Skal det være dyrere eller billigere at leje sig ind i TDC-nettet. Det skal politikerne tage stilling til, når de udformer et kommende teleforlig.
Men der er blandt TDC's konkurrenter uenighed om, hvorvidt prisen for at leje sig ind i TDC's net skal op eller ned.
Tjenesteudbyderne i TDC's fastnet mener, at det er for dyrt at leje sig ind i TDC-nettet. Derfor skal priserne ned, så selskaberne kan konkurrere endnu mere intenst på tjenester i TDC's netværk. Sådan argumenterer Telia og Telenor.
Derimod mener elselskaberne, der har investeret omkring otte millioner kroner i fibernet, at det skal blive dyrere at leje sig ind i TDC-nettet. Det vil gøre produkterne i TDC's net dyrere, og dermed skaber det et incitament til at bygge en alternativ infrastruktur som eksempelvis fibernet, argumenterer elselskaberne.
I dag er prisen for at leje sig ind på TDC's gamle telefonnet, kobbernettet, reguleret efter den såkaldte LRAIC-model, som forsøger at balancere mellem tjenestebaseret og infrastrukturbaseret konkurrence.
Venstre søger balancen
Og det ser ud til, at den model også bliver anvendt i et kommende teleforlig.
"Det er min vurdering, at vi ligger rimelig fornuftigt, for hvis det bliver for billigt, er der ingen, der investerer i infrastruktur, mens tjenesteudbyderne ikke har en chance, hvis det bliver for dyrt," siger teleordfører Torsten Schack Pedersen fra Venstre.
LRAIC-modellen, som lejepriserne er justeret efter, blev indført i 2003, og korrigeret for inflation er der frem til 2010 sket et svagt fald i lejeprisen
"Jeg ser ikke anledning til at ændre noget ved det, for LRAIC-modellen rammer den rette balance, og det er klart, at der er modsatrettede ønsker til modellen, og derfor skal vi finde den balance, som LRAIC-modellen håndterer på en fornuftig måde," fortæller Torsten Schack Pedersen.
SF finder TDC-position skadelig
Hos oppositionen er der heller ikke det store ønske om en helt ny form for regulering af lejeprisen i TDC-nettet. I hvert fald ikke hos SF's teleordfører, Hanne Agersnap.
"Vi har som politikere sagt, hvad formålet med reguleringen skal være, og der har vi sagt, at vi ønsker konkurrence på tjenester samt incitamenter til infrastruktur-investeringer. Det fremgår af formålene i LRAIC-modellen," forklarer hun.
Hun forstår godt argumentationen fra elselskaberne, der ønsker en højere lejepris i TDC-nettet, så der på den måde opstår incitamenter til at bygge en alternativ infrastruktur til TDC's net. Men det har sin pris, vurderer hun.
"Problemet er, at hvis vi sætter priserne højt, så tjener TDC så mange penge, at det hjælper dem til at komme foran på de øvrige teknologier," siger hun og fremhæver, at tjenestekonkurrencen også skal være der.
Hanne Agersnap mener, at det er skadeligt, at TDC i dag har en stærk markedsposition. Specielt i hovedstadsregionen, hvor selskabet købte DONG's fibernet i november sidste år.
"Jeg vil regulere på en måde, så vi får svækket TDC's markedsdominans, og at vi får sikret investeringer både i infrastruktur og i tjenester fra dem, der opererer på TDC-nettet," siger SF's teleordfører.
I januar afleverede Højhastighedskomiteen, som daværende videnskabsminister Helge Sander (V) nedsatte, en rapport, der anbefalede en ny dansk telepolitik. Det er den, som politikerne nu er begyndt at se nærmere på.
