Bærbar i bredformat

LG leverer tre kilo kvalitets hardware, der sagtens kan erstatte den stationære pc, og som er både lettere og tyndere end konkurrenterne.

Bærbar i bredformat

Den koreanske elektronikgigant LG er netop begyndt at sælge bærbare pc'er i Danmark, og vi har kigget nærmere på topmodellen LW70 Express en solid sag af typen desktop replacement, altså en bærbar pc, der har kræfter nok til at kunne erstatte den stationære.

Lad det være sagt med det samme: Der er klart tale om et kvalitetsprodukt.
LW70 er udstyret med en imponerende skærm på 17 tommer i bredformat. Skærmen er baseret på en teknologi, som LG kalder Fine Bright. Det betyder høj skarphed og flotte farver, inklusive sort og hvid, der rent faktisk fremstår som sort og hvid og ikke som mørkegrå og lysegrå.

Skærmen er måske nok lige lovlig reflekterende, men hvis lyset er dæmpet, er den særdeles oplagt til dvd film. Så kan man sætte sig godt til rette et stykke fra skærmen, og hvis der skal spoles frem, holdes pause eller skrues op for lyden, kan det gøres med den medfølgende fjernbetjening.

Fjernbetjeningen i kreditkort størrelse kan også bruges i forbindelse med afspilning af musik, og den er så lille, at den faktisk kan gemmes af vejen i computerens PCMCIA port, når den ikke skal bruges. Det er rigtig godt tænkt.

Klar på 18 sekunder

Man behøver for øvrigt ikke at starte Windows op, hvis man blot vil se en dvd film eller høre en musik cd, for pc’en har Instant On funktion. Det tager under 18 sekunder at gå fra en slukket pc til afspilning af dvd film i en Linux baseret medieafspiller, og det kan gøres med et enkelt tryk på en knap på fjernbetjeningen. Det fungerer rigtig godt.

Lyden fra de indbyggede stereohøjttalere og mini subwooferen er langt bedre, end man er vant til fra bærbare pc’er. Lyden bliver selvfølgelig endnu bedre, hvis man tilslutter et sæt surroundsound højttalere, for pc’en kan sende lyd ud i seks kanaler via S/PDIF.

Batterilevetiden er ofte et svagt punkt i de kraftige desktop replacements. LW70 lod os afspille dvd film i 158 minutter, før batteriet gav op. Ved hjælp af testprogrammet MobileMark 2005 simulerede vi en arbejdssituation med brug af en lang række forskellige kontorprogrammer og billedbehandling, og her rakte batteriet til 190 minutter, altså over tre timer.

Det er såmænd ikke så ringe endda for en pc af den kaliber, men hvis man lægger vægt på en lang batterilevetid, skal man vælge en anden pc med mere beskedne specifikationer.
I øvrigt giver LW70 ikke meget lyd fra sig. Det er en fornøjelse at arbejde med en desktop replacement, hvor der er lagt vægt på støjdæmpning.

Nyeste teknologi

LG har valgt at satse på anden generation af Intels Centrino platform, og det er ikke noget dårligt valg. LW70 er baseret på den nyeste teknologi, der kan opdrives til bærbare pc’er, og det betyder blandt andet understøttelse af 512 megabyte dual channel DDR2 RAM, PCI Express og Serial ATA.

Processoren er en Pentium M 730 på 1,6 gigahertz, og her kunne LG måske godt have skruet en anelse op for frekvensen.
Grafikken leveres af ATI Mobility Radeon X600, og selv om det ikke er den allerhurtigste grafikchip på markedet, så følger den godt med.

Vi fik 930 point i 3DMark05, hvilket vidner om en hæderlig grafikydelse, men der er ikke tale om en decideret spille bærbar.
Harddisken i den testede model er på 60 gigabyte, og pc’en er udstyret med en dvd brænder, der kan klare alle formaterne, inklusive dobbeltlags DVD+R.

Pc’en vejer noget mindre, end bærbare pc’er med sådanne imponerende specifikationer normalt gør. Det er blevet til 3,1 kilo. Computeren er tre centimeter tyk, når den er slået sammen, og det er såmænd heller ikke så galt.

Til gengæld er LG LW70 Express godt 39 centimeter bred, så der er blevet plads til et numerisk tastatur længst til højre. Det er svært at sige, hvor mange der egentlig har brug for sådan et numerisk tastatur, men nu er det der i hvert fald, og generelt er tastaturet ganske glimrende.

Man kan roligt sige, at LG har gjort sit indtog på det danske marked for bærbare pc’er, og det har firmaet vel at mærke gjort godt. Vi kunne have ønsket os en lidt hurtigere processor og grafikchip i LW70, men alt i alt har LG leveret varen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse