DONG skærer i it-afdelingen

Den store energiproducent DONG forventer flere år med lavere energiforbrug og bebuder derfor besparelser på it-området.

Artikel top billede

Michael Moesgaard, it-direktør i DONG Energy, kan risikere at skulle skære i sin it-afdeling. Foto: Mikael Rieck (Foto: Mikael Rieck)

Milliardinvesteringer i fiber og nye kulkraftværker har tæret på kræfterne i den statsejede elgigant DONG Energy. Nu skal energiproducenten spare et større beløb efter, at det viser sig, at den oprindelige spareplan på 350 millioner kroner ikke er nok.

"Vi er netop nu midt i at lave budget, og derfor kan jeg ikke sige konkret, hvor stort et beløb, vi ønsker at spare. Men vi ser på alle muligheder og blandt de områder, vi allerede har udpeget, er marketing, reklamer, eksterne konsulenter og it," fortæller Anders Eldrup, administrerende direktør for DONG Energy, til Berlingske Tidende.

Det er især de svingende priser på el samt et faldende elforbrug i industrien, der gør, at indtjeningen i DONG Energy er faldet.

Presseafdelingen hos DONG Energy fortæller, at den store fusion i 2006 mellem DONG og fem andre elselskaber efterhånden er så gennemført, at man kan begynde at kigge efter besparelser i de forskellige afdelinger.

Samtidig oplyser presseafdelingen i DONG Energy, at det er tanken, at organisationen godt kan outsource nogle af de opgaver, som it-afdelingen leverer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DONG Energys it-direktør, Michael Moesgaard.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Platform X - Danmarks nye store konference for enterprise-platforme

    For første gang: Computerworld præsenterer stærkt program for Platform X

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS