Abra-ka-Jabra

JX10 er et smart, kompakt, elegant og diskret headset, der kendetegnes af en glimrende lydkvalitet og det velkendte Jacob Jensen-look.

Abra-ka-Jabra

Når man nu skal gå rundt og være evigt trådløs med mobiltelefon og Bluetooth-headset, så gør det jo ikke noget, at man samtidig ser lidt design-smart ud.

Om det er sådan, man har tænkt hos Jabra vides ikke, men i hvert fald er firmaets nyeste skud på stammen formgivet af Jacob Jensen Design. Og resultatet er faktisk et smart, kompakt og diskret headset, der kendetegnes af det velkendte Jacob Jensen-look.

JX10, som headsettet hedder, er formentlig det letteste headset, vi har haft mellem fingrene (eller i øret). Det vejer under 10 gram og måler mindre end fire centimeter i længden. Man mærker derfor kun svagt, at man rent faktisk har det på.

På verdensplan har det hidtil primært været mænd, der er sprunget på headset-vognen, men med den nye model forventer Jabra også at nå ud til kvinderne. Om Jabra får ret, må fremtiden vise, men der er ingen tvivl om, at det er en væsentlig designmæssig styrke, at JX10 er elegant og diskret og lettere går i ét med den øvrige påklædning.

Krogen glider

Samtidig slipper man for at se ud, som om man har en skovsnegl bag øret, hvilket også må tilskrives på plussiden.
Headsettet kan bæres med og uden ørekrog. Sidstnævnte kan nemlig nemt tages af, og headsettet ”ploppes” direkte ind i øregangen. Det er i hvert fald planen fra Jabras side, men desværre har denne funktionalitet visse svagheder.

Først og fremmest er Jabras ”test-ører” tilsyneladende ikke dimensioneret som PC World-testerens ører. I hvert fald er det ikke i alle ører, at JX10 kan sidde ordentlig fast uden ørekrogen. Hvis man hører til blandt den bebrillede del af befolkningen, ville lige netop denne mulighed ellers være et stort plus. Derfor er rådet som altid: Prøv det før du køber.

En anden svaghed er selve ørekrogen. Den er ganske elegant og diskret, og som nævnt kan den nemt tages af og sættes på. Men det er næsten for nemt, for krogen har det med at glide af headsettet, når man tager det af og på. Derfor er det også rart, at der følger en opbevaringspose til headsettet med i pakken, så de enkelte dele ikke bare forsvinder.

Det vigtigste for et headset er naturligvis lydkvaliteten, og her har Jabra godt fat. JX10 indeholder integreret DSP-teknologi (Digital Signal Processing), der nedbringer eventuel baggrundsstøj og sikrer en klar og tydelig gengivelse af stemmerne under en samtale.

Samtidig er JX10 i stand til at kompensere for støjfyldte omgivelser, der ellers gør det svært at føre en samtale. Headsettet kan nemlig justere lydstyrken automatisk, alt efter om man befinder sig på en togperron eller på biblioteket, så samtalen går tydeligere igennem.

Teknologien fungerer ganske fortræffeligt, og selv i blæsevejr formår headsettet at levere en rimelig kvalitet. Headsettet er i øvrigt nemt at betjene, og opkald kan foretages via stemmeaktivering samt besvares og afsluttes direkte fra headsettet via knapper på siden.

Oplades fra pc'en

JX10 kan naturligvis lades op med en traditionel lader til stikkontakten, men en lækker detalje er den medfølgende bordlader, der via en USB-forbindelse tilsluttes pc'en. Headsettet kan derpå placeres i bordladeren og blive opladet fra pc'en – eksempelvis den bærbare, så det hele kan ske, mens man er på farten. Det er smart.

Og oplades – det skal både JX10 og din mobiltelefon, for render man rundt med Bluetooth slået til, så drænes begge hurtigt for strøm. Meget mere end 36 timer lykkedes det os ikke at holde liv i både headset og telefon, og det var blot med et par enkelte samtaler af 10-15 minutters varighed. At Bluetooth bruger meget strøm, skal dog ikke lægges Jabra til last, og JX10 bruger tilsyneladende ikke mere strøm end andre headsets.

Men det ændrer ikke ved, at mobiliteten bliver en smule indskrænket, når man med jævne mellemrum skal være i nærheden af en stikkontakt.

Alt i alt er JX10 et lækkert produkt, der ser godt ud i de fleste ører. Lydkvaliteten er i top, og det er stadig det vigtigste. JX10 burde have haft fuldt hus med seks point, men de mindre designmæssige skavanker trækker alligevel fra, så vi ender på en femmer.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks