Læs også: Hvorfor kørte Danionics-eventyret af sporet?
Dansk it-historie: I Odense Lufthavn står to mænd og venter. De venter på et Mærsk Air-fly fra København, for der er en meget vigtig passager med i flyet. Den vigtige mand har pengene og kontakterne, der kan realisere de to mænds fælles drøm.
Det er sidst i 1993, og de to mænd er ingeniørerne Steen Yde Andersen og Ole Stig Nissen. De to kender hinanden fra firmaet Innocell, hvor de arbejdede med batteriforskning.
Men Innovision, der ejede Innocell, solgte i 1992 sine batteriaktiviteter fra, og dermed mistede blandt andre Steen Yde Andersen og Ole Stig Nissen jobbet i virksomheden.
Men de har en drøm om at drive batteriforskningen videre. På sigt kan den kaste et spændende kommercielt produkt af sig, håber de.
Mærsk Air-flyet lander i lufthavnen. Ud ad flyet stiger investoren og erhvervsmanden Christian Rovsing. Det er ham, der skal pumpe energi i batteridrømmen. Han er kendt som en mand, der holder øjne og ører åbne for investeringsmuligheder i it- og teknologivirksomheder.
Blandt andet sidder han i bestyrelsen hos Innovision, og derfor kender han allerede noget til batteriprojektet, som Innovision solgte fra til Valence Technology i USA.
De to ingeniører har forinden dagens møde kontaktet Christian Rovsing og meddelt ham, at de ser et potentiale for den viden, som de sammen med flere kollegaer har oparbejdet i Innovision. Det tror Christian Rovsing også på, og derfor er han nu klar til et møde med de to herrer.
Sammen kører de tre i Ole Stig Nissens sorte Golf ud til Nissens hus i Odense. Et ældre hus, der er under ombygning, men de tre finder plads i spisestuen. Her diskuterer de batteriprojektet.
"Vi blev hurtigt enige om, at det var en god idé, men vi manglede at finde ud af, om det var muligt. Innovision havde en masse EU-kontrakter, og hvis vi ikke kunne overføre dem til vores virksomhed, så havde vi ikke grundlaget for virksomheden," fortæller Ole Stig Nissen.
Den kommende måned holder de tre flere møder i huset. Det er under disse møder, at de sidste detaljer falder på plads - deriblandt navnet. Christian Rovsing har i forvejen et såkaldt skuffeselskab ved navn Davionics. De ændrer v'et i navnet, så det bliver mere danskklingende ligesom Danfoss og Danisco.
Danionics stiftes på hospital
Christian Rovsing er allerede inden møderne lun på ideen, men kemien skal være den rigtige. Det er også en af grundene til, at møderne finder sted.
"Det var vel nok også en øvelse for Christian for lige at se, om han kunne arbejde sammen med os, for på den måde kendte han os ikke," siger Ole Stig Nissen.
Men kemien er god, og Christian Rovsing ser et "behov for bedre batterier," som han selv formulerer det.
"Rovsing kunne godt se de store perspektiver i det her. Det springende punkt var at etablere en ny teknologi, som ikke konfliktede med den teknologi, der var udviklet hos Innovision," husker Steen Yde Andersen om etableringen af firmaet.
Dermed er vejen banet for selskabet Danionics, og på et privathospital i København, hvor Christian Rovsing netop har fået en ny hofte, holder Danionics i januar 1994 sin stiftende generalforsamling.
"Vi skulle til og i gang, og jeg havde lige fået en ny hofte. Projektet skulle ikke forhindres af, at jeg lige lå på hospitalet, så vi holdt generalforsamlingen der, for ellers ville det hele blive forsinket," fortæller Christian Rovsing.
Kapitalfonde kommer til med millioner
Allerede fra første dag i Odense har firmaet 15 medarbejdere. De har alle en fortid hos Innovision. Ole Stig Nissen indtager rollen som administrerende direktør i selskabet, mens Steen Yde Andersen får titlen forskningschef.
Christian Rovsing, der er bestyrelsesformand, skyder penge i selskabet, ligesom han også sonderer markedet for andre investorer. Det gør det nemmere at være direktør i firmaet, når en kendt teknologiinvestor er med i firmaet.
"Han havde også en masse kontakter, og når det skal være moderne, skal man jo have en masse troværdige mennesker omkring sig for ligesom at bryde isen nogle steder, og Christian har jo altid været parat til at stige på og være med i forskellige ting," siger Ole Stig Nissen om Rovsings betydning for Danionics.
Det første år er der dog ikke behov for yderligere kapital, fordi virksomheden har finanserne på plads i de EU-kontrakter, som den overtog fra Innovision. Men snart er der behov for yderligere kapital, hvis den dyre forskning skal fortsætte projektet.
Det er dyrt at udvikle det batteri, som forskerne er i gang med. Et batteri, som er målrettet bærbare enheder som computere og mobiltelefoner. Det er baseret på litium polymer-teknologi.
Christian Rovsing arbejder i den periode på at skaffe de nødvendige oplysninger, der skal overbevise andre investorer om, at her er der et igangværende projekt med et stort potentiale.
"Vi kom videre frem, og det så godt ud. Jeg synes også, at det, vi lagde frem, var meget solidt og demonstrerbart. Der var ingen tvivl om, at det var solidt teknisk materiale, vi kunne lægge frem," siger investoren.
Og dokumentationen er god nok. Efter et års tid kommer der flere professionelle investorer ind i firmaet. Således spytter LD og Dansk Kapitalanlæg 21 millioner i foretagendet i 1995 og flere folk kommer til. Med millionerne fastholder selskabet sit høje forskningsniveau.
"Vi startede med at være 14 til 15 forskere og udviklere, og det er jo stort inden for det felt, og det voksede jo voldsomt, da det gik mere og mere over imod produktion. Det fulgte nok de love, der er for sådan noget. Det koster," fortæller tidligere forskningschef Steen Yde Andersen.
Firmaet får international profil
De nye investorer tegner nu et billede af, at her er der en virksomhed, som seriøst arbejder hen imod et kommercielt produkt.
Det skal også afspejle sig i direktionen, vurderer investorerne. Derfor sætter de et headhunter-firma til at finde en profil, der skal overtage rollen som administrerende direktør i firmaet.
"Vi skulle internationalisere firmaet, da vi fik kapitalfondene ind, og der var min og bestyrelsens vurdering, at jeg ikke var den rigtige til det," siger Ole Stig Nissen, der indtil 1996 bestred topposten i firmaet, inden han skiftede til rollen som forretningsudviklingschef.
Danionics finder frem til englænderen Rod Attwooll, der har mange års erfaring fra it-branchen. Tanken er, at han skal sparke dørene ind hos de it-firmaer, der skal blive selskabets kunder. Og det gør han godt, mener Christian Rovsing.
"Alt tydede på, at det her kunne udvikle sig temmelig hurtigt, og så fik vi en meget dygtig mand, der kunne hjælpe os videre. Han var glimrende til det," fortæller Christian Rovsing.
Der går dog kun kort tid, inden der opstår problemer i samarbejdet. Den ny topchef kommer på kant med bestyrelsen, og han forlader virksomheden efter kun et år på posten.
Steen Yde Andersen husker, at bestyrelsen mente, at udviklingen af virksomheden ikke gik hurtig eller målrettet nok. Ole Stig Nissen peger også på en konflikt med bestyrelsen som årsagen til, at englænderen smutter før tid.
"Jeg tror, at Rod følte, at han ikke måtte styre firmaet. Han følte nok, at bestyrelsen blandede sig for meget i det, som ifølge ham var et direktionsanliggende," fortæller Ole Stig Nissen.
Christian Rovsing, der på det tidspunkt har en plads i bestyrelsen, husker historien noget anderledes. Ifølge ham finder Rod Attwooll sig aldrig til rette i Odense.
Konflikt mellem direktør og stifter
Dermed skal virksomheden endnu engang ud på jobmarkedet for at finde en ny administrerende direktør. Det forrige tilfælde var en lang og dyr proces, og det er der ikke tid til endnu engang. Derfor udpeger bestyrelsen i september 1997 Niels Kryger Andersen som ny topchef.
Han har fortid som direktør i Brüel og Kjær, og han er allerede ansat til at lede pilotproduktionen i Danionics. Nu forfremmer bestyrelsen ham så til øverste mand i direktionen. Beslutningen ender med at få afgørende betydning for en af selskabets stifteres fremtid i virksomheden.
Niels Kryger Andersen er en mand, som stiller høje krav til sig selv, og han stiller de samme høje krav til andre.
"Man skal stå tidligt op, når man arbejder sammen med Niels, og han er en fantastisk arbejdskapacitet," fortæller Søren Lemonius, der senere tiltræder i firmaet.
En stifter går
Den ledelsesform, som Niels Kryger Andersen praktiserer, er ikke alles kop te. En af dem, som den får konsekvenser for, er Steen Yde Andersen, der var med til at stifte virksomheden ved Christian Rovsings sygeseng i 1994. Han forlader virksomheden i 1998 efter uenighed med direktøren.
"Det var noget med, at resultaterne skulle komme noget hurtigere, og at det skulle gøres på den ene eller anden måde. Det er vist ikke ualmindeligt, at hvis man mener, at der ikke er kommet resultater til tiden, så bliver der rykket rundt på hestene i stalden," fortæller Steen Yde Andersen.
Et af stridspunkterne er prioriteringen af virksomhedens forskningsaktiviteter. Steen Yde Andersen, der er forskningschef, føler, at forskningen ikke får de ressourcer, som er nødvendige for at opretholde et teknologisk forspring.
Det er en principsag for ham, at forskningen prioriteres højt, og det gælder også grundforskningen, og derfor forlader han virksomheden.
"Det var selvfølgelig lidt kedeligt, men sådan var det," siger han om sin afgang.
En af de andre stiftere, Ole Stig Nissen, kunne også godt se, at kemien ikke var for god mellem direktøren og forskningschefen.
"Han kunne ikke enes med Niels, eller Niels kunne ikke enes med Steen," lyder det i den korte version fra Ole Stig Nissen.
Dermed er kun to af de tre oprindelige stiftere tilbage i selskabet. Ind i stedet for Steen Yde Andersen kommer Søren Lemonius, der indtil da har arbejdet for den familieejede ingeniørvirksomhed Foss i Hillerød.
Det er Niels Kryger Andersen, der personligt henvender sig til Søren Lemonius. Efter at have talt med direktøren, salgsdirektøren Ulrik Grape og bestyrelsesformand Karsten Borch er Søren Lemonius ikke i tvivl om, at dette skridt er det rigtige.
"De her mennesker havde åbenlyst så store ambitioner om, hvad de ville kunne, at det her job kunne jeg ikke sige nej til," fortæller Søren Lemonius.
Han fornemmer under samtalerne, at virksomheden ikke er nået så langt, som bestyrelsen havde håbet, men investorerne står bag projektet. En fremtidig børsintroduktion bliver også nævnt, men den får længere udsigter, end ledelse og investorer tror på dette tidspunkt, vurderer Søren Lemonius, når han tænker tilbage.
Bill Gates puster liv i Danionics-batteri
Året forinden ansættelsen af Rod Attwooll i 1996 henter virksomheden også nordmanden Ulrik Grape ind i direktionen. Han skal som salgsdirektør sparke døre ind hos de store teknologiproducenter. En af de virksomheder, han tager kontakt til, er Compaq. Her kommer han i dialog med selskabets batterifolk, og han får et indtryk af, hvad de er på udkig efter.
"Der udviklede sig en virkelig god dialog mellem Grape og eksperterne i Compaq, så åben, at de også var med til at pege Danionics i den rigtige retning i 1998, da vi var kørt noget fast," beretter Karsten Borch, der dengang og stadig i dag er bestyrelsesformand for selskabet.
Salgsdirektøren finder i 1999 ud af, at Compaq har noget stort under opsejling. It-giganten arbejder på en håndholdt enhed i form af en lille lommecomputer, der skal udfordre Palms dominans på markedet.
Nordmanden får til opgave at overbevise afdelingerne hos Compaq om, at det amerikanske selskab skal satse på den ukendte danske virksomhed frem for batterigiganter som Sony og Samsung. Også selvom det danske firma endnu ikke har en egentlig produktion.
Amerikansk it-gigant løber fra aftale
Men inden aftalen med Compaq udvikler sig yderligere, kommer også en anden amerikansk it-gigant på banen. En computerproducent, som stadig er hemmelig i dag.
Ulrik Grape overbeviser virksomheden om, at Danionics skal levere prototyper af selskabets batteri. Lever leverancen op til de krav, som producenten stiller, så er en ordre i hus. Men Danionics hører intet.
"Vi fik faktisk en vigtig ordre, inden vi fik vores Compaq-ordre, men de vendte os ryggen og levede ikke op til deres forpligtelser, og det bidragede til vores overvejelser om at få en partner i Asien," siger Søren Lemonius.
Det viser sig, at it-producenten under forløbet med Danionics henvender sig til asiatiske underleverandører for at undersøge, om de kan levere et lignende produkt billigere.
