Dræner Flash-indhold smartphonens batteri?

Adobe forsøger at modbevise beskyldninger om, at Flash-teknologien skulle være for hård ved batteriet i bærbare enheder som Apples iPhone og iPad.

Artikel top billede

Det stigende antal smartphones, der finder vej til forbrugerne som avancerede multimedie-enheder, er ikke bare interessant for mobilproducenterne. Også en softwarevirksomhed som Adobe håber på at kunne få en del af kagen.

Adobes Flash-teknologi anvendes nemlig i stor stil til web-video, grafiske elementer som annoncer og sågar hele hjemmesider.

Men selvom Adobe flere gange har givet udtryk for, at man er klar til at levere Flash til Apples populære iPhone, så har Apple-topchef Steve Jobs afvist at lade Adobe komme ind i varmen.

Apple mener, at Flash er med til at dræne batteriet alt for hurtigt, og at Flash-indhold ikke afspilles optimalt på iPhone. Senest skal Steve Jobs ifølge flere medier have udtalt, at Flash ville betyde, at iPads batterilevetid på 10 timer ville falde til blot 1,5 timer.

I stedet hælder Apple til den nye version af HTML-standarden, HTML5, som anses som en potentiel trussel mod Adobes proprietærer Flash-teknologi, fordi den understøtter video uden brug af ekstra software.

Heller ikke Microsofts nye Windows Phone 7-styresystem kommer til at understøtte Flash.

Adobe: Vi har erfaringerne
Nu forsøger Adobe endnu engang at overbevise omverdenen om, at Flash slet ikke er den store batteri-sluger. I et blogindlæg skriver Mark Doherty, Flash Platform Evangelist hos Adobe Systems, at der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til batterilevetiden.

"Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at brugen af 3G, WIFI, Bluetooth, GPS eller det at efterlade et browservidue åbent, der viser noget basalt HTML, kan dræne dit batteri. Afstanden til en sendemast er også en potentiel faldgrube, og nogle rejsende vil bemærke forskellig batterilevetid i forskellige byer, lande og på forskellige netværk."

"I mange år har vi arbejdet med disse begrænsninger, sikkert uden at mange af jer er klar over det. Husk på at vores mobil-optimerede Flash Lite (der ligger på over en milliard telefoner) er blevet brugt ekstensivt til brugergrænseflader på mobiltelefoner fra Samsung, Sony, Ericsson og LG, så det her er noget, vi ved en hel del om," skriver Mark Doherty i sit blogindlæg.

Tester Flash på Nexus One

I modsætning til Flash Lite, er den version af teknologien, der anvendes på smartphones, dog den fulde version.

Alligevel hævder Adobe, at man tester Flash Player 10.1 så grundigt, at man er sikre på, at "indholdet kører med et acceptabelt batteriforbrug."

"Vi tester også op imod hjemmesider som YouTube, blip.tv og andre - med fantastisk ydeevne, så vi er oppe på flere timers afspilning på Nexus One," lyder det på Adobe-evangelistens blog.

Netop Google afslørede på Mobile World Congress i Barcelona i sidste uge, at selskabet snart vil understøtte Flash i Android-styresystemet.

I videoen herunder afspiller Adobe en 17 minutter lang Flash-video på Google-smartphonen Nexus One for at bevise, at batteriet ikke påvirkes synderligt. Adobe hævder, at batteriet kan holde tre timer, hvis man afspiller video ved hjælp af Flash Player 10.1 i H.264-standarden over WiFi.

Om det er nok til at overbevise Apple om Flashs fortræffeligheder, er nok tvivlsomt, men her er videoen under alle omstændigheder:

Læses lige nu

    PensionDanmark

    AI Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Backup-/restore-specialist til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Jyske Bank

    Mainframe-specialist med DevOps-mindset

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporterelev til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommadoen i Ballerup

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job
    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura