Ny Højesteret-dom: Online-poker ulovligt i Danmark

Omfattende online-pokerspil er ulovligt i Danmark, siger Højesteret i en ny kendelse, der potentielt kan ramme omkring 50.000 danskere.

Artikel top billede

Højesteret har stadsfæstet en dom fra Østre Landsret, hvor en daværende 34-årig mand blev idømt en bøde på 5.000 kroner samt konfiskation af en 194.000 kroners gevinst fra online-poker.

Dermed fastslår Højesteret, at "erhverv ved hasardspil" er ulovligt fra en computer placeret i Danmark, også selv om poker-serverne er placeret uden for vores lille andedam.
Med andre ord siger Højesteret, at det herhjemme er ulovligt at vinde penge på at spille poker på nettet.

Sagen har tidligere været prøvet i byretten og landsretten med samme resultat. Den 34-årige mand slipper for at betale bøden på 5.000 kroner, men skal betale sagsomkostningerne i by- og landsreten samt får konfiskeret gevinsten på små 200.000 kroner.

Det skriver blandt andre dagbladet Politiken.

"T har forklaret, at han i en periode på et år dagligt spillede poker på internettet med gevinst eller tab på op til 20.000 kr. pr. dag, at han har vundet væsentligt mere, end han har tabt, at de 194.000 kr. er vundet på under et år, samt at han i denne periode ikke havde arbejde og i
øvrigt kun havde beskedne indtægter. Han har således ved systematisk og omfattende hasardspil skaffet sig betydelige indtægter til sit underhold. Vi tiltræder, at han derved har søgt erhverv ved hasardspil,"
lyder det blandt andet i Højesteretsdommen, hvor ikke færre end ni dommere voterede.

50.000 personer kriminaliseret

Da den daværende 34-årige pokerspiller var arbejdsløs på det tidspunkt, da han spillede online-poker, tolker Højesteret sagen således, at den dømte mand "søgte erhverv ved hasardspil", som er i strid med straffelovens paragraf 203.

Den nu 35-åriges advokat, Finn Bachmann, ankede landsretsdommen til Højesteret, fordi han mener, den kriminaliserer danske onlinepokerspillere.

Og det kan advokaten så have fået ret i nu, da de omkring 50.000 anslåede danske online-pokerspillere måske skal se sig om efter en anden hobby, hvis de vil være sikre på at blive på den rigtige side af loven.

Anklageren understreger dog, at man ikke kan udtale sig kategorisk i alle sager om online-poker.

"Dommen betyder ikke, at enhver form for netpoker nu er ulovligt. Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, som må afgøre, om man har spillet erhvervsmæssigt. Men det er strafbart at have som erhverv og leve af at spille poker på internettet," siger anklager Svend Larsen fra Rigsadvokaten til TV2.

Vil blokere for ulovlige spil

Skatteministeriet har tidligere over for Computerworld løftet sløret for, at ministeriet overvejer, om spillesider på nettet skal kunne blokeres, så borgere ikke kan få adgang til netsider uden dansk licens.

Om dette forbud også vil dække poker-sites, vides endnu ikke.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS