Artikel top billede

Sådan virker det megahurtige mobile bredbånd

Raket-høje hastigheder på det mobile internet er lige om hjørnet i Danmark. Læs om teknologien, der er på sidste udrulnings-etape i Norge og Sverige.

Download-hastigheder på over 100 megabit per sekund på det mobile bredbånd lyder forjættende.

Men sandheden er nok snarere, at danske teleselskaber inden for de næste år kan tilbyde reelle download-hastigheder på omkring 20 megabit per sekund, hvis de ruller deres LTE-forbindelser (long term evolution) ud som supplement til deres 2G- og 3G-netværk.

På længere sigt vil hastighederne dog utvivlsomt stige, lige som man har set det med 3G-teknologien inden for de seneste par år.

LTE-teknologien har lettere misvisende fået kælenavnet 4G med henvisning til, at mobilindustrien springer en generation frem, endnu inden 3G for alvor er blevet mainstream på det danske marked.

Men i virkeligheden er klargørelsen til LTE-teknologien mere en naturlig evolution i form af øget kapacitet og hastigheder frem for et egentlig paradigmeskifte i måden at udbyde tale-, sms- og data-tjenester på.

Svarer til ADSL-udviklingen

Hoppet fra 2G til udvidelsen af 3G-netværket ved hjælp af LTE-teknologien kan i grove træk sammenlignes med, da danskerne for ti år siden begyndte at skifte deres ISDN-forbindelser ud med ADSL-routere, hvorefter de oplevede markant hurtigere forbindelser til internettet.

Nu gælder det den tilsvarende udvikling af det mobile internet.

Og netop ADSL-forbindelserne er den store LTE-konkurrent, når teleselskaberne skal ud og overbevise danskerne om, at de altid kan være online hjemme eller på farten med hastigheder, som de kender - eller overgår - ADSL-forbindelsen i privaten, der for over 70 procent bredbåndsdanskere betyder hastigheder over fire megabit per sekund.

Små skridt mod høje hastigheder

Inden de mobile rakethastigheder via LTE-teknologien er klar til affyring, er der dog lige et par hurdler, der skal overstås.

Først og fremmest har teleselskaberne endnu ikke sikret sig LTE-licenserne, som først vil blive udbudt i begyndelsen af 2010 på den del af frekvensbåndet, der ligger lige omkring 2.600 megahertz.

Når licenserne er sikret via auktionen, skal selskaberne derefter begynde at udrulle deres LTE-teknologi via både udbygning af deres eksisterende 3G-netværk og opstilling af flere antenner for, at hver enkelt antenne (også kaldet basestation) kan ramme færre slutbrugere med flere data og dermed sikre de højere download-hastigheder.

LTE rammer pc'en før mobiltelefonen

Frekvenserne omkring 2.600 megahertz - modsat 3G-netværkets 2.100 megahertz - betyder samtidig, at teleselskaberne langt bedre kan styre og proppe flere data i signaludsendelsen på kortere distancer end eksempelvis både 3G-signalet og 2G, der ligger på dualbandet 900 og 1.800 megahertz.

Derimod vil LTE-signalet derimod vil kæmpe hårdere for at blive udsendt over større strækninger.

Samtidig får teleselskaberne i bogstavelig forstand også en kæmpe udfordring i at rulle fiber ud og/eller etablere flere radiokæder fra det såkaldte transmission access point, som står mellem basestationerne/antennerne på hustagene og det helt store core fibernetværk, hvor datamængderne på længere sigt vil blive målt i terabit per sekund.

For udsendelsen af signalet fra et transmission access node til omkring 10, 20 eller 30 basestationer/antenner på hustagene vil kræve øgede båndbredder fra teleselskaberne, som uden tvivl vil blive en bekostelig investering for TDC, Telia, Telenor, 3 og andre selskaber, der eventuelt vil byde ind på IT- og Telestyrelsens LTE-auktion.

På grund af tunge omkostninger på især infrastrukturen og et uvist kundegrundlag er der endnu ingen konkrete bud på produktpriserne for det megahurtige mobile LTE-bredbånd, som optimistiske røster håber, vil se dagens lys i Danmark allerede til næste år.

Kommer i Sverige og Norge om lidt

Derfor må vi vanligvis kigge til vores norske broderlande, der oftest er noget hurtigere på aftrækkeren, når det kommer til udrulningen og implementeringen af ny teleteknologi.

Især den svenske telekoncern Telia er aggressiv med sin udrulning af LTE-netværket i Stockholm og i den norske hovedstad Oslo, hvor det norske datterselskab Netcom siden august sidste år har arbejdet på rulle sit lynhurtige mobile bredbånd ud.

Netcoms chef for dataservices, Vegard Kjenner, fortæller til Computerworld, at priserne på LTE-bredbåndet vil ligge på "ADSL-niveau - og så lidt mere på grund af mobiliteten."

Han forklarer samtidig på en demonstration af LTE-teknologien i Oslo, at LTE-netværket har været langt billigere at rulle ud end etableringen af infrastrukturen til 3G.

"Vi vil være de første til at rulle LTE ud i Norden, og i starten af 2010 kan folk i Oslo få hurtigt mobilt bredbånd," forklarer Vegard Kjenner med henvisning til kapløbet med moderselskabet Telia i Stockholm, der også ønsker at være først til at tilbyde LTE.

Indtil videre har Telia-selskaberne nået til at rulle fiber ud til basestationerne og vil udbyde servicen under et endnu ukendt navn til henholdsvis svenskerne og nordmændene i 2010.

LTE kommer først til pc'en

Vegard Kjenner fremviser et USB-dongle fra Samsung til LTE-netværket, som er på størrelse med en Mars-bar.

