Telegigant slukker for Zyb i Danmark

Den danske mobilservice-virksomhed Zyb forsvinder fra internettets overflade. Men alt er godt, mener direktøren.

Artikel top billede

Skærmdump fra ZYB's hjemmeside.

Godt to år efter det danske mobil-service-selskab Zyb blev solgt til den engelske mobilgigant Vodafone for 235 millioner kroner, bliver Zyb-hjemmesiden lukket i Danmark.

Lukningen sker endeligt 31. juli, og i stedet henviser Zyb til Vodafones 360.com-site, som Vodafone annoncerede sidste efterår.

"Vi er simpelthen nået dertil, hvor vi har to sideløbende services, og det giver ikke mening mere. Derfor bliver vi slået sammen med 360.com," siger Zyb-direktør Niels Bjørkøe til Computerworld.

Han siger, at Zyb ikke forsvinder, men når det blå Zyb-logo bliver pillet af nettet, så vil det danske selskab i Vodafone-koncernen næppe være så synligt i offentligheden mere.

Vodafone-service udviklet på Nørrebro

Alligevel vil der i allerhøjeste grad stadig være Zyb-teknologi på nettet.

Det skyldes, at kernen i Vodafones verdensomspændende 360.com-service bygger på Zyb-teknologi fra selskabets medarbejdere i Esromgade på Nørrebro i København, der siden opkøbet er blevet fordoblet fra 15 til 30 personer.

"Lige fra den dag, vi blev købt, har vi arbejdet på 360.com," siger Niels Bjørkøe og fremhæver 360.com som et site, der kan meget mere end Zybs oprindelige services.

Det skyldes ifølge Niels Bjørkøe, at der udover Zybs traditionelle webbaserede backup-løsninger af kontaktpersoner også er integreret chat, en mere solid backup og indsamling af kontaktpersoner fra sociale tjenester som Facebook og Twitter.

Kunderne skal selv flytte

Flytningen fra Zyb-universet til 360.com sker dog ikke automatisk for de flere hundredetusinde nuværende ZYB-brugere.

De skal nemlig selv samle deres data på Zyb og flytte over til 360.com.

"Vi tilbyder ikke at migrere kunderne fra den ene service til den anden, fordi vi ikke rigtig har en god måde at gøre det på. Det skal jo være stensikkert, og det kan vi ikke tilbyde," erkender Niels Bjørkøe.

Han nævner dog, at Zyb-kunderne i en længere periode kan tilgå, hente og overflytte data fra den ene platform til den anden.

Alle Zyb-kunder er ifølge Niels Bjørkøe blev adviseret om lukningen af Zyb-sitet via sms eller mails.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S