Syv gratis veje til en renere pc

Du har nok haft det på fornemmelsen: Din pc bliver langsommere og langsommere hvert år. Her er syv veje til at få den op i omdrejninger igen.

Syv gratis veje til en renere pc

Kører du Windows, er du nok allerede klar over, at en hvilken som helst pc stille og roligt mister pusten.

Vores egne test på pcworld.dk viser, at der typisk er omkring ti procent forskel i hastighed mellem en frisk ny pc og så nøjagtigt den samme maskine efter et par års brug.

Årsagerne er mange, men hænger ofte sammen med alt det skidt og møg, som forskellige programmer igennem årene har slæbt med ind.

Du har nok af og til forsøgt dig med en hovedrengøring, men er sikkert endt med at rydde lidt op på skrivebordet.

Det er dog ikke nogen grund til panik, for her kommer en række gode råd til at sætte rengørings-tornadoen i gang på din pc.

Generel pc-oprydning

1. PC Decrapifier
Når du køber en fin og skinnende ny pc, så er der overvældende stor risiko for, at den allerede fra starten er fyldt med unyttige eller direkte dyre programmer. Det mest irriterende er sandsynligvis antivirusprogrammer, der konstant vil plage dig til at betale, men også mærkelige billedvisningsprogrammer eller browsere kan ødelægge glæden ved den lille ny.

Hjælpen er nær med det gratis program med det mærkelige navn "PC Decrapifier".

Programmet fjerner en hel del standard fyld-software automatisk og er nemt at bruge. Bare start PC Decrapifier og det vil fjerne så meget, som det kan.

Forvent ikke at det helt renser din pc, for det fjerner kun de programmer, som det kender. Du kan se den liste hos udvikleren her.

Er du i tvivl om, hvor meget der skal fjernes, så er det en god ide at lave et restore punkt i Windows, inden du går i gang. Går der så noget galt, kan du blot rulle maskinen tilbage til, hvor den var før.

Download PC Decrapifier her. Programmet er gratis for almindelige brugere, men firmaer bør betale de 20 dollar, som forfatteren ydmygt beder om.

2. Dedaulus System Cleaner

Både Windows og dine andre programmer efterlader dubletter, midlertidige filer og andre it-mæssige uhumskheder på din harddisk. Heldigvis tilbyder Dedaulus System Cleaner en nem - og gratis - vej til en renere pc.

Programmet skanner pc’en for både de omtalte midlertidige filer og dubletter, men retter også eventuelle fejl i registreringsdatabasen. Samtidig kan det også styre, hvilke programmer der starter op sammen med Windows samt hjælpe til at med at slette og afinstallere programmer.

Download det gratis program Dedaulus System Cleaner her.

3. CCleaner

CCleaner er en klassiker inden for rengøring af pc’ere. Det lille gratis program på 2,5 megabyte er blevet downloadet mere end 85 millioner gange.

Programmet renser ud efter de gængse browsere som Explorer, Firefox og Opera, men gennemgår også efterladenskaber fra Windows, registreringsdatabasen samt mange andre programmer som WinZip, Windows Media Player og Acrobat.

Du kan downloade det gratis program CCleaner her.

4. Autoruns

AutoRuns lader dig styre, hvilke programmer der skal starte op sammen med din pc. På den måde kan du slå ned på dem, allerede før de starter op og stjæler hukommelse, processortid og din tålmodighed. Læs mere om programmet her.

Du kan downloade programmet gratis her.

Hovedrengøring til harddisken

Som en fyldt kommode med gamle sokker uden makkere, så er din harddisk sikkert også fyldt med filer og data, som ingen har brug for. Her er et par programmer, der lader dig rense grundigt ud.

5. Støvsug MP3-samlingen med Duplicate Music Files Finder

Har du meget musik eller mange billeder? I så fald er der stor risiko for, at du har dubletter i flere foldere. Du kan nok overleve den ekstra plads, som de optager, men det er besværligt når dit mediebibliotek er fyldt op med den samme Birthe Kjær cd i fire forskellige mapper.

Samtidig er det at finde dubletterne nok det mest meningsløse spild af tid, du kan komme ud for. Specielt hvis du har været lidt doven med navngivningen tilbage i 1997, da du konverterede din cd-samling til MP3.

Heldigvis findes der et program, endda et gratis et, som kan scanne din musiksamling og finde dubletterne. Det søger ikke bare på filnavne, men undersøger også filstørrelser og på eventuelle andre oplysninger om kunsternavn med videre

Download Duplicate Music Files Finder her.

6. Easy Duplicate Finder

Bruger du din pc længe nok, så vil der komme dubletter. Både de MP3-filer, som Duplicate Music Files Finder kan støve op, men også billeder, Word-dokumenter, dll-filer og lignende fylder op og gør søgninger besværlige.

Heldigvis er det gratis Easy Duplicate File Finder lige så nemt at bruge, som navnet antyder. Vælg hele din harddisk eller en udvalgt folder, og den går i gang. Selvom du kan beskytte systemfiler er det, som altid, en god ide at være lidt varsom med DEL-tasten.

Download Easy Duplicate File Finder lige her.

Når internettet roder

Når du surfer på nettet efterlades der både spor og unødvendige filer. Her er et par programmer, der lader dig rydde op efter besøg på internettet.

7. Expired Cookies Cleaner

Selvom den danske oversættelse af cookies er småkager, så er det ikke særligt sødt, når de hober sig op. En cookies funktion er at huske oplysninger om dine besøg på bestemte hjemmesider. Det kan for eksempel være at logge dig automatisk ind på en hjemmeside eller lader dig tilpasse den måde, som du bruger siden på. Så sletter du alle cookies kan det gøre dine besøg på hjemmesider med adgangskode lidt mere besværligt.

Heldigvis har cookies ofte en udløbsdato. Efter denne dato virker de ikke længere, men ligger bare og fylder en smule. Dette lille program gør nøjagtigt, hvad titlen antyder, det rydder op i de udløbne cookies.

Download Expired Cookies Cleaner lige her.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Sikkerhed | København

Cyber Security Festival 2026

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub