Juraprofessor Eva Smith roser nu PET for tjenestens håndtering af politikernes kritik efter angrebet mod Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, som blandt andet har afstedkommet et forslag fra partiet SF om et forbud mod at besøge visse internetsider, som kan relateres til terror.
Politikernes kritik af, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, ikke for længst præventivt havde udvist Kurt Westergaards angriber blev efterfølgende så massiv, at tjenesten for at forsvare sig, løftede en lille flig af, hvordan PET tolker og vurderer juridiske regler og love.
I en pressemeddelse fra PET kom det frem, at tjenesten på trods af viden om angriberen ikke havde beviser, som kunne bruges til at udvise manden administrativt elle retsforfølge ham.
Dermed signalererede tjenesten, at den udmærket er i stand til at håndtere de juridiske spilleregler for retssikkerheden.
Beviser er nødvendige
Åbenheden er interessant, fordi naturen af efterretningstjenesters arbejde netop fordrer en stor grad af hemmelighed, hvilket kan være årsag til mytedannelse og heraf følgende mistro på grund af den indbyggede manglende mulighed for offentlighed.
"Jeg er meget imponeret over, at PET har holdt hovedet koldt, for det vil være fristende at takke ja til 200 mand mere. I stedet siger man: Sådan spiller klaveret ikke i et demokrati, der skal vi have beviser," siger Eva Smith.
"Det er betænkeligt, at politikerne slet ikke kan indse, at man ikke blot på en mistanke kan foretage sig drastiske ting over for folk i en retsstat. Der er nødt til at være nogle beviser. Ellers skrider hele grundlaget for vores samfund," siger hun.
Almindeligvis er PET under skarp kontrol fra forkæmpere af retssikkerheden, fordi det nødvendige hemmelighedskræmmeri gør det svært for offentligheden at sikre, at tjenesten overholder retssikkerheden i forbindelse med det arbejde, som myndigheden udfører.
Muligheden for mytedannelse har i nogen grad, sammen med historiske sager om eksempelvis ulovlige registre over venstrefløjspolitikere, givet PET et problematisk image.
Rykker ved image
Men det historiske indblik i PET's syn på retsprincipperne i form af PET-chef Jakob Scharfs afvisning af politikernes påstand om, at PET havde mulighed for at udvise Westergaard-angriberen præventivt som "nonsens" og "sludder", kan have rykket på nogle kritikeres syn på tjenesten.
"For mig gør det. Jeg er meget imponeret over PET's rolle her, at de har holdt hovedet koldt, siger Eva Smith.
Hun understreger, at strafferetten hviler på den såkaldte uskyldsformodning, altså at folk er uskyldige, indtil det er bevist at de er skyldige.
Men hun mener, at den nye serie politiske forslag om stramninger efter Westergaard-angrebet nærmest vender uskyldsformodningen på hovedet, så folk er skyldige, indtil de selv kan bevise deres uskyld.
"Jeg ved ikke, hvad det er for et mærkeligt samfund, hvor det er PET, der forsvarer demokratiet ved at fortælle, at vi ikke har brug for at udvise folk, som kun er mistænkte," siger Eva Smith.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Politiets Efterretningstjeneste.
Læs PETs pressemeddelelse om kritikken
Pressemeddelelse fra PET d. 06.01.10
Flere medier rejser i dag spørgsmålet om, hvorvidt PET på et tidligere tidspunkt kunne have skredet til anholdelse af den 28-årige somalier, der er sigtet for drabsforsøg mod tegneren Kurt Westergaard.
I den forbindelse udtaler chefen for PET Jakob Scharf:
"Når den pågældende ikke er blevet anholdt forud for overfaldet på Kurt Westergaard, skyldes det, at PET ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at gøre det. For at kunne anholde personer og efterfølgende eventuelt rejse tiltale ved domstolene eller udvise udlændinge administrativt efter reglerne i udlændingeloven kræver det selvfølgelig håndfaste beviser, som kan fremlægges og efterprøves ved domstolene. Det gælder også i forhold til personer, der har tætte relationer til terrororganisationer.
Men når PET allerede nu kan fastslå, at den pågældende bl.a. har tætte forbindelser til den somaliske terrororganisation al-Shabaab samt al-Qaida ledere i Østafrika, er det fordi den 28-årige gennem længere tid har været genstand for PET's efterforskning, uden at dette dog har sammenhæng med tegneren Kurt Westergaard. Detaljerne i denne efterforskning, som også omfatter andre personer, kan jeg i sagens natur ikke kommentere nærmere.
Hverken det forhold, at PET er i besiddelse af oplysninger om en persons tilknytning til udenlandske terrororganisationer eller terrorrelaterede netværk i Danmark, eller det forhold, at PET mistænker en person for at have været involveret i terrorrelaterede aktiviteter i udlandet, kan i sig selv anses for tilstrækkeligt til at anholde, retsforfølge eller udvise den pågældende. Hvorvidt dette vil være muligt afhænger af karakteren af de oplysninger, som PET er i besiddelse af, herunder om oplysningerne vil kunne fremlægges som led i en straffesag eller en udvisningssag.
Helt generelt kan det endvidere oplyses, at PET som led i arbejdet med at forebygge, efterforske og modvirke sikkerhedsmæssige trusler har samtaler med personer, der har efterretningstjenestens interesse.
Det forhold, at efterretningstjenesten fører samtaler med en person, der har PET's interesse, afskærer ikke efterretningstjenesten fra sideløbende at gennemføre en efterforskning mod den pågældende med det sigte at afdække og forfølge kriminelle aktiviteter.
Østjyllands politi gennemfører i øjeblikket en strafferetlig efterforskning mod den 28-årige somalier. Efterforskningen gennemføres i et tæt samarbejde med PET, og PET's oplysninger om den anholdte somalier vil i den forbindelse blive stillet til rådighed for anklagemyndigheden".
