Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck.

Sådan skal vores børns it-skole strikkes sammen

Det Digitale Råd har kastet sig ud i flere scenarier for, hvordan fremtidens folkeskole kan og bør se ud. Rådet peger på fire omdrejningspunkter for at få en digital folkeskole i verdensklasse.

Folkeskoleeleverne skal i fremtiden lære mere effektivt med en robust og landsdækkende it-infrastruktur i fremtidens globaliserede informationssamfund, hvor der givetvis vil mangle små 6.000 skolelærere til at indpode viden til vores poder.

Det mener Det Digitale Råd, som har fulgt op på sin rapport fra november 2009 "På sporet af den digitale velfærd" med en ny rapport.

Den nye rapport indeholder business cases for, hvordan fremtidens danske folkeskole kan/skal/bør udvikle sig med it som et væsentligt bidrag til forbedringerne af landets PISA-score, der er et internationalt vurderingstal for 15-åriges evner udi læsning, matematik og naturvidenskab.

Milliardpotentiale i hortisonten

Det Digitale Råd hævder med udgangspunkt i OECD-tal, at reformer, der over 20 år kan hæve den gennemsnitlige PISA-score i Danmark med 25 PISA-point, vil det give en tilbagediskonteret samfundsøkonomisk gevinst på omkring 5.000 milliarder kroner over en 80-årig periode - det svarer til 62,5 milliarder kroner om året.

"Hvis man kan hæve den gennemsnitlige PISA-score til samme niveau som i Finland - svarende til omkring 47 PISA-point mere - er gevinsten op mod dobbelt så stor, lyder det blandt andet fra Det Digitale Råd i den nye rapport "Den digitale skole - en business case for fremtiden".

Rådet peger ligeledes på, at når den danske arbejdsstyrke om 60 år udelukkende består af personer fra "new school"-undervisningsformen med it, så vil den årlige mervækst i samfundet svare til 0,4 procent eller 0,8 procent alt afhængig af, om PISA-scoren hæves med 25 eller 47 points.

Fire omdrejningspunkter

Og hvordan vil Det Digitale Råd så høste de samfundsmæssige gevinster ved en digitaliseret og forbedret folkeskole?

Først og fremmest skal skolerne til at benytte digitale værktøjer i alt fra administrationen til, hvordan elevernes undervisning er skruet sammen. Her er det alfa omega, at eksempelvis den digitale renovering med højhastighedsnetværk på landets folkeskoler bliver gennemført.

Rådet opfordrer også skolerne til at inddrage elevernes teknologier som eksempelvis mobiltelefoner med GPS, videokamera og internetadgang i langt højere grad end tidligere.

Fire vigtige indsatsområder

Men den digitale infrastruktur skal blot sørge for, at rammerne er på plads. For Rådet peger på fire indsatsområder, der skal sikre Danmark en digital folkeskole i verdensklasse:

1. Målrettet brug af blandet læring og intelligente værktøjer

Inden for en kommune skal eksempelvis alle 7. klasseelever fra forskellige skoler kunne fjernundervises i engelsk samtidigt via videokonferencer af én lærer fra en af kommune-skolerne.

Samtidig skal eleverne kunne færdighedstræne matematik-kundskaber, retstavning og grammatik individuelt på digitale værktøjer, så den enkelte elev med det samme kan se sine resultater og reflektere over disse.

På den måde kan eleven og læreren få øjeblikkelig feedback på indsatsen, uden det koster triviel rettetid for læreren, der derimod med retteresultaterne i hånden bedre kan tilrettelægge den fremtidige undervisning for hele klassen.

2. Nytænkning af specialundervisningen

De knap 50.000 elever, der i skoleåret 2008-2009 modtog specialundervisning, skal have bedre muligheder for at lære ved hjælp af individuelt tilpasset undervisningsværktøjer.

Det skyldes, at det er en broget flok elever, der på nuværende tidspunkt får specialundervisning og erfaringer viser, at lydoptagelser, videoklip og interaktive spil er godt med hensyn til at give eleverne flere indgange til læringen.

Derudover skal eleverne i specialklasserne også kunne tilgå et virtuelt lærerkorps, som via nettet følger med "over skulderen" på specialklasseeleverne i deres opgaveløsning på de digitale værktøjer, og læreren kan desuden kontaktes igennem en chat.

3. Vidensdeling og fælles faglighed

Det Digitale Råd hæfter sig ved, at der i fremtidens digitale skole bør være en langt højere grad af videndeling mellem lærerne frem for den enkelte lærers individuelle forberedelse.

Den forudsætning er nødvendig, når eleverne undervises på tværs af fysiske skoler.

Samtidig skal lærernes generelle it-komptenceniveau hæves, så de kan bruge smartboards, internetsøgninger og anden teknologi på en tilfredsstillende måde, selv om der givetvis vil være elever i enhver klasse, der ved mere om it end læreren.

4. Professionelt it-miljø for elever og lærere

"Mange lærere nævner, at det ikke er ualmindeligt med et tidstab på 15-20 minutter i starten af timen som følge af opstartsproblemer med it-udstyret," lyder det i rapporten.

Derfor peger Det Digitale Råd på, at alle elever og lærere skal have deres egne bærbare computere. Hvis de ikke selv har en, så må skolen stille en til rådighed.

Derudover skal der på alle skoler være højhastighedsnetværk, så internettet kan inddrages og bruges til undervisning på tværs af fysiske skoleskel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Vælg den rigtige infrastruktur og it-arkitektur

Få indblik i, hvordan du kan sikre sammenhæng og overblik i et it-landksab, der konstant ændres. Dette kan blandt andet gøres med de rette strategisk og teknologiske vlag, så effektiviteten, stabiliteten og sikkerheden opretholdes. Den rigtige infrastruktur og it-arkitektur kan uden tvivl hjælpe dig med at skabe overblikket over dit it-landskab.

18. maj 2021 | Læs mere


Digital transformation og innovation: Inspiration til digitale succeshistorier

Kom ind bag facaden hos nogle af Danmarks bedste it-folk, og lær hvordan de arbejder med digital transformation og innovation. Du får muligheden for at høre, hvordan du kan bruge den nye teknologi til at få etableret det mest effektive udviklings- og innovationsmilø.

19. maj 2021 | Læs mere


Internationale dataoverførsler: Bananrepublikker og spionage

Det er nu lovpligtigt at dokumentere beskyttelsesniveauet af persondata, når de overføres til tredjelande. Vi sætter derfor fokus på, hvordan virksomhederne styrer deres internationale dataoverførsler fri af tredjelandes overvågning. Vi dykker samtidig ned i hele det spegede kompleks omkring Schrems II, FISA 702 og EO 12.333, og hvordan det spiller sammen med dansk fortolkning og praksis.

25. maj 2021 | Læs mere






Premium
Vigtig opdatering på vej til Windows: Får omsider din HDR-skærm til at funkle
Microsofts Windows 10-styresystem vil i fremtiden kunne arbejde bedre med de flotte farver og den høje kontrast, som HDR-skærme tilbyder.
Computerworld
Nye informationer om det største iPhone-hack nogensinde ser dagens lys: 128 millioner brugere blev ramt
Hidtil hemmeligholdte detaljer om verdens største iPhone-hack er kommet frem under retssagen mellem Apple og Epic Games. 128 millioner brugere blev ramt, og mere end 4.000 apps blev inficeret. Se detaljerne her.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Så ofte rammer din sikkerhedsleverandør plet – eller helt ved siden af
Denne uafhængige evaluering fra MITRE ATT&CK giver et billede af styrker og svagheder hos førende udbydere af cybersikkerhedsydelser. Rapporten vurderer bl.a. reaktion og træfsikkerhed på simulerede angreb og af, hvor hurtigt der slås alarm.