It-sikkerheden på punkt-slankekur

Krisebudgetter i it-afdelingerne betyder, at der skal udtænkes sparekneb på sikkerhedsområdet. En løsning kan være forskellige sikkerhedsniveauer, der tilpasses efter behov.

Artikel top billede

Analysehuset IDC's direktør, Per Andersen, samlede tirsdag sikkerhedsfolket for at diskutere tendenser og løsningsmodeller for fremtidens sikkerhed. (Foto: Steffen Roland Nielsen)

IT-sikkerhed 2009: I baghjulet af finanskrisens allestedsnærværende sparerunder er der opstået et nyt mantra i sikkerhedsindustrien: Differentieret sikkerhed.

Differentieret sikkerhed var således et gennemgående tema på IDC's årlige sikkerhedskonference, der fandt sted tirsdag på Frederiksberg.

Det handler om at dosere sikkerheden på alle niveauer, og derved sætte ind, hvor det er påkrævet og holde igen, hvor det ikke betyder så meget. På den måde bruges pengene mest effektivt, lød budskabet fra talerstolen.

"En sko passer ikke til alle, og sikkerhedspolitikker behøver heller ikke være ens for alle," lød det fra Per Andersen, som er direktør for analysehuset IDC, der er på vej med helt nye tal for sikkerhedsmarkedet.

"Samtidig kan det gøre sikkerheden billigere," vurderede han.

I forbindelse med dokumenthåndtering og lagring af data har man i flere år anvendt et tankesæt om, at virksomhedens data skal klarificeres for derved at gemme de data, der er vigtige på en måde, der gør dem nemt tilgængelige. De data, der er knap så presserende, kan stuves godt af vejen. Derved kan man spare på storage-udgifterne.

Denne filosofi har nu bredt sig til sikkerhedsbranchen.

For at gøre sikkerheden mindre omkostningsfuld skal de danske it-afdelinger niveaudele sikkerheden, som man også kender det fra NTFS-adgangsrettigheder i netværket.

Den medarbejder, der benytter følsomme data fra mobile enheder, skal eksempelvis dækkes solidt ind, mens kontormusen behøver en knap så høj mur omkring sig.

Det er dog ikke kun personer og data, de skal behandles forskelligt.

Også de applikationer, der går gennem virksomhedens firewall skal forskelsbehandles. Kun de applikationer, der er nødvendige, og som man stoler på, skal have adgang til firmaernes hellige haller.

Samtidig er det indhold, der afvikles i applikationerne en gyldig grund til hjemsendelse. På den måde kan man gardere sig overfor ondsindet kode, der er placeret på ellers tilforladelige websider.

Sikkerhed er stadig vigtigst

Selv om finanskrisen har tvunget it-folket til at spare på budgetterne, er sikkerheden stadig det område, der vejer tungest hos it-cheferne.

IDC offentliggør i oktober en ny undersøgelse, hvor analysehuset har spurgt it-bosserne om, hvad de vil investere deres penge i.

It-chefernes top 7-investeringsliste ser ifølge IDC således ud:

1. Sikkerhed
2. Mobile løsninger
3. Grøn it
4. ERP
5. Unified communications
6. Web 2.0
7. Virtualisering

"Sikkerhed er stadig det vigtigste, og det er ikke så underligt, da det er et element i flere af de øvrige områder som eksempelvis virtualisering og mobile løsninger," fortæller Per Andersen fra IDC, der står bag undersøgelsen.

Men truslerne vokser også, og angrebene bliver hele tiden mere professionelle, siger han. Og tilføjer, at selv om der mangler empirisk materiale, vil finanskrisen givetvis anspore til større kriminalitet, fordi flere kan føle sig fristet til at score hurtige penge i en presset situation.

Så selv om sikkerhedsbranchen har fået en solid kindhest på 10 procent af krisen, så er der stadig lys for enden af tunnellen.

Facebook er en udfordring

En af de udfordringer, der plager it-cheferne, er danskernes overvældende trang til at anvende sociale tjenester som Facebook, Twitter og YouTube.

"Web 2.0, eller sociale tjenester om man vil, udvisker grænserne mellem arbejde og fritidsliv," lød det fra Per Andersen.

"I denne åbne kultur handler om at dele så mange informationer som muligt og kommunikere på kryds og tvære. Det stiller store krav til it-sikkerheden," sagde han.

Et andet fokusområde for sikkerheds-drengene i it-afdelingen er ifølge IDC de mobile enheder.

"Vi er godt i gang med de mobile enheder, men i de kommende år vil sikkerhedsfolket blive præsenteret for ny software, anderledes enheder og kommunikationsformer, hvilket betyder, at gamle sikkerhedsrutiner skal ændres," sagde Per Andersen.

Porno har ikke skylden

Det er dog langt fra nye udefrakommende trusler, der er det eneste problem.

De helt fundamentale ting i netværket bærer nemlig stadig skylden for to ud af tre sikkerhedsepisoder.

"Manglende ændring af standard-passwords og manglende opdateringer er stadig et massivt problem for sikkerheden," fortalte Thomas Raschke, der bærer titlen senior product marketing manager i sikkerhedsfirmaet Verizon Business.

Ifølge ham er der desuden et andet menneskeligt sikkerhedsproblem, nemlig kedsomhed og deraf følgende uopmærksomhed.

"Store angreb kommer ikke to gange om ugen. Der kan gå år imellem, eller måske sker det aldrig. De lange ventetider uden problemer kan sænke koncentrationen i it-afdelingen, hvilket betyder, at paraderne sænkes, og man blotter sig" sagde han.

Et andet kneb, der benytter sig af uopmærksomhed og tillid, er de kilder, hvorfra blandt andet phishing-angreb bliver foretaget.

De fleste angreb rettes nemlig fra helt legitime sider. Sikkerhedsfirmaet Fortinet har analyseret trafikken hos store 50 firmaer med mere end 50 digitale filialer, og den måling viste, at P2P- og pornosiderne ikke er de største syndere.

"Legitime auktionssider og bannerreklamer udnyttes til langt de fleste phishing-angreb," sagde Matias Cube, nordeuropæisk direktør for Fortinet.

"Pornosider og Pirate Bay har langt færre af disse problemer."

Det kan skyldes virksomhedernes politik overfor medarbejderne, der forbyder dem at anvende disse tjenester, men er samtidig en indikation om, at underverdenen udnytter de brands, der har brugernes tillid for at opnå en bedre datahøst, lød det fra Matias Cube.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics