IT- og Telestyrelsen lægger om efter chef-exit

IT- og Telestyrelsen lægger sin organisation om. Det sker blandt andet, fordi tre kontorchefer har forladt styrelsen.

Artikel top billede

Adam Lebech får titlen strategichef i IT- og Telestyrelsen.

I det nye år ser IT- og Telestyrelsen anderledes ud.

Således har styrelsen netop gennemført en større omlægning af organisationen, der træder i kraft ved årsskiftet.

"Den allerstørste interne forandring er, at vi kommer til at arbejde på nye måder på tværs af de forskellige kontorer," fortæller Adam Lebech, der bliver strategichef i den ny organisation.

Rent praktisk betyder den ny organisation, at styrelsen får en ny afdeling med ansvar for at binde strategi, økonomi, ledelse, information og international koordinering sammen på tværs af organisationen.

Det er denne afdeling, som Adam Lebech bliver chef for, ligesom han også bliver en del af direktionen.

Skal bindes sammen

I forvejen er der et kontor med ansvar for strategi, men det bliver nu ændret til en afdeling med ansvar for sammenhængskraften i styrelsen under Videnskabsministeriet.

I dag er IT- og Telestyrelsen delt op i to søjler: It og tele.

"Vi har nu besluttet at binde it- og tele endnu bedre sammen ved at styrke sammenhængen på de her tværgående områder, så der bliver en bedre prioritering og et bedre overblik fra direktionens side," siger Adam Lebech.

Indtil for nylig var han konstitueret vicedirektør i IT- og Telestyrelsens it-søjle, mens Marie Munk var på barsel. Udover den nye strategiafdeling opretter styrelsen også et nyt Center for digitalisering.

Kontorchefers exit spiller ind

Der er flere årsager til, hvorfor IT- og Telestyrelsen nu laver om på organisationen. En af dem er, at tre kontorchefer sagde deres stillinger op sidst i september.

"Der var tre chefer, der tilfældigvis sagde op samtidigt i it-søjlen, og derfor gav det god grund til at overveje, hvordan vi kunne gøre tingene endnu bedre i lyset af, at der som udgangspunkt opstod en ærgerlig situation, når så mange forlader organisationen," fortæller Adam Lebech.

De tre kontorchefers afgang blev derfor en indgangsvinkel til at gå organisationen efter i sømmene.

"Det er en anledning til at få kigget igennem, hvad man kan gøre endnu bedre i forhold til at kigge på, hvordan vi skaber en endnu bedre udviklingsorganisation på tværs med mere sammenhængende arkitektur og så videre, og hvordan vi får et endnu stærkere fokus på de strategiske policy-områder, som vi gerne vil arbejde med. Det er hovedelementerne i det," siger den ny strategichef.

Søger tre nye kontorchefer

Et andet nyt tiltag i styrelsen er Center for Digitalisering, som bliver oprettet.

Her er tanken, at der skal opstå synergier mellem forskellige kontorers kompetencer.

Derfor kommer der to såkaldte flydende kontorchefer ind over det ny organ.

"Vi får så kontorchefer, der får et flydende ansvar for hver deres område. Den ene for politik og strategi, og den anden får ansvar for udviklingsprojektet, så vi får en endnu skarpere udviklingsorganisation og en endnu skarpere politikudvikling. Det er målet, og det er en markant ny måde at arbejde på," siger Adam Lebech.

I den nuværende organisation er der et kontor for arkitektur- og standardiseringspolitik og et kontor for infrastruktur, men det har til tider været svært at adskille opgaverne, der ligger i de kontorer, forklarer Adam Lebech.

Det har medført, at kontorerne til tider har lavet arbejde, der overlappede.

Det rådes der bod på i den ny organisation, hvor disse kontorchefer kommer til at indgå i Center for digitalisering.

"Hver kontorchef har et personaleansvar for en række medarbejdere. Men det nye er, at vi får nye muligheder for at sammensætte projekterne med både folk med it-tekniske kompetencer såsom it-arkitekter og den slags og så folk med politiske kompetencer," fortæller Adam Lebech.

Ser fordele

Der er ifølge ham fordele ved at skrue det sammen på denne måde.

"Et eksempel kunne være et projekt om, hvilke muligheder der er for at anvende cloud computing i det offentlige. Der er det en stor styrke, at vi anvender folk med kompetencer til at skrive og udforme strategier sammen med folk, der har en dyb teknisk forståelse af de problemstillinger, der er forbundet med cloud computing," siger han.

Besat i det ny år

IT- og Telestyrelsen slår nu de nye kontorchefstillinger til Center for digitalisering op i håb om, at nye kan tiltræde hurtigst muligt i det nye år. Dertil kommer den tredje stilling, som også står ledig efter de tre kontorchefers afgang.

Adam Lebech understreger, at de tre kontorchefers exit var en ren tilfældighed, og at det ikke burde skræmme ansøgere væk.

"Vi regner ikke med, at kontorchefernes afgang er et udtryk for, at det ikke er et spændende job. Jeg tror derimod, at det bliver tre ekstremt attraktive stillinger, som vi slår op nu, fordi der ligger nogle helt nye udfordringer, og de kommer ind i en organisation, hvor der er stort engagement for at arbejde sammen på nye måder," siger han.

Adam Lebech kom til IT- og Telestyrelsen i 2006 fra en post som souschef i Videnskabsministeriet.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job