Danionics er slet ikke repræsenteret i Asien, og derfor bliver en samarbejdspartner i Asien aldrig spurgt om, hvorvidt Danionics kan levere det billigere end først aftalt.
Den kollapsede aftale frustrerer ledelsen i Danionics. Nu var de så tæt på. Derfor diskuterer ledelsen, om virksomheden skal hive den amerikanske it-gigant i retten.
Grundlaget for et sagsanlæg ser ud til at være i orden, vurderer de, men de dropper tanken. Ganske vist kan Danionics få en ordre i hus efter en juridisk sejr, men al fremtidigt samarbejde med amerikanerne vil blive udelukket.
Bill Gates sikrer Danionics en ordre
Imens pusler Compaq stadig med virksomhedens storsatsning, som får navnet iPaq. Et produkt, som Microsoft gerne ser på gaden, fordi softwarefirmaet er på vej med sit nye styresystem til lommecomputere, Pocket PC 2000. Det bliver senere døbt Windows Mobile. Derfor lægger Microsoft pres på Compaq.
"Bill Gates ringede til den daværende chef for Compaq og sagde, at nu skulle de bare ud ad røret, for det her apparat skulle bare ud på markedet," fortæller Ole Stig Nissen.
Compaq beder derfor Danionics komme med en prototype af et batteri. På dette tidspunkt leverer batteriproducenter batterier i faste mål, men som noget nyt spørger Danionics, hvilken type batteri Compaq har brug for.
Danionics er klar til at tilpasse batterier de mål og den form, som passer bedst til iPaq-modellen. Danionics har dog først lidt vanskeligheder.
"Men to måneder senere kunne vi, fordi vi havde fået en mand fra Amerika, der overbeviste ledelsen om det kloge i at udskifte det hidtil anvendte mangandioxid katodemateriale med koboltoxid," siger Ole Stig Nissen.
Den mand er Frederik Flemming, der i 1998 tiltræder som projektleder i udviklingsafdelingen. Danionics får prototypen til at virke, og Compaq vender tommelfingeren op ad og beder Danionics om at levere mindst 15.000 til 20.000 batterier om måneden. Og i bedste fald 30.000 til 40.000.
"Da vi fik ordren fra Compaq, var vi de eneste, der kunne levere batterier i den formfaktor. Det vil sige tynde flader med et relativt stort areal, men det lærte de andre hurtigt at lave," fortæller Frederik Flemming.
De andre er de asiatiske virksomheder Sony og Samsung, som også sikrer sig aftaler med Compaq. Danionics skal levere de første batterier i december 1999.
Compaqs iPaq går som varmt brød
Glæden er stor i Danionics. Nu har en af verdens største it-producenter sagt god for den fynske virksomhed. Dermed rykker en børsintroduktion nærmere. Det er den, som flere af investorerne har set frem til, siden de skød de første millioner i selskabet. Pengene skal hjem igen. Indtil videre har virksomheden kun brændt penge af.
Det viser sig hurtigt, at iPaq er et produkt, som forbrugerne efterspørger. Derfor skruer Danionics i begyndelsen af år 2000 mere og mere op for produktionen, som virksomheden investerer dyrt i.
"Der gik ikke mere end tre til seks måneder, før vi leverede mere end 100.000 om måneden, og så er det ligesom et andet projekt. Men Compaq kunne heller ikke vide, at deres produkt ville blive så stor en succes," husker Frederik Flemming.
Pengene ruller ind i Danionics, efterhånden som Compaq skruer op for forventningerne. Men succesen får en slagside for fremtiden, vurderer Frederik Flemming, når han tænker tilbage.
"Man fik aldrig modnet produktet ordentligt og udviklet næste generation, fordi man havde så travlt med at skulle følge med. Man blev fuldstændig kvalt, fordi man skulle følge med efterspørgselen," forklarer han.
Danionics melder om milliard-ambitioner
Men produktionen brager af sted, og bestyrelsen vurderer nu, at Danionics skal på børsen. Også selvom it-virksomheder i løbet af 2000 får det sværere og sværere.
Karsten Borch får ansvaret for at sælge Danionics til de kommende aktionærer. Selskabet udsender i januar 2001 et børsprospekt, hvori potentielle investorer kan læse, hvordan Danionics spår sin egen fremtid.
"På baggrund af den nuværende ordresituation samt de forventede ordrer fra eksisterende og nye kunder er selskabets budget baseret på en omsætning på ca. DKK 500 mio. i 2001," står der i prospektet.
Af en artikel fra dagbladet Børsen fremgår det, at Karsten Borch skruer forventningerne yderligere op til det efterfølgende år.
