Internet i S-tog - kan det bruges til arbejde?

Gratis internet i hovedstadsområdets S-tog giver dine medarbejdere mulighed for at arbejde på vej til og fra arbejdet. Læs hvordan det virker, og om det er sikkert nok.

Artikel top billede

S-tog ved Nørreport Station, København. Foto: René Strandbygaard.

Det er den såkaldte Flash OFDM eller 4G-teknologi, som forbinder hovedstadens S-tog med internettet.

Det fortæller Camilla Banja, som er administrerende direktør for Gratis Danmark, der i sidste uge lancerede gratis internet til togpendlerne mod at se kommercielt indhold.

Ifølge direktøren opretholder togsættene forbindelsen til internettet ved konstant at være i kontakt med de såkaldte flash- eller 4G-master, der er fast installeret i landskabet.

Flash OFDM (Orthogonal frequency-division multiplexing) er en amerikansk standard, der udviklingsmæssigt befinder sig et sted mellem HSPDA, det såkaldte mobile turbo bredbånd, og LTE, der er udråbt som 4G.

Ifølge IT- og Telestyrelsen er teknologien forholdsvis sammenlignelig med, hvad HSDPA kan, og den udmærker sig ved at kunne operere i smallere frekvenskanaler, som eksempelvis det 870 mhz-bånd som Butler Networks købte og fik en teknologineutral tilladelse til i 2007.

Server på tog opdaterer indhold

Ifølge Camilla Banja findes der om bord på de enkelte togsæt en lokal serveropsætning, som er udviklet af det Siemens-ejede firma Pulz8 og baseret på Linux. Ifølge Camilla Banja er der er tale om en speciel enhed, som også benyttes i andre tog-løsninger.

Den lokale server cacher indhold fra de internetsider, som passagererne besøger på internettet. På den måde er det muligt at spare på båndbredden mellem toget og basemasterne, fortæller direktøren.

"Hvis én har været inde på Ekstra Bladet, jamen så er den side cachet på toget, så vi ikke belaster forbindelsen mellem tog og land, som er den sarte del af installationen," siger Camilla Banja.

Samtidig sørger serveren i toget selv for at opdatere cache-lageret, når der er god dækning fra sendemasterne.

"Hvis toget kan mærke, at det har meget kapacitet, vil det hente tungt indhold ned," siger Camilla Banja.

Planen er på sigt at tilbyde kunderne forskellige services som lydbøger, musik og infotainment-skærme med blandt andet DR Update. Også dette indhold vil blive downloadet lokalt til togets server på geografiske steder med særlig god dækning.

Central server styrer reklamer

Den lokale server i toget er dog ikke alene om at sikre forbindelsen til internettet. Kraftige servere centralt placeret i servermiljøer håndterer nemlig brugerdatabaser og indhold.

På grundlag af blandt andet GPS-data fra togsættene styrer systemet hvilke pendlere, der skal se hvad og hvornår, forklarer Camilla Banja.

Systemet er nøglen til det grundlæggende forretningskoncept, som går ud på at målrette information og kommercielt indhold til brugerne ved hjælp af stedbestemmelse.

"Vi kører ikke med pop-up eller drop-down, men når du har logget ind, kommer brugerne til en portalside, hvor der er kommercielt indhold. Men vi forsøger at vise noget, som har en reel værdi for brugerne, siger hun.

"Vi kan sige, at to stop før Lyngby skal brugerne eksponeres for, at der er gadefest i Lyngby et par timer senere," fortæller Camilla Banja.

Hun fortæller, at annonceportalen allerede er i drift, men at kræfterne i første omgang har været koncentreret om at få infrastrukturen op at stå og at få brugere på løsningen. Nu skal portalmiljøet, som betaler gildet, gøres interessant.

"Visionen er, at det ikke skal være reelle annoncer, men målrettet indhold til brugeren," siger hun.

"Udover det kommercielle indhold på portalen vil brugerne opleve et topbanner på 100 pixels, som benyttes til kommercielt indhold, nyheder og trafikinformation," fortæller Camilla Banja.

"I princippet er det sat i kraft, men er ikke så stabilt, fordi det kører på en gammel løsning," forklarer hun:

"En ny stabil løsning ventes klar i drift fra uge 47."

Sikker krypteret forbindelse

Ifølge direktøren er det som pendler muligt at bruge det gratis internet i S-toget arbejdsrelateret på vej til eller fra arbejde. Det er nemlig muligt at køre VPN via forbindelsen, som er et åbent hotspot med de sikkerhedsrisici, som det giver.

"Der er mulighed for eksempelvis at køre med din egen VPN eller Citrix. Og der smider vi ikke topbanneret ind. Det ville ikke være godt sikkerhedsmæssigt," siger Camilla Banja.

Hun fortæller, at Gratis Danmark heller ikke kobler topbannere på sikrede forbindelser til netbanker.

"Men jeg tror, at det er de færreste, som vil synes, at et åbent hotspot er egnet til netbanker," siger hun.

Ligesom en lang række andre internetudbydere er Gratis Danmark også underlagt logningsbekendtgørelsen, fortæller direktøren.

"Det betyder, at vi ligesom alle andre linjeudbydere logger trafikken og opbevarer den i et år i et center med PET-godkendt personale," siger Camilla Banja.

Sikkerhedsekspert er ubekymret

Hos sikkerhedsfirmaet FortConsult fortæller Ulf Munkedal, at han ikke vil betænke sig på at lade medarbejderne arbejde på vej til og fra arbejde ved hjælp af den gratis internetforbindelse i S-toget

Hvis et par kriterier omkring sikkerheden vel at mærke er opfyldt på medarbejdernes pc'er.

"Jeg ville ikke være bekymret, hvis vi kører en VPN-forbindelse fra maskinen og ind til virksomheden, som er up-to-date og fornuftig," fortæller Ulf Munkedal.

Samtidig skal medarbejderens pc være sikret fra nettet og ind mod maskinen, og de må ikke have administratorrettigheder, fordi ondsindet kode i et banner eller en mail ellers kan resultere i en fjendtlig overtagelse af maskinen.

Samtidig understreger Ulf Munkedal, at den generelle sikkerhedsproblematik omkring åbne hotspots også gælder i S-toget.

"Det er klart, at når du sidder i en togkupé, hvor alle kan lytte med på trafikken, så er du meget afhængig af at SSL'en er sikker og fungerer. Så du skal være mere opmærksom på trusselsbilledet," siger Ulf Munkedal.

Han forklarer, at hvis der kommer en ny sårbarhed i den software, der beskytter maskinen, så er man ekstremt udsat, når man kører rundt i et S-tog - såvel som andre steder med åbne hotspots.

Taber forbindelse ved togskift

Ifølge Camilla Banja arbejder Gratis Danmark på en seamless-løsning, som skal sørge for at holde folk på internettet uden udfald, selvom en pendler skifter til et andet tog, en anden vogn eller blot venter på en station, hvor der ikke er noget tog i nærheden.

Men indtil dette er på plads, vil pendlerne opleve udfald, mens de skifter linje og bevæger sig væk fra det oprindelige accesspoint, fortæller direktøren.

"Så vil du nok lige falde af linjen og skulle logge på igen," siger Camilla Banja.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Fra teknolog til strateg: IT-ledelse i en AI- og forretningsdrevet virkelighed

Hvordan tager du ejerskab over strategi, ledelse og teknologi i en AI-drevet virkelighed? På konferencen møder du frontløbere, der transformerer IT fra servicefunktion til strategisk enabler for forretningen med fokus på cloud, sikkerhed, AI-etik...

Sikkerhed | Online

Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

It-løsninger | København

Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job