Hvad skal virksomheder med en leveranceform, der i sin reneste form tilbyder en fuldstændig standardiseret ydelse uden nogen form for kvalitetsgaranti?
Vi taler som så ofte før om Cloud Services, og det er billigt, ofte meget billigt, men kan vi virkelig tillade os at løbe risikoen for at miste data eller adgang, uden at det har nogen som helst konsekvens for leverandøren, fordi han har fraskrevet sig ansvaret med små bogstaver to tredjedele inde i leveringsbetingelserne?
Det kan være fint nok, når vi taler om den gratis, private gmail-konto, men allerede når vi ser på privat storage af feriebilleder begynder det at blive en utilstrækkelig garanti. Det kan ganske enkelt blive for billigt, for meget laveste fællesnævner.
Der sker bare noget med os mennesker, når vi får tilbudt noget næsten gratis: Den indre skotte (eller bare jyde) får overtaget, og vi kaster kvalitetskravet til side i jagten på rabat. Udsalgsfeberen rammer, og vi kommer næsten med sikkerhed hjem med noget, vi ellers aldrig ville have købt.
Så galt behøver det selvfølgelig ikke at gå. Vi kan tillade os at forvente, at udbydere (det kan være Google, Amazon, Microsoft eller andre vi primært kender som softwareudbydere i dag) af globale ydelser rettet mod virksomheder forstår, at datatab er helt og aldeles no-go. Uanset hvor billig en ydelse er, skal udbyderen turde stå inde for kvaliteten.
Læg alligevel mærke til, at jeg kalder det "ydelse" og ikke "service". For service handler blandt andet om at turde stå inde for, at kunden får den ydelse, han med rette forventer. Nogen - i brugervirksomheden eller måske snarere hos en betroet leverandør - skal tage det ansvar på sig, at garantere en service med ensartet kvalitet, der lever op til kundens krav og behov. Sådan et ansvar er selvfølgelig ikke gratis, uanset om man udfører opgaven selv eller overlader til en leverandør, men til gengæld kan det være alle pengene værd.
Der er imidlertid en anden og mindst lige så interessant vinkel på cloud services, der rækker ud over "laveste fællesnævner"-løsningerne, der adresserer markedet for infrastruktur, og retter sig mod den nederste del af it-fødekæden. De globale it-ressourcer i skyen kan nemlig også bruges til at løse opgaver, der ligger meget tættere på de forretningsproblemer it, i bund og grund skal understøtte.
Udviklingsplatform udbudt som service, også kaldet Platform-as-a-Service eller PaaS (jo, det var det, IT Factory allerede "solgte" i stor stil for flere år siden, men nu findes det faktisk), giver mulighed for at bygge langt mindre, rentable specialbyggede løsninger, der kan stå på skuldrene af vores gigantiske standard kerneapplikationer.
Det betyder, at det stadig vil kunne betale sig at bygge it-løsninger, der er fuldstændigt skræddersyede - et marked der ellers de seneste mange år har været for konstant nedadgående, presset af de stadigt større standardløsninger.
En anden måde, vi kommer til at se Cloud Services løse problemer tæt på forretningen, er gennem højt specialiserede løsninger på meget snævre problemer.
"Mikrovertikalisering" er tendensen, hvor man kan finde et marked for små standardløsninger inden for helt små nicher, der med et lokalt fokus ville være for små at udvikle løsninger til. Hvorfor findes der f.eks. ikke en standardløsning til styring af tobakstilskud i forbindelse med apanageudbetaling til statsoverhoveder? Ideen er hermed givet videre ...
PaaS-løsninger og de mikrovertikale services har det til fælles, at de stiller ekstremt høje krav til forretningsforståelsen hos leverandøren. Det er ikke tilstrækkeligt at kunne producere og levere verdens billigste it-infrastruktur, for det, kunden vil betale for, er it-understøttelse af et meget konkret forretningsmæssigt problem.
Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.
Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.