Spil computerspil på farten

Han forklarer, at der inden sommeren 2010 vil være et dual-modem med antenner til både 3G og LTE-netværket for Oslo-borgerne.

Endnu ved han ikke, hvornår mobilfabrikanterne vil være klar med LTE-telefoner.

"Vi hører fra de største producenter, at de arbejder på sagen med største interesse," supplerer Netcoms direktør August Baumann på Computerworlds spørgsmål om, hvornår teknologien vil være tilgængelig i mobiltelefonen.

Han regner dog selv med, at der vil gå mellem et og tre år, før LTE-teknologien er indbygget i telefonen. I mellemtiden har flere teleselskaber og mobilproducenter nået frem til LTE-standarden One Voice.

"Vi forventer at se mobiltelefon-nyheder i Barcelona," fortsætter August Baumann med henvisning til verdens største mobil-konference, GSMA Mobile World Congress, der bliver afholdt i Barcelona i februar 2010.

Spil på farten

Nordmændene demonstrerer med stor stolthed en LTE-forbindelse på 50 megabit per sekund, men forklarer samtidig, at den almindelige Oslo-borger kan forvente en hastighed omkring 20 megabit per sekund med en forsinkelse på 10 millisekunder mod 3G-netværkets forsinkelse på 50 til 100 millisekunder.

Den kraftigt formindskede forsinkelse betyder blandt andet, at online-spil via det mobile bredbånd vil kunne blive afviklet på nogenlunde lige fod med ADSL-forbindelserne.

Om markedet er modent til de høje mobilhastigheder, er derfor det store spørgsmål i den norske mobilvirksomhed.

Netcom fremviser derfor undersøgelser, der ikke overraskende, peger på, at det norske internetfolk er utilfredse med deres nuværende hastigheder på fastnettet, der hovedsageligt ligger på tre til fem megabit for de fleste nordmænds ADSL-forbindelser.

Omkring halvdelen af det udspurgte angav samtidig, at de var villige til at betale mere for højere hastigheder på et mobilt bredbånd.

Netcom understreger dog selv, at den slags kundeundersøgelser ofte er behæftet med en vis usikkerhed, fordi der kan være enorm forskel på svaret og den reelle (købs-)adfærd.

Samtidig forklarer Vegard Kjenner, at Netcom dog kan se, at i ferieperioderne stiger mængden af datadownloads ved kysterne og i fjeldene dramatisk.

"Vi er ikke bange for børnesygdomme, og jeg er helt tryg ved at udbyde servicen," smiler Vegard Kjenner til Computerworld.

Han erkender dog, at der muligvis bliver problemer, hvis alle abonnenter tilknyttet samme basestation/antenne ser HD-tv på samme tid i en browser.

"Men det vil du også opleve med en ADSL-forbindelse," forsikrer han.

Stor prisforskel på LTE

Som optakt til den danske LTE-licens-auktion i starten af 2010 fortsætter Vegard Kjenner med at fortælle, at Netcom i starten af 2008 scorede sin LTE-licens for 40 millioner norske kroner, mens Telia i Sverige på samme tidspunkt måtte punge ud med omkring en halv milliard norske kroner for sin licens.

Den danske IT- og Telestyrelse vil dog ikke spå om udfaldet af den danske auktion, hvor minimumspriserne starter på en halv million kroner.

"Vi har ingen bestemt forventninger til udfaldet i Danmark. Vi har egentlig ikke udformet nogen beregninger eller budgetter for auktionen," siger chefkonsulent Peter Madsen fra IT- og Telestyrelsens mobilkontor.

Peter Madsen forklarer, at den store prisforskel i Sverige og Norge kan skyldes mange faktorer som eksempelvis omkostninger til infrastruktur og kundegrundlaget.

Han håber og tror, at alle frekvenserne i Danmark vil blive solgt. Hvis det sker til minimumspriserne, der starter ved henholdsvis en halv og en hel million kroner, vil teleselskaberne skulle slippe med at betalte mindre end 10 millioner kroner for samtlige LTE-frekvenser.

I hørings- og udbudsmaterialet fremgår det dog, at teleselskaberne ikke må indgå forhåndsaftaler om samarbejder - herunder aftale om budpriser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2021

En moderne digital vindervirksomhed bringer nye teknologier i spil, skaber digital innovation, udnytter data som styringsværktøj og ser verden som én stor markedsplads. Men succes kræver, at du ved, hvor den dyre teknologi kan gøre den største forskel i forretningen. Den kræver, at du ved i hvilken retning den øgede politiske regulering af teknologi og data bevæger sig hen. Og den succes kræver, at du kan udnytte teknologien til at automatisere og skalere til gavn for bundlinjen og budgettet.

26. oktober 2021 | Læs mere


CIO Trends 2021: Sådan ser teknologiradaren ud hos Danmarks bedste CIOs

Teknologien i virksomheder spiller i den grad en større og større rolle, hvor vi er nødt til at stille endnu større krav til, hvordan vi udnytter den, og hvilke muligheder den giver. Spørgsmålet er dog, hvordan man formår at lede en virksomhed, der konstant skal forholde sig til teknologiens forandringer.

16. november 2021 | Læs mere


How to Sikkerhed: Awareness, email fraud og phishing

Man kan aldrig vide sig sikker, for uanset hvor godt man sikrer sig mod hackerangreb og anden svindel, vil hacker næsten altid være et skridt foran. De går efter organisationernes svageste led i håbet om at kunne snyde sig til data, penge eller andet værdifuldt. Få derfor konkrete bud på, hvordan du kan gribe opgaven an og understøtte et effektivt awareness-niveau i din organisation med enkel, men velfungerende, teknologi.

17. november 2021 | Læs mere