Bestyrelsesformanden fortæller under et præsentationsmøde 15. januar, at han forventer, at omsætningen "mindst" er fordoblet i 2002. Det er en stor fremgang i forhold til år 2000, hvor Danionics omsætter for 48 millioner kroner og ender med et minus på 44 millioner kroner.
Batteri-roadshow overbeviser investorer
Karsten Borch rejser i januar 2001 sammen med Niels Kryger Andersen, Ulrik Grape og Søren Lemonius ud i Europa for at sælge virksomheden.
De fire skal på et 14-dages roadshow, hvor de besøger en til to europæiske storbyer hver dag. München, Helsinki, Oslo, Paris, London, København og Århus er blot nogle af de byer, de besøger i de 14 dage.
Bestyrelsesformand Karsten Borch har en fortid som journalist på TV-Avisen og PR-chef i A. P. Møller - Mærsk. Han instruerer de tre andre i, hvordan de skal håndtere spørgsmålene. Og det går over al forventning. Investorerne får lov at se batteriet, føle på det, og til sidst demonstrerer de det.
"Når jeg satte ledningerne fra batteriet over på en vindmølle, og alle de her stakke af investorpapirer blæste ned fra bordet, så var der ingen ende på jublen," mindes Søren Lemonius, der tilskriver Karsten Borch stor betydning i denne salgsproces.
Det to uger lange roadshow ender i Københavns Lufthavn. Her siger de fire deltagere farvel til hinanden
"Det var nærmest en familie, der sagde farvel til hinanden, og der vidste vi også, at vi var nået i mål med det. Vi var fire professionelle mennesker, så man giver ikke nødvendigvis sin chef eller bestyrelsesformand en varm omfavnelse, men det var med varm omfavnelse, da vi skiltes i Kastrup," griner Søren Lemonius.
2001: Højt at flyve, dybt at falde
Og de fire rejsende havde ret. De var i mål. Danionics går på Fondsbørsen mandag den 29. januar 2001, og 11.000 aktionærer køber aktier i Odense firmaet for 540 millioner kroner. 420 millioner kroner er direkte kapitaltilførsel, mens 120 går til de sælgende aktionærer.
"Danionics har nu mulighed for at udvide produktionskapaciteten i Odense som planlagt, samt etablere en joint venture i Asien. Dette forventes at skabe en stærk vækst i omsætning og indtjening de kommende år," udtaler bestyrelsesformand Karsten Borch i en fondsbørsmeddelelse samme dag.
De fire fra roadshowet præsenterer samme dag deres oplæg fra turen rundt i Europa for godt 150 medarbejdere i et produktionslokale, som endnu står tomt i virksomheden.
Begejstringen er stor, ikke mindst fordi en del af medarbejderne selv har tegnet Danionics-aktier, som udbydes til 200 kroner stykket på børsdagen.
Det er i tiden efter børsintroduktionen, at endnu en af stifterne når frem til, at Danionics måske ikke længere er et sted for ham.
"Jeg var naturligvis begejstret over den fantastiske modtagelse Danionics fik på markedet, men samtidig vemodig over at måtte erkende, at Danionics over årene kulturelt og ledelsesmæssigt var blevet noget andet, og ikke at det var forkert, men selskabet havde forandret sig så meget, at det var tid for mig at prøve noget nyt," fortæller Ole Stig Nissen, som først melder sin afgang i februar 2002.
De gode takter i Danionics fortsætter efter børsintroduktionen. Compaq er stadig storkunden med iPaq'en, men flere andre kunder lægger også ordrer hos virksomheden.
Allerede mandag den 19. marts melder Danionics til Fondsbørsen, at 80 procent af årets forventede omsætning på en halv milliard kroner er i hus. Samtidig vurderer virksomheden, at årets resultat ender med et overskud på 15 til 25 millioner kroner.
It-markedet kollapser
For at følge med beslutter direktionen helt i overensstemmelse med bestyrelsen at investere i produktionen.
Der er behov for yderligere kapacitet, hvis virksomheden skal tage flere ordrer ind. Derfor oplyser selskabet onsdag den 25. april til Fondsbørsen, at virksomheden i løbet af 2001 investerer 180 til 190 millioner kroner i produktionsapparatet.
"Danionics opbyggede markant kapacitet - og dyr kapacitet, fordi vi hele tiden fokuserede på at automatisere så meget som overhovedet muligt. Langt den største del af vort provenu fra børsnoteringen gik til at bygge en superfabrik i Odense," fortæller Karsten Borch otte år senere.
