Efter finansloven: Det store slag står til efteråret

Brancheorganisationerne glæder sig over flere midler i finansloven til it-forskning. Men det store slag kommer til at stå til efteråret, vurderer ITEK under Dansk Industri.

Artikel top billede

Brancheorganisationerne ITEK under Dansk Industri og IT-Branchen peger begge på it-forskning, når de vurderer dagens finanslovsforslag.

Af finansloven fremgår det, at flere midler fra Højteknologifonden uddeles, ligesom midler fra Globaliseringspuljen sættes i spil på linje med de såkaldt UMTS-midler fra salg af mobiltelefoni-frekvenser.

"Vi hilser finanslovsforslaget velkommen. Det er glædeligt, at finanslovsforslaget lægger op til at øge bevillingerne til forskning og udvikling," siger Tom Togsverd.

Han advarer dog mod de store jubelscener allerede nu.

"Det afgørende slag kommer dog til at stå ved efterårets forhandlinger om UMTS og globaliseringsmidlerne, hvor det er vigtigt, at der afsættes midler til forskning og udvikling inden for it, tele og elektronik," siger han.
 
Organisationen påpeger altså, at andre brancher måske kan løbe med nogle af pengene.

IT-Universitet under pres

Hos brancheorganisationen, IT-Branchen, bider man især mærke i, at de tidligere bevillinger til IT-Universitet ikke er sikret i finanslovsforslaget.

"Det vil være ulykkeligt for Danmark, hvis vi kommer i den absurde situation, at IT-Universitetet kan trække flere unge it studerende til, men ikke har råd til at oprette uddannelsespladserne", siger konstitueret administrerende direktør i IT-Branchen, Jane Eis Larsen, i en pressemeddelelse.

Foreningen oplyser, at IT-Universitetet ifølge finansloven ikke har sikkerhed for, at den årlige forøgelse på 20 millioner kroner til forskningsunderstøttelsen af bacheloruddannelserne fortsætter efter 2009.

Og i 2010 og 2011 ser det endnu værre ud, mener IT-Branchen, der foreslår et permanent løft i bevillingerne til universitetet.

"Hvis det ikke lykkes at give et permanent løft i basismidlerne til ITU, er ITB bekymret for, at universitetet må udskyde opstarten af dets tredje bacheloruddannelse og at det nedlægger uddannelsespladser," advarer Jane Eis Larsen, der peger på, at det i sidste ende vil skade branchen.

IT-Branchen håber dog også, at globaliseringspuljen vil tilgodese it-uddannelse og forskning.

Derfor roser foreningen da også regeringen for at satse på en sådan pulje i krisetider - ligesom Højteknologifonden får rosende ord med på vejen.

Minister på banen

Dagens finanslovsforslag får da også videnskabsminister Helge Sander på banen med en pressemeddelelse.

Han virker tydeligvis svært tilfreds med, at der allerede i 2010 afsættes en milliard kroner til ny teknologi til universiteternes laboratorier.

Ministeren peger ligeledes på, at der vil ske næsten en fordobling af bevillingen til Højteknologifonden, der næste år har mere end en halv milliard kroner til forskning inden for biotek, energi og it.

Ligesom han oplyser, at teleforligskredsen i løbet af efteråret skal drøfte udmøntningen af 184 millioner kroner årligt for perioden 2010-2012 fra den såkaldte UMTS-reserve.

Om it-branchen vinder kampen om de mange forskningsmillioner vil vi altså først se til efteråret.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network