Undersøgelse kan bremse Microsoft-Yahoo-aftale

Måske er Microsofts og Yahoos registrerede partnerskab en bombe under den fri konkurrence.

Artikel top billede

De amerikanske konkurrence-myndigheder er noget lunkne ved Microsofts registrerede partnerskab med Yahoo, efter der fornylig er sluppet detaljer ud om det tætte samarbejde mellem de to net-kæmper.

Det amerikanske justitsministerium, der overvåger konkurrence-situationen på det amerikanske marked, har derfor udbedt sig yderligere detaljer fra de to selskaber.

Det huer ikke Yahoo, der er ganske klar over, at det kan udløse en veritabel katastrofe, hvis partnerskabet mellem de to selskaber ikke godkendes.

Centralt i aftalen mellem de to selskaber er, at Microsofts søgemaskine, Bing, skal være motoren i Yahoos søgemaskine, mens Yahoo skal stå for at sælge søgebaserede annoncer for begge selskaber.

I den 10-årige aftale vil Microsoft have en eksklusiv-licens til Yahoos søge-teknologier samt mulighed for at integrere dem i Bing-søgemaskinen.

Aftalen har kun ét formål: Nemlig at vriste markedsandele fra søgemarkedet absolutte konge, Google.

Tommelfingeren nedad

Det amerikanske justitsministerium har tidligere vendt tommelfingeren nedad til en stor-aftale mellem Yahoo og Google.

Dengang trak Google nallerne til sig i en vældig fart, da selskabet erfarede, at konkurrence-myndighederne forberedte en protest.

Dengang var begrundelsen, at et partnerskab mellem to så store spillere som Google og Yahoo vil få alvorlige konsekvenser for konkurrence-situationen på søgeområdet.

Det åbne spørgsmål er nu, om de amerikanske konkurrence-myndigheder vurderer, at det samme vil ske med den nye aftale mellem Yahoo og Microsoft, der begge er betydeligt mindre end Google, som sidder på 75 procent af søgemarkedet.

Selv om Microsoft og Yahoo tilsammen stadig er mindre er Google, er der mange muskler bag et partnerskab. Og det er dette, som det amerikanske justitsministerium nu vil granske nøjere.

Trods alt er Microsoft et umådeligt stærkt selskab, som konkurrerer indædt med Google, der altså tidligere har fået nej til at indgå registreret partnerskab med Yahoo.

Det er fortsat uklart, om EU også vil kigge nærmere på aftalen.

Aftalen skal godkendes af både de amerikanske og de europæiske konkurrence-myndigheder, før den kan træde i kraft.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S