set de samme overvågningsoplysninger som lognigsdata, gemmes i fem år og udleveres til politiet mod en dommerkendelse.
Årsagen til datalageret om kundernes forbrug skyldes ifølge teleselskaberne bogføringsloven, som tvinger teleselskaberne til at gemme informationer, som skal bruges til debitering.
Samtidig har Jens Ottosen-Støtt, regulatorisk chef hos Telia ytret, at justitsministeriet i rapporten må have blandet logningsdata sammen med disse bogføringsdata. Ingen af de to teleselskaber gemmer eller udleverer nemlig logningsdata i mere end lovgrænsen på et år.
Ifølge Christel Schaldemose betyder telebranchens oplysninger, at der er ekstra grund til at få EU-kommunionen ind i sagen.
Tilbundsgående undersøgelse
"Vi har brug for at finde ud af, om praksis i Danmark med bogføringsloven er i overensstemmelse med de regler, vi har på databeskyttelsesområdet. Vi har simpelthen brug for en mere tilbundsgående undersøgelse af, om borgernes data bliver beskyttet i tilstrækkelig grad, når man tager udgangspunkt i vores bogføringslov," siger Christel Schaldemose.
Det socialdemoktratiske medlem af europaparlamentet mener, at eventuelle forandringer i forhold til lagring af overvågningsoplysningerne, bør komme fra EU.
"Jeg synes, at EU balancerer bedre mellem hensynet til persondatabeskyttelse og politi og myndigheders mulighed for at efterforske, end man gør fra dansk side," siger Christel Schaldemose.
Datatilsynet har i en såkaldt egendriftssag bedt justitsministeriet forklare, hvad der er op og ned i forhold til ministeriets afrapportering om brugen af logningsbekendtgørelsen til EU-Kommissionen.
Justitsministeriet har tidligere overfor Computerworld forklaret, at "der [...]ikke [er] noget i tallene, som giver anledning til at tro, at de her oplysninger ikke skulle være gemt i overensstemmelse med udbudsbekendtgørelsen, altså at oplysningerne eventuelt ligger der, fordi de er gemt af hensyn til debitering, hvor de må gemmes indtil forældelsesfristen."
