Det fælles europæiske satellitprojekt, Galileo, der skal konkurrere med amerikanernes GPS (global positioning system), har netop fået et ordentligt skud euro.
Det skriver Zdnet.com.
EU-Kommissionen har tegnet de første tre af i alt seks kontrakter med europæiske teknologi-firmaer, der skal sørge for, at Galileo-projektets 32 satellitter er i kredsløb, når vi runder 2015.
Dermed afgiver EU ordrer til europæiske rumteknologi-virksomheder for en milliard euro, cirka 7,5 milliarder kroner.
Opgaverne og de mange euro regner på franske, italienske, tyske og engelske virksomheder. Men drypper det slet ikke på de danske teknologi-virksomheder?
Terma ikke i tvivl
I danske Terma er direktøren ikke i tvivl om, at man kommer med i spillet som underleverandør.
"Terma forventer bestemt at deltage i de konsortier som underleverandør," siger Carsten Jørgensen, direktør i Termas Space-division.
EU-Kommissionen har valgt at udbyde opgaverne som dual source, forklarer han. Det er en lidt dyrere løsning, men det sikrer leveringen, hvis en leverandør skulle falde fra.
"Det er produktionsteknisk billigere at få en enkelt leverandør til at fremstille alle satellitterne. Med en dual source-aftale sikrer EU-Kommissionen sig til gengæld en mere sikker leveringen af satellitterne," siger Carsten Jørgensen.
De næste store kontrakter skal underskrives om et lille halvt år, og også her forventer Terma at komme på banen som underleverandør.
"Jeg regner med, at den aftale som nu er indgået, for Terma betyder et trecifret millionbeløb i øget omsætning frem til 2015, hvor alle satellitterne efter planen skal være i fuld drift," siger Carsten Jørgensen.
Og vinderne er
Opgaven med system-support er vundet af italienske ThalesAleniaSpace, mens tyske OHB System AG skal producere 14 af satelliterne.
Opsendelsen af raketterne, der skal bringe satellitterne ud i rummet, kommer franske Arianespace til at tage sig af.
"Med disse og de kommende kontrakter, har vi afsluttet en kritisk fase i Galileo-programmet. Nu kan vi fokusere på udrulningen af Galileo og vise europæerne, at Europas eget satellit navigationssystem er lagt på skinner," udtaler EU's transportkommissær, Antonio Tajani.
Mest for pengene
Kontrakten med italienske ThalesAleniaSpace er 85 millioner euro værd.
Franske Arianespace, der skal afsende fem Soyuz-raketter, som hver transporterer to satellitter, er 397 millioner euro værd. Den første opsendelse er planlagt i oktober 2012.
Tyske OHB har vundet den største kontrakt på 566 millioner euro, og skal levere de første 14 satellitter.
Yderligere 18 satellitter skal bestilles hos enten OHB eller hos EADS-Astrium GmBH, afhængig af, hvor man får mest for pengene, hedder det i en erklæring fra EU-Kommissionen.
Den engelske satellite-producent SSTL skal fremstille satellitterne i samarbejde med OHB og får 236 millioner euro for ulejligheden.
Galileos hårde fødsel
Galileo-projektet, der skal konkurrere med det amerikanske GPS, der er styret af det amerikanske militær, begyndte at tage form i midten af 1990'erne.
Det har været forsinket, fordi EU i første omgang havde valgt at finansiere projektet sammen med et privat konsortium, som mod investeringer i projektet fik lov til at sælge services til satellitsystemet.
Men det lykkedes aldrig EU at blive enige med de private investorer om detaljerne.
Sidst i 2007 kom der omsider gang i Galileo igen, da EU besluttede at lægge 26,5 milliarder kroner i projektet
EU's navigationsprojekt adskiller sig først og fremmest fra USA's GPS-net ved at være civilt og have en højere nøjagtighed.
I sin færdige udgave vil myndigheder og virksomheder kunne købe sig til at modtage særligt nøjagtige signaler fra Galileo-satellitterne.
Enormt potentiale
Det forventes dermed at åbne et stort marked for en helt ny industri for positionering, der vil være på størrelse med mobilmarkedet, har teleekspert Torben Rune tidligere vurderet overfor Computerworld.
"Jeg er lige ved at tro, at det kan sammenlignes med markedet for mobiltelefoni. Det vil i alt, hvad vi laver i fremtiden, blive hamrende afgørende, at vi kan finde ud af præcis, hvor vi er henne, " siger Torben Rune.
Han anslår, at danske virksomheder og rådgivningsfirmaer over de kommende 10 til 15 år vil kunne høste en trecifret milliardindtjening i det marked.
