Kræsen Formel 1-brænder

Står du overfor at skulle købe en ny dvd-brænder, er Plextor et godt valg. Men har du allerede en 16× dvd-brænder, er det næppe investeringen værd.

Kræsen Formel 1-brænder

Enhver, der har set John Wayne-film, ved, at når det hele bliver sat på spidsen, så handler det dybest set om at være den hurtigste pistolmand i byen. Sådan må de også have tænkt hos Plextor, da de besluttede sig for at udvikle PX-760A, en 18x dvd-brænder i en verden fyldt med 16x dvd-brændere.

Umiddelbart ligner PX-760A de fleste andre dvd-brændere på markedet. Den testede model var i en hvidlig variant af den klassiske ”computerbeige”, men med i æsken følger også en sort front samt instruktion og værktøj til udskiftning.

Modellen var samtidig med det klassiske parallelle interface (PATA), men fås også i en SATA-version. Det er praktisk, hvis man – som på mange nye maskiner – kun har ét PATA-stik på bundkortet.

Vi testede dvd-brænderen med en sammensætning af mindre billedfiler, der i alt fyldte 4.470 MB.

Det tog PX-760A i alt 5 minutter og 53 sekunder at brænde sig igennem de mange filer. Som reference anvendte vi en NEC 3520A 16x dvd-brænder, en standard 16x dvd-brænder i den bedre ende. Med anvendelsen af samme type medier og samme sæt filer kunne NEC 3520A afslutte opgaven på 6 minutter og 48 sekunder. Der var altså lidt under et minuts forskel i hastigheden.

18x er ikke ligetil at nå

For at opnå hastigheden på 18x, svarende til 23.930 KB/s, blev vi imidlertid nødt til at anvende Plextors medfølgende software PlexTools Professional. Det er knapt så elegant som for eksempel Nero 7, men tilbyder til gengæld en del finindstillinger for Plextor-drev.

Og ligesom i Formel 1, hvor dækkene er centrale for bilens håndtering, så er Plextor PX-760A lidt kræsen med medier, hvis den høje fart skal nås. For at nå hastigheden på 18x blev vi således nødt til at bruge Plextors egne 16x DVD+R skiver, men andre 16x-medier burde også virke.

Til sammenligning virker de lidt billigere TDK 8x-medier med en hastighed på 16x i både Plextor- og NEC-brænderen. En sjov detalje var imidlertid, at Plextors software nægtede at brænde 8x TDK-medierne ved 16x, mens Nero bare drønede derudaf uden problemer.

Vil du køre med medier ud over specifikationerne, skal du derfor være forberedt på at have både eksempelvis Nero og PlexTools på din maskine. Til gengæld skulle der ikke være forskel på, om der er tale om +R eller -R medier.

God service

PX760A er med en pris på 650-700 kroner lidt dyrere end andre dvd-brændere, der ofte ses som slagtilbud i elektronikkæderne til en pris på under 400 kroner.

Til gengæld er Plextor et entusiastmærke, og det kan blandt andet ses, når der udgives firmware til drevene igennem store dele af deres levetid. Derudover er Plextor så sikre på sine drev, at man i Danmark tilbyder to års garanti – inklusive at drevet afhentes gratis hos dig af et kurerfirma.

Det er fornemt og noget, der normalt kun kendes inden for dyrere produkter.

Står du overfor at skulle købe en ny dvd-brænder, er Plextor et rigtigt godt valg. Men har du allerede en 16x dvd-brænder, bør du overveje nøje, om den lille hastighedsforbedring er pengene værd.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S