Men pludselig går det den forkerte vej for Danionics, og 30. august falder bomben, da Danionics udsender sit halvårsregnskab. Omsætningen i årets første seks måneder når kun 126 millioner kroner, og der er langt op til de 500 millioner kroner, som selskabet meldte ud tidligere på året. Derfor nedjusterer selskabet årets omsætning, men selskabet holder fast i årets resultat.
Der går dog kun et par måneder, inden situationen bliver endnu værre. Tirsdag den 11. september flyver to kaprede fly ind i World Trade Center-tårnene i New York. Det er det symbolske startskud på en enorm økonomisk nedtur verden over. En nedtur, som får fatale følger for Danionics.
Compaq skruer ned for blusset
Fredag den 19. oktober får medarbejderne hos Danionics besked om, at 15 procent af dem skal fyres. Compaq - den eneste storkunde - ønsker ikke længere så mange batterier, som it-giganten tidligere har meldt ud. De virksomheder, der har bestilt batterier til fremtidige produkter, sætter nu ordrerne i bero.
Selskabet nedjusterer årets omsætning fra 350 til 375 millioner kroner til 225 til 250 millioner kroner. Aktionærerne sælger ud i al hast, og kursen dykker fra 160 til 98 denne fredag. Selskabet satser dog på, at markedet retter sig, og derfor er en omsætning på 700 millioner kroner "opnåelig" i 2002, lyder det i en selskabsmeddelelse.
Ingen større elektronikproducenter ønsker dog at lancere nye produkter i sådan et usikkert marked, viser det sig.
"Problemet var de produkter, som producenterne holdt tilbage. Det var de nye produkter, som man havde aftalt at levere til. Selvfølgelig falder det der," forklarer Christian Rovsing om katastrofen.
Aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank følger virksomheden i perioden, og han er i dag ikke i tvivl om, at it-boblens krak er afgørende for virksomhedens katastrofeår.
"Hvis it-krisen ikke var kommet, så havde de nået deres mål. De havde fået ordrerne i hus, men når salget af mobile enheder fuldstændig styrtdykker, så går det virkelig hårdt udover en underleverandør som Danionics. Og det var det, der skete," forklarer Rune Møller.
"Højt at flyve, dybt at falde," skriver Karsten Borch i årsregnskabet for 2001.
Ikke mindst aktien falder dybt i løbet af 2001. Således ender den i kurs 76, selvom den i kort tid lå over kurs 300. Årsagen er årets regnskab, hvor virksomheden omsætter for 212 millioner kroner med et underskud på 43 millioner kroner til følge.
For dyrt at omlægge produktionen
Inden 2002 rigtig er gået i gang, nedjusterer selskabet forventningerne til året. 700 millioner kroner i omsætning er ikke længere realistisk, men i stedet forventer Danionics en omsætning på 450 til 650 millioner kroner. Den slags udmeldinger var til stor skade for virksomheden, mener Ole Stig Nissen.
"Det, der skete med Danionics, er, at på grund af de alt for optimistiske udmeldinger i relation til omsætningen, så fik man en fuldstændig forfejlet salgsstrategi, for der var jo ingen chance for at skabe langvarige relationer, for så kunne du ikke leve op til den omsætning, du havde lovet aktionærerne," fortæller han.
Danionics er i 2002 i en situation, hvor der ikke er plads til fejl. Sidste års investeringer og det enorme underskud presser virksomheden. Og kunderne står ikke i kø.
Dog afgiver Samsung en ordre hos Danionics. Den koreanske virksomhed ønsker Danionics batterier i en ny PDA, men aftalen er kun guld for Danionics, hvis markedet efterspørger produktet, og det gør det ikke.
På trods af ordren står Danionics tilbage med tre produktionslinjer, hvoraf kun den ene er aktiv. De resterende står stille, og det er spild, for de koster 30 millioner kroner per styk.
"Da vi er færdige med vores børsnotering laver vi to produktionslinjer, og vi har aldrig produceret mere volumen, end der kan komme ud af én linje. Vi får lavet en meget stor produktionskapacitet, som vi aldrig udnytter," siger Søren Lemonius.
Produktionsapparatet er låst fast
Det medfører, at selskabet står uden penge til at skifte produktionsapparatet over til en nyere teknologi. På dette tidspunkt pakker Danionics batterierne ind i såkaldte flowpacks, der minder om poser.
Men konkurrenterne går over til en ny teknologi i form af blisterpack, hvor batterierne er pakket ind i bokse. En anden form for pakning, der har en højere energitæthed og dermed kan rumme mere energi.
"Hvis vi skiftede til blisterpack, havde vi kunnet levere batterier, der faktisk havde en højere energitæthed end konkurrenternes. Vi kunne nogenlunde matche med den dårligere pakning, så hvis vi havde fået samme pakmetode, havde vi været overlegne med energitætheden, og så er prisforskellen heller ikke større, end at det var det værd for nogle," fortæller Frederik Flemming.
Det er imidlertid dyrt for Danionics at omlægge produktionen, og derfor fortsætter virksomheden med flowpack-modellen. Virksomheden bestiller i 2002 en fjerde produktionslinje, og den baserer sig også på flowpack-pakningen. Den moderne blisterpack-pakning blev diskuteret, men afvist af direktionen til stor frustration for Frederik Flemming.
"Argumentet imod skiftet var, at det var for dyrt og tog for lang tid. Det var en omstilling af hele konceptet, så det ville tage noget tid og nogle udviklingsressourcer, plus at det man så ikke længere ville kunne bruge en del af det gamle produktionsudstyr," fortæller han.
Flere fyringer
Mandag den 30. september meddeler administrerende direktør Niels Kryger Andersen, at 39 ansatte skal forlade virksomheden.
"Vi beklager naturligvis de følger, det har for de berørte medarbejdere, men vi er nødt til at tilpasse omkostningerne til den virkelighed, der hersker på vore markeder. Alt andet ville være uansvarligt," udtaler direktøren i en meddelelse til Fondsbørsen.
Dermed har virksomheden 220 medarbejdere ved årets udgang, mens antallet af ansatte rundede mere end 300 forrige år. Årets resultat lyder på et underskud på 69 millioner kroner, mens virksomheden omsætter for 171 millioner kroner.
"2002 blev et dybt skuffende år for Danionics," skriver Karsten Borch i sin beretning i årets regnskab i marts 2003.
Kritik af ledelsen kort før lukketid
På dette tidspunkt begynder Ole Stig Nissen som aktionær at sende breve til bestyrelsen, hvori han kritiserer ledelsen, opridser situationen og foreslår nye veje for selskabet, som på dette tidspunkt ifølge Ole Stig Nissen fortsat har likviditet nok til at handle uafhængigt og beslutsomt.
Der er behov for en direktion og bestyrelse med markedsforståelse, der samtidig ikke er bundet af "fortidens urealistiske løfter til aktionærerne," argumenterer han.
"Det gik bragende godt, indtil vi gik på børsen, men derefter skulle ledelsen være udskiftet, for den var ikke markeds- eller driftsorienteret. De var knaldgode til at gøre projektet færdig og få det solgt til en god pris, men vi var ikke dygtige nok til markedet," fortæller Ole Stig Nissen i dag om kritikken.
Han peger på, at de forventninger til markedet, som administrerende direktør Niels Kryger Andersen og bestyrelsesformand Karsten Borch satte deres signatur på, var "uden bund i reelle kundeforhold," og at regnskaberne igen og igen bekræftede den påstand.
Søren Lemonius, der som udviklingschef er en del af ledelsen, tror og håber sammen med direktionen i 2002, at ordrerne nok skal komme. Også selvom ordrerne, der skal give det næste store løft, allerede udebliver sidst i 2001.
"Det kan godt være, at bestyrelsen i 2002 skulle have draget nogle kraftigere ledelseskonsekvenser, end man gjorde. Og det kan godt være, at man skulle have set på Niels' rolle," fortæller Søren Lemonius.
Han mener dog ikke som Ole Stig Nissen, at Niels Kryger Andersen skulle være udskiftet kort efter børsintroduktionen.
"Danionics var jo en succes, indtil det gik den anden vej, og jeg tvivler på, at det var kommet nogen steder, hvis ikke det var for Niels," tilføjer Søren Lemonius.
Danionics får iPod-ordre i hus
Sundhedstilstanden i virksomheden ser langt fra god ud, da virksomheden træder ind i år 2003. De forrige år er pengene fosset ud af kassen, og der er ingen garantier for bedre udsigter i 2003.
"Danionics er ude i en voldsom storm, men selskabet har rebet sejlene og er i stand til at klare sig igennem stormen," skriver en optimistisk Karsten Borch dog i marts 2003.
Og året byder da også på positive nyheder. Den amerikanske computervirksomhed Apple udvikler medieafspilleren iPod, men mangler en andenleverandør af batterier til produktet. Hovedleverandøren er Sony, men Danionics indleder i december 2002 produktionen, og den fortsætter henover 2003.
Aftalen er dybt hemmelig, men aktieanalytiker Rune Møller fra Jyske Bank afslører i oktober 2003, at den hemmelige kunde er Apple. Men effekten har været "begrænset", selvom Apple har solgt 1,4 millioner enheder, vurderer analytikeren.
Tidligere på måneden skriver Rune Møller i en analyse af Danionics, at virksomheden højest overlever 11 måneder mere, inden den ryger i betalingsstandsning.
I det hele taget er 2003 et skidt år for Danionics, og virksomheden kommer ud af året med et minus på 116 millioner kroner.
Den danske batteridrøm nærmer sig et mareridt. Mange medarbejdere får i løbet af året besked på at forlade firmaet, og der er nu under 200 ansatte i virksomheden.
Danionics lukker og slukker i Odense
Ved indgangen til 2004 arbejder Niels Kryger Andersen på højtryk for at redde virksomheden. Det skal ske ved at finde en partner i Asien. Allerede ved børsintroduktionen var det et mål, men det er aldrig lykkedes. Men nu sker der noget.
Danionics, der er i knæ, forhandler med batterifirmaet GP Batteries fra Hong Kong, og 12. april bryder nyheden. Danionics indgår aftale med det asiatiske selskab. En aftale, som får Rune Møller til at afskrive selskabet som interessant for danske aktionærer. GP Batteries kan overtage hele det kommende samarbejde for 30,5 millioner kroner.
"Endvidere er den indgåede aftale med GP Batteries så dårlig, at Danionics efter vores vurdering bliver presset ud af joint venturet for tre kroner per aktie," lyder dommen fra Rune Møller i sin analyse af aftalen.
De aktier, der i sin tid blev udbudt til 200 kroner per styk, er derfor intet værd længere. Resten af året bliver en stor afvikling af fabrikken i Danmark, hvor medarbejdere løbende får besked om, at det er slut med jobbet i Odense.
Danionics forlader Danmark
Danionics opretter sammen med GP Batteries et selskab i Kina, Danionics Asia, mens Danionics i Danmark bliver et holdingselskab med ejerskab i det asiatiske partnerskab.
Mandag den 1. november opsiger Danionics de resterende 43, der stadig arbejder for virksomheden i Odense. Produktionsudstyret er på vej til fabrikken i Asien, men kort før nytår går Danionics International - et datterselskab af Danionics Asia - i betalingsstandsning.
Det medfører et større juridisk slagsmål mellem Danionics i Danmark og GP Batteries. Imens slagsmålet finder sted, står produktionsudstyr til mange millioner kroner på havnen i Hong Kong. Tvisten trækker ud i et års tid, og i mellemtiden ruster indholdet i containerne op. Det bliver senere solgt på auktion i Danmark - muligvis som skrot.
Til Kina uden at efterlade spor
Uanset hvad der skete med Danionics, og hvorfor det skete, så forsvandt det danske batterieventyr i glemsel ude i Fjernøsten. Alt, hvad der opstod i kølvandet på Innovision, forsvandt uden at så et nyt frø.
Det faktum ærgrer Steen Yde Andersen og Ole Stig Nissen, der i 1993 tog imod Christian Rovsing i Odense Lufthavn.
"På daværende tidspunkt var vi teknologisk blandt de førende i verden, så det er lidt ærgerligt, at det ikke kunne holdes ved lige," siger Steen Yde Andersen om den fynske forskning, der var i litium-batterier.
Hele afviklingen af selskabet nager i dag Ole Stig Nissen.
"Det her selskab blev pint ud, og folk blev egentlig fyret lidt for meget løbende i stedet for én gang, og når de fyres løbende, så finder de andre job, og det betyder, at der ikke er nogen af dem, der er sultne efter at starte noget nyt op," siger Ole Stig Nissen, som solgte sine sidste aktier før den danske lukning.
I det seneste årsregnskab for holdingselskabet Danionics omsatte firmaet for 54.000 kroner i 2008 og fik et underskud på 10 millioner kroner. Selskabet fik tilført 65 millioner kroner ved en aktieudvidelse i 2006.
Computerworld har også forsøgt at få kommentarer fra Niels Kryger Andersen, der i dag er direktør i Capinordic Bank, men han har ikke reageret på henvendelserne.
