Hvad vil Venstre med IT-udviklingen? Hvad vil Socialdemokratiet? Er partierne enige om mål og resultater? Hvor og hvor meget skal der satses? Hvem vil mest? Hvordan skal det gøres? Og hvor skal pengene komme fra?
Ordet er dit i Computerworld Onlines netduel, hvor IT-ordførerne fra Socialdemokratiet og Venstre, Thomas Adelskov og Kristian Jensen, stiller op til dine spørgsmål om IT og IT-udviklingen i Danmark.
Mail dit spørgsmål - som de to IT-ordførere begge skal svare på - til journalist på Computerworld Online, Dan Jensen, på e-mailadressen dan.jensen@idg.dk.
Vi skal have modtaget dit spørgsmål senest torsdag klokken 12, hvorefter det vil blive viderebragt til de to IT-politiske ordførere.
Husk at skrive dit navn og den by, som du kommer fra.
Svarene fra Thomas Adelskov og Kristian Jensen vil blive bragt på Computerworld Online fredag.
S: Hjemmepc-ordning er en dårlig investering
Socialdemokratiet ryster på hovedet over de partier, der vil genindføre hjemmepc-ordningen. De penge, ordningen koster, kan give et meget større IT-løft, hvis de investeres i uddannelsessystemet, mener en af Socialdemokratiets IT-politiske ordførere, Thomas Adelskov.
De borgerlige partier må have lommeregneren frem, hvis de tror, at en hjemmepc-ordning kun koster 70 millioner kroner, mener Thomas Adelskov. Han er IT-politisk ordfører for Socialdemokratiet og harcelerer mod de partier, der ønsker at indføre en moderniseret version af hjemmepc-ordningen.
- Ordningen koster 300 millioner kroner, så det er et forkert beregningsgrundlag, de går ud fra. Desuden køber Fru Jensen jo ikke en pc, bare fordi der eksisterer et skattefradrag. Forslaget er simpelthen for dyrt, og pengene kan bruges meget bedre andre steder, siger Thomas Adelskov og fortsætter:
- Godt nok skal arbejdsgiveren betale 25 procent i deres forslag, men vi løser ikke problemer ved at lave et skattefradrag. Hvis du spørger IT-kyndige om det, tror jeg, at de vil sige at 300 millioner kroner investeret i IT kan give et meget bedre IT-løft andre steder.
Thomas Adelskov vil hellere bruge pengene på uddannelsesområdet, især folkeskolen.
- Pengene vil give et endnu større løft på folkeskole-området. Her skal alle elever have adgang til at betjene sig af IT-udstyr. Det er et uomtvisteligt nødvendigt redskab for elever i fremtiden, siger Thomas Adelskov, der også vil favorisere videregående uddannelser.
- Rammerne for ungdoms- og videregående uddannelser skal være bedre. Man kan forestille sig, at man via SU?en hvert tredje år får stillet et stort billigt lån til rådighed til køb af IT-udstyr. På den måde er det ikke pengepungen, der hindrer de unge i at vælge en uddannelse, som stiller krav om bestemte arbejdsredskaber.
Også den specialiserede del af uddannelsessystemet skal ifølge Thomas Adelskov tilgodeses.
- Pengene fra UMTS-licenserne skal føres tilbage til IT- og Forskningsområdet. Det ligger selvfølgelig til forhandling, hvor stor en del der skal tilbage, men jeg tror pengene kan være med til at styrke innovationen på IT-området, hvilket gavner IT-erhvervet, siger Thomas Adelskov.
Digital forvaltning i gang
Selvom IT i uddannelsessystemet er et vigtigt emne for Socialdemokratiet, er der andre områder, der presser sig på efter folketingsvalget 20. november. Som det første vil Thomas Adelskov have sparket den digitale forvaltning i gang.
- Det offentlige være drivkraften bag den digitale forvaltning og hjælpe amter og kommuner, så borgerne får tillid til systemet. Det offentlige skal også sikre, at mulighederne i den elektroniske sagsbehandling ikke støder imod virkeligheden, siger han og giver et eksempel:
- Når man skal til køreprøve, er det i dag et krav, at man medbringer kvitteringen fra det girokort, som man betalte stempelafgiften med. Den slags skal selvfølgelig justeres, når borgerne klarer betalingen over nettet, siger Thomas Adelskov.
Socialdemokratiet vil også have bredbånd i alle hjørner af Danmark samt flere IT-partnerskaber mellem den private og offentlige sektor.
- Et nærliggende eksempel ville være et samarbejde mellem de mange sundhedsportaler der findes i dag. Hvis amterne, apotekerne og de kommercielle portaler slog pjalterne sammen, ville de kunne drage fordel af samarbejdet med links til de enkelte læger, opgørelser over medicinforbrug osv, siger Thomas Adelskov.
Han har efter eget udsagn altid interesseret sig for IT og underviser til daglig i EDB på en daghøjskole. Socialdemokratiet har to IT-politiske ordførere, som deler ordførerskabet mellem sig. Den anden hedder Ole Hækkerup.
V prioriterer IT-forskning og uddannelse
Siden Venstre præsenterede sit finanslovsoplæg i september, har partiet været klar med en IT-handlingsplan, der tilgodeser IT-forskning og uddannelse. Ved et eventuelt magtskifte kommer der handling bag ordene, lover Venstre.
Hvis statsministeren hedder Anders Fogh Rasmussen, når valget er overstået, er Venstre klar med en række initiativer på IT-området. Står det til Venstres IT-politiske ordfører, Kristian Jensen, skal IT-forskningen styrkes som noget af det første.
- Det første Venstre vil gøre, hvis partiet kommer til magten, er at videreføre Center for IT-forskning og styrke den generelle forskning på de tekniske uddannelser, siger Kristian Jensen.
Han mener, at et øget fokus på IT-forskning og uddannelse kan styrke erhvervslivet, der gisper efter kvalificeret arbejdskraft på IT-området.
- Alle undersøgelser siger, at vi mangler mellem 3000 og 5000 højtuddannede akademikere i de tekniske og naturvidenskabelige fag. Derfor skal de tekniske videregående uddannelser have bedre rammer. Her vil vi blandt andet sikre de to IT-højskolers fysiske rammer for at optage flere studerende. Uddannelserne får i forvejen mange flere kvalificerede ansøgere end de kan optage, siger Venstres IT-ordfører.
Ifølge Kristian Jensen vil Venstre på finansloven give 400 millioner kroner til den frie forskning ? uden bestillingsseddel fra det offentlige. Det skal dog være erhvervsrelateret forskning, der fokuserer på IT, natur og teknik.
Hjemme-pc igen
Venstre har adskillige gange kritiseret den siddende regering for at være for sløv til at sætte handling på de fine ord på IT-området. Som eksempel fremhæver Kristian Jensen rapporten Det Digitale Danmark, der er fyldt med gode initiativer, men desværre er alt for få af ideerne blevet til noget, mener han.
- De ændringer, vi foreslår, skal gennemføres så hurtigt som det overhovedet er lovmæssigt muligt, siger Kristian Jensen, der efter valget vil fremlægge en tidsramme for gennemførelse af forslagene.
Venstre har planer om at styrke den digitale forvaltning, så IT for alvor bliver integreret i det offentlige. Det kræver blandt andet, at alle danskere bliver udstyret med en digital signatur, mener Kristian Jensen.
Desuden vil Venstre introducere en moderniseret version af hjemme-pc ordningen, der ud over lukrative skattefordele ved køb af hardware, omfatter en højhastigheds internetforbindelse og et krav om at brugerne mindst havner på pc-kørekort niveau.
Som tidligere beskrevet i Computerworld Online skal pengene til Venstres IT-forslag komme fra udliciteringer og effektiviseringer i den offentlige sektor. Besparelser, der alt i alt vil kunne give 600 millioner kroner, mener Venstre. Et kunstgreb som Kristian Jensen tror på, men tidligere har betegnet som ?lettere sagt end gjort?.
Kristian Jensen har ikke nogen teknisk uddannelse bag sig, men har selv benyttet sig af IT i mere end ti år. Han har også været edb-ansvarlig for Unibank i Brande, hvor han i en lang periode skiftede bånd på back-up?en hver aften.
