Musik i alle størrelser
Komprimeret musik, bedst kendt under navnet MP3, er stadig et ungt koncept. Der er ingen fastlagte standarder og ingen dominerende metoder til at omdanne sin cd samling til brug på pc’en eller den digitale walkman.
De tre mest udbredte formater til komprimeret musik hedder henholdsvis MP3, WMA og Ogg Vorbis, og de har alle forskellige baggrunde, styrker og svagheder.
Heldigvis findes der flere programmer, blandt andet det gratis CDex, som kan komprimere cd musik til alle tre formater. Så med lidt baggrundsviden og en hjælpende hånd er det nemt at komme i gang. Lad os starte med lidt baggrundsviden
Teknikken bag musikken
Man taler generelt om encodere og decodere, når man skal henholdsvis komprimere og afspille musik. Men ikke al MP3 musik er ens.
I modsætning til WMA, hvor komprimeringen foretages eksklusivt af Microsofts kode, og Ogg Vorbis, der har gjort sin kode gratis og frit tilgængelig, eksisterer der flere implementeringer af MP3 standarden.
De fire mest udbredte MP3 encodere hedder Blade, Fraunhofer, LAME og Xing. Fraunhofer encoderen er en af de bedste, hvorimod Xing er meget hurtig, men har kvalitetsproblemer. Både Blade og LAME er virkelig gode ved lav komprimering og store filstørrelser. Valget af encoder er helt op til den enkeltes ører.
Fordelen ved at have encodere og decodere som separate programmer er især, at man frit kan vælge blandt den skov af programmer, der tilbyder konvertering og komprimering af musik. Disse programmer er nemlig stort set kun brugergrænseflader til de forskellige encodere og decodere, og et af de bedre programmer hedder CDex.
Det er ikke kun nemt at bruge, men er også udgivet som Open Source software, så alle kan downloade og bruge det gratis.
Den lette vej til komprimeret musik
CDex kan både optage analog lyd fra pc’ens linie indgang, rippe digital musik fra cd’er og komprimere og konvertere lydfiler, der allerede ligger på harddisken. Programmet har yderligere den fordel, at det kan læse informationer om kunstner og titel fra CDDB databaser på Internet.
Når man starter CDex, bør man begynde med at vælge den ønskede encoder. Det gøres nemt ved at vælge menuen Options og menupunktet Settings, der åbner et omfattende konfigureringsvindue, hvor man vælger fanebladet Encoder.
Alt efter hvilken encoder, man vælger i dropdown menuen, skifter indstillingerne for neden i vinduet. Under LAME MP3 kan man eksempelvis vælge den tilladelige mindste bitrate, kvalitetsniveau, samplerate og meget mere.
Ved Ogg Vorbis encoding får man andre indstillinger, hvor man blandt andet vælger mellem minimal, normal og maksimal bitrate. Vælger man derimod WMA, skal man kun forholde sig til bitrate og Digital Rights Management. Heldigvis kan man dog oftest blot lade indstillingerne forblive urørte.
Til sidst er der blot tilbage at sætte en cd i pc’en og udpege et nummer. Herefter vælges menuen Convert og menupunktet Extract CD track(s) to a Compressed Audio File eller en af de andre funktioner.
Komprimeringen foregår nu automatisk, og har man ikke pillet ved indstillingerne for fil placeringer, skulle de komprimerede filer dukke op i mappen Dokumenter/My Music. Disse filer er parate til afspilning eller overførsel til den digitale walkman.
Konvertering og piratkopiering
Det er nemt og hurtigt at opbygge en samling af komprimeret musik, men der er dog to ting, man skal vare sig for.
Den ene er konvertering mellem komprimerede formater. Man kan nemlig godt konvertere eksempelvis MP3 filer til Ogg Vorbis filer, men resultatet bliver sjældent godt. De to encodere bruger jo forskellige teknikker, og siden der mistes kvalitet ved hver komprimering, vil en konverteret fil lide under dobbelt kvalitetstab.
Den anden ting, man skal passe på med, er den gode, gamle piratkopiering. Ifølge AntiPiratGruppens webside (www.antipirat.dk) må man i skrivende stund “kopiere en original musik cd eller film, som du selv har købt, men du må alene bruge kopien inden for din husstand, i din bil eller i dit sommerhus.”
Siden loven om digital kopiering har skiftet flere gange og måske gør det igen, bør man altså lige checke sine rettigheder, før man går i gang.
De primære formater
Når man kaster sig ud i digital musik, vil man hurtigt erfare, at de tre formater i nedenstående rækkefølge dominerer markedet. MP3 er den gamle hest, som alle kender og bruger. WMA er den nye og smarte model, som Microsoft prøver at få alle til at bruge, og Ogg Vorbis er Open Source samfundets åbne og frie standard.
MP3
Man kommer ikke uden om, at MP3 er det mest udbredte og kendte musikformat. Siden det blev lanceret i 1993 af Motion Pictures Expert Group som MPEG 1 Level 3 eller blot MP3, har formatet domineret det digitale musikmarked.
MP3 benytter en proces kaldet “perceptual coding,” som udnytter det faktum, at det menneskelige øre lader høje lyde på en frekvens overdøve svagere lyde på andre frekvenser. Dette fænomen kaldes maskering, og perceptual coding bruger færre bits på de maskerede lyde i den antagelse, at lytteren ikke kan høre forskellen.
Ulempen ved denne ellers udmærkede teknik er dog, at der nemt introduceres forvrængninger i lyden. Desuden lader stereobilledet end del tilbage at ønske.
De fleste musikafspillere benytter MP3 formatet, og stadig flere cd og dvd afspillere kan også læse en cd med MP3 musik. Afspiller man sin musik i mange forskellige apparater og sammenhænge, er MP3 det oplagte valg på grund af udbredelsen.
Microsoft WMA
I sin evige kamp for at kontrollere og dominere enhver teknologi lancerede Microsoft i 1997 formatet Windows Media Audio (WMA.) Men hvor Microsoft ellers ofte får på puklen for kvaliteten af deres software, har de i sandhed leveret varen med WMA. Mange mener i hvert fald, at formatet giver en væsentlig bedre lyd end MP3, og endda i langt mindre filer.
Ligesom MP3 er WMA et data tabende eller “lossy” format, der ofrer udvalgte dele af lyddataene på bekostning af kvalitet. Blandt andet derfor er WMA heller ikke særlig præcis i sit stereobillede, og WMA har ry for at overkompensere for sin høje komprimering med en lyd, der er for lys.
Der er så småt ved at komme både cd afspillere og digitale walkmen på markedet, der understøtter WMA, og selv om formatet kontrolleres af Microsoft, som ofte har gjort det klart, at virksomheden kun vil sit eget bedste, er fordelen over MP3 klar: Hvorfor fylde en cd med 1 200 MP3 numre, hvis man i stedet kan fylde den med 3 400 WMA numre i højere kvalitet?
Ogg Vorbis
Som direkte modpol til WMA står det åbne format Ogg Vorbis. Navnet er besynderligt, og forklaringen er, at Ogg er navnet på containeren – altså filformatet – og Vorbis er navnet på codec’en, hvilket er den encoder, musikken er komprimeret af. Ikke at “Ogg Vorbis” lyder mindre spøjst efter den forklaring.
Den største fordel ved Ogg Vorbis er selvfølgelig, at det er en åben og fri standard i bedste Open Source stil. Formatet stammer oprindeligt fra det krakkede dot com firma iCast, hvor programmørerne overtalte ledelsen til at gøre programmet frit, inden virksomheden lukkede.
Ogg Vorbis er ligesom MP3 og WMA et data tabende format, og det ligger generelt lunt i konkurrencen mod disse. Mange synes, at det lyder væsentligt bedre end det over 10 år gamle MP3 format, men Ogg Vorbis kan generelt ikke slå WMA ved høj komprimering eller MPC ved lav komprimering.
Der findes afskillige software afspillere til Ogg Vorbis, men endnu kan man ikke købe en hardware afspiller. De skulle dog være på vej.
De sekundære formater
Udover MP3, WMA og Ogg Vorbis findes der et hav af filformater og codecs, der alle har fordele og ulemper. Her er en oversigt over de mest kendte, sekundære formater.
AAC
Advanced Audio Coding (AAC) er en del af MPEG 2 standarden og producerer generelt høj lydkvalitet i små filer. Formatet er ikke særlig udbredt uden for Japan, hvor det bruges til digitale transmissioner af SDTV, HDTV og digital radio. I resten af verden er AAC primært brugt i Apples iPod.
MP3Pro
Engang i 2001 tog folkene bag MP3 kampen op og lancerede MP3Pro. Formatet kombinerer en højt komprimeret MP3 fil med noget, der kaldes “spectral band replication” (SBR). Det betyder, at MP3 delen leverer de lave frekvenser, mens SBR bidrager med de høje frekvenser, og resultatet er en kompakt fil med høj lydkvalitet.
RealAudio
De fleste, der har haft pc’en på internet, er stødt på RealAudio filer. Formatet bruges primært til streaming af lyd over internet, men især den nye G2 udgave af RealAudio kan med stor success bruges som musik format. Den største ulempe ved RealAudio er, at afspilleren er fyldt med annoncer og spyware.
MPC
Dette format kaldes også MPEGplus og MP+, og det har ry for at være det datatabende format, der lyder bedst ved lav komprimering. MPC er et format udviklet til dem, der har brug for høj kvalitet og ikke bekymrer sig så meget om walkmen og pladsforbrug.
AC3
Dolby udviklede AC3, og formatet bruges meget på dvd film, blandt andet fordi det kan afspille surround lyd. Derimod ser man sjældent AC3 brugt til enkeltstående musiknumre, selv om enkelte dvd og MP3 afspillere faktisk kan afspille AC3 musik.
