Fredag vil udenrigsminister Lene Espersen (K) efter alt at dømme bede Folketinget om mandat til at forhandle den omstridte internationale antipirat-aftale, ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) hjem.
Det vurderer Hanne Agersnap, der er medlem af Europaudvalget for Socialistisk Folkeparti.
Ministerens ønske om at få et mandat til at underskrive en kommende aftale vil ifølge Hanne Agersnap formentlig finde sted ved den åbne del af et møde i Europaudvalget fredag.
Det foregår kort efter, at Lene Espersen har været i lukket samråd hos Europaudvalget, hvor hun skal gøre rede for Danmarks manglende fleksibilitet i forhold til åbenhed omkring den omstridte ACTA-aftale.
ACTA-aftalen frygtes at kunne sætte almen retspraksis ud af spillet, og at lade det vil være op til den enkelte internetkunde at bevise sin uskyld i forhold til piratkopiering på nettet.
Samtidig er målet, at internetudbydere skal have ansvar for kundernes brug, så de skal tvinges til at gribe ind, hvis kunderne bryder ophavsretsloven.
En metode, der har klare ligheder med den omdiskuterede three-strikes model fra den europæiske telekom-pakke.
Hvad vil hun have lov til?
Spørgsmålet er imidlertid præcis hvad, Lene Espersen vil spørge om mandat til, i forhold til ACTA, forklarer Hanne Agersnap.
SF-politikeren peger dog på, at regeringen i et notat til mødet, (side 17) giver et fingerpeg om, hvad det er, regeringen vil have lov til at gennemføre på landets vegne i forhold til en endelig ACTA-aftale.
Det er nemlig sædvanligvis afsnittet "regeringens foreløbige generelle holdning" i disse samlenotater, der danner grundlaget for regerings ønske om mandat, forklarer hun.
Her fremgår det, at "Danmark arbejder for en traktat med et højt niveau af håndhævelse af immaterielle rettigheder. Udgangspunktet for dansk holdning under forhandlingerne er udbredelse af EU-acquis på de områder, hvor et sådant eksisterer, til ACTA-partnerne. Herudover tages udgangspunkt i gældende danske retsregler, der må anses for at være strengere end gennemsnittet indenfor og udenfor EU. Det er samtidig den danske holdning, at indholdet af en sådan aftale skal iagttage de særlige forhold, som gør sig gældende i udviklingslandene."
Hanne Agersnap mener, at man kan sammenfatte et rimeligt billede af, hvad Lene Espersen vil bede om mandat til, hvis man sammenholder dette afsnit med, hvad udenrigsministeriet i samme dokument (side 17)fortæller om baggrunden for ACTA-forhandlingerne:
Status på ACTA-forhandlingerne
"[…] Der tegner sig nu konturerne af et resultat, der vil betyde bedre vilkår for virksomhedernes mulighed for at håndhæve immaterielle rettigheder, og øget fokus på nødvendigheden af at sikre effektive og konkrete retsmidler til at bekæmpe krænkelser af immaterielle rettigheder.
Forhandlingerne synes at bære i retning af et sæt fælles standarder for håndhævelse af immaterielle rettigheder, som vil bidrage positivt til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne og omsætning.
Det er endvidere klart, at forhandlingerne tager afsæt i eksisterende internationale forpligtelser såsom TRIP's aftalen om minimumsbestemmelser for beskyttelsen af immaterielle rettigheder samt gældende EU regler.
Det er klart forventningen, at ACTA således ikke vil indebære en forpligtelse for medlemslandene til at gennemføre retlige standarder, der ligger uden for de eksisterende fællesskabsretlige regler."
står der i Udenrigsministeriets notat.
Ikke regeringsflertal
Ifølge Hanne Agersnap udmærker spørgsmålet om ACTA-forhandlingerne sig ved, at regeringen ikke nødvendigvis kan gøre brug af sit sædvanlige parlamentariske flertal på Christiansborg.
"Dansk Folkeparti, især Morten Messerchmidt, har jo tidligere holdt høj profil på internettets uafhængighed," siger Hanne Agersnap.
Men forud for fredagens møde om ACTA i Europaudvalget er alt tilsyneladende åbent. Hanne Agersnap afviser nemlig ikke, at partiet kan være en del af en aftale.
"Det væsentlige er, hvilken aftale vi risikerer, og hvordan vi eventuelt kan få den danske regering til at forhandle i den rigtige retning," siger Hanne Agersnap.
Computerworld har selvfølgelig rettet henvendelse til udenrigministeren, men Lene Espersen har ved deadline endnu ikke ringet tilbage med en kommentar.
