Jeg holdt foredrag for en gruppe gymnasielærere for nylig om vilkår og kompetenceefterspørgsel på det globale marked.
Da der blev åbnet for spørgsmål indledte en herre med ordene:
"Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved vækst. Jeg er ikke overbevist om, at vækst er et gode."
Han opfattede vækst som noget, der stod i modsætning til det liv, han gerne ville leve og stresset fra konkurrencen på det globale marked, som noget han kunne vælge fra.
Oplevelsen af nødvendighed skal udbredes
For mange er behovet for at få genskabt grundlaget for vækst både i virksomheden og i samfundet indlysende. Men det gælder langt fra alle, hvad ovenstående oplevelse, klart udtrykker.
Derfor skal vi, der mærker den brændende platform, den "sense of urgency", at vores virksomheder og Danmark risikerer at hænge fast i dyndet og blive hægtet af et kommende opsving, få den oplevelse udbredt. Og vi må fortælle, at løsningen på udfordringen hedder fornyelse og vækst.
Men hvis vi skal få forståelse og skabe opbakning til de omvæltninger i samfundet og på de enkelte arbejdspladser, der er nødvendige for at genvinde vores konkurrencedygtighed og skabe vækst, så har vi en stor formidlingsopgave foran os.
Rigtig mange mennesker har det nemlig ligesom gymnasielæreren:
"Vi behøver ikke vækst - vi har det meget godt i dag - det har også taget overhånd".
Mange forbinder vækstdagsordenen med deres privatøkonomi, og konkluderer, at når de kan klare sig med lidt mindre, så kan virksomhederne og samfundet det samme.
De forbinder ikke vækst med evnen til at levere velfærd, og ser det som en selvfølge, at de eksempelvis får adgang til nye sundhedsydelser, der måtte blive udviklet. Uden at opfatte at dette forudsætter vækst.
Men evnen til at købe de nyeste sundhedsteknologier fra udlandet, afhænger af, at vi har noget at købe for.
Vi er nødt til at tjene flere penge
Hvis vi vil købe det nyeste, hvis vi i morgen vil købe noget, der er bedre og smartere, end det vi kunne få i går, så kræver det tilsvarende, at vi selv har lidt flere penge i morgen, end vi havde i går.
Altså vækst.
International samhandel kræver, at vi producerer varer og serviceydelser, som der er kunder til i udlandet, og som er bedre og billigere end det, de kan få fra andre leverandører.
Vore konkurrenter bliver hele tiden skarpere på pris og kvalitet, og det betyder, at dem, der står stille, bliver hægtet helt af. Alternativet til vækst er ikke nulvækst, men misvækst.
Vi har alle en rolle at spille i forhold til at sætte vækst på dagsordenen, og gøre det forståeligt, at vækst er forudsætningen for fremtidens velfærd i Danmark og for virksomhedernes overlevelse.
Og som ledere er vi sat til at gå foran og har derfor en særlig rolle at spille.
Som ledere må vi derfor - i virksomhederne, såvel som i det offentlige rum - op på ølkassen og fortælle, at den ønskede fremtid forudsætter vækst.
Og vi må være overbevisende, så alle forstår og bidrager. Så selv den nævnte gymnasielærer kan se, at han må rette sig op i stolen, og bidrage.
Nemlig ved at videreformidle budskabet om vækst som driver for velfærd med en sådan "sense of urgency", at også budskabet rammer de unge, der på den ene side skal skabe fremtidens vækst, men også have glæde af fremtidens velfærd.
Lars Goldschmidt er direktør i Dansk Industri og adjungeret professor ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
