Når du bruger tid og penge på at udarbejde din hjemmeside, skal den naturligvis også skinne som en funklende diamant.
Men ved du egentlig, hvorfor du laver hjemmesiden og hvem, der skal bruge den?
Ekstern lektor Sigurd Trolle Gronemann fra IT-Universitetets kursus 'Webdesign og Webkommunikation' fortæller til Computerworld, at mange virksomheder og organisationer ser snævert på specifikke teknologier og platforme, når de udvikler hjemmesider.
Det kan eksempelvis være mobiltelefonernes indmarch som et stadigt mere dominerende medie, når vi går på nettet. På skrivebordene er skærmopløsningerne ifølge FDIM-statistikkerne vokset til 1280 x 800 og 1024 x 768 som de klart mest dominerende, mens de opløsninger er det rene vanvid på en godt brugt mobiltelefon.
Omvendt var 'store' mobilskærme på 3-4 tommer sjældent særligt velegnede til at få den fulde weboplevelse med, indtil en særlig telefon ifølge Sigurd Trolle Gronemann gjorde sit indtog på den globale mobilscene.
"På Apples iPhone skulle man jo ikke scrolle rundt i browseren, men man kan i stedet zoome, hvilket giver en helt anden oplevelse med en hjemmeside. Man kan se et website i sit reelle design og alligevel læse teksterne. Inden for et par år kan hovedparten af alle telefoner det samme som iPhone og vil sætte yderligere skub i det mobile internet," forklarer Sigurd Trolle Gronemann.
Tag udgangspunkt i brugerne
Forskelligheder i for eksempel skærmopløsning og -størrelse stiller en masse krav til webudviklernes slutprodukter. Men Sigurd Trolle Gronemann understreger, at man som webudvikler ikke kun skal tage udgangspunkt i målgruppens teknologi-præferencer som eksempelvis specifikke mobiltelefoner, skærmstørrelser, -opløsning og mere jordnære ønsker som farvevalg og moderigtige cirkler.
Indhold er stadig kongen på nettet, og dine brugere bestemmer, hvad der er relevant indhold på dit site.
"Som webdesigner skal man ikke altid forholde sig til sine brugeres teknologi eller designmæssige megatrends, men i stedet fokusere mere direkte på brugernes reelle behov. Udfordringen er så bare at finde ud af, hvad deres behov er," forklarer Sigurd Trolle Gronemann.
Billigt kan blive dyrt
Om brugerne besøger dit site for at finde informationer, hente filer, dele budskaber, chatte, pjatte eller arbejde er din opgave at finde ud af med et dyk ned i værktøjskassen med forskellige 'bløde' instrumenter.
Det kunne eksempelvis være fokusgrupper, kvalitative interview og udvikling af såkaldte brugerpersonaer.
It er ikke kun for teknikere
"Den slags undersøgelser kan være meget dyre og komplekse, men de kan i de allerfleste tilfælde betale sig at udføre. Det er samtidig vigtigt, at både webdesignerens kunder og egne udviklere respekterer brugernes behov højere end personlige præferencer," fortsætter han.
Humanisterne kommer
Sigurd Trolle Gronemann pointerer, at brugerinddragelsen stadig er et af de mest oversete områder i webdesign, også selv om de fleste webfolk - hvis man spørger dem - kan være enige om, at det er vigtigt at sikre brugernes behov.
Det skyldes ifølge den eksterne ITU-lektor, at få teknikere har de rigtige værktøjer og nok ressourcer til at gå i øjenhøjde med brugerne og forstå deres behov sammenholdt med, at potentielt kostbare brugerundersøgelser udført at eksterne bureauer er det mindst synlige på den færdige hjemmeside. I hvert fald på overfladen.
Derfor har humanister langsomt vundet indpas i it-branchen i de senere par år, fordi it-løsninger med en brugergrænseflade altid handler om at løse menneskelige problemer eller indfri deres ønsker.
Naturligt som et møde
"Hvis man ikke undersøger sin målgruppe til bunds, så vil det altid gå udover resultatet. Hjemmesiden lever simpelthen ikke op til brugernes behov," siger Sigurd Trolle Gronemann, som peger på, at mange ITU-studerende kommer med en humanistisk bachelorgrad, hvilket næsten altid er en enorm fordel i webudviklingen.
"Tidligere var en afsluttende usability-test nok brugerinddragelse i et webprojekt, men den tankegang er man heldigvis gået fra og fokuserer i stedet på det brugercentrerede design gennem hele designprocessen," fortæller Sigurd Trolle Gronemann.
Han fremhæver, at brugerne altid bør inddrages i et webprojekt, før man har skrevet sit første , og man som hjemmeside-ejer løbende skal følge op på brugernes adfærd for eksempel via velstrukturerede webanalyser.
"Brugercentret design bør være lige så naturligt som eksempelvis at holde møder og udarbejde prototyper i en designproces. Den slags stiller man jo ikke spørgsmålstegn til, hvorimod brugerne, grundlaget for hjemmesiden, ikke altid bliver inddraget," lyder det fra Sigurd Trolle Gronemann.
