24 fantastiske julegaver - del 1

Hvis du mangler inspiration til ønskesedlen til jul eller til hvad, du skal give dine venner og familie juleaften så fortvivl ikke. Her er første del af PC Worlds bud på 24 fede julegaver. Se her hvad du skal ønske dig af julemanden.

24 fede julegaver

Det kan være svært at overskue alle de fede produkter, der kommer på markedet, og når julen nærmer sig, og man både skal finde på ønsker til sig selv og finde på gaver til andre, kan det være rart med lidt inspiration.

Derfor har PC World samlet 24 fede julegaver, som meget gerne må ligge under redaktionens juletræ den 24. december.

På de følgende sider kan du se de første otte af de 24 forslag, og de næste to adventssøndage bringer vi de sidste 16 forslag.

1. Sony Ericsson T650i - mobiltelefon

Med T650i har Sony Ericsson skabt en telefon, som er i en designklasse for sig selv.

Den øverste del er udført i rustfritstål, mens nederste del er i farven ”Growing Green”, og du er derfor garanteret opmærksomhed, hvis du flasher mobilen i toget eller på cafebordet.

Skærmen på 1,9 tommer er elegant beskyttet af ridsefrit mineralglas, og tasterne er udformet som bittesmå firkanter og placeret med stort mellemrum, men betjeningen er alligevel overraskende nem.

Telefonens menuer ændrer farve fra lyse nuancer til mørke nuancer, i takt med at dagen går. Det får mobilen til at virke meget livagtig. Det indbyggede kamera er på tre megapixel og tager hæderlige, men ikke fremragende billeder.

Sony Ericsson T650i koster omkring 3.300 kroner uden abonnement.

Læs anmeldelse af mobilen her.

2. Pentax Optio W30 - digitalkamera

En tur på stranden kan hurtigt betyde døden for dit digitalkamera – medmindre det kan tåle vand og sand. Det kan Pentax Optio W30.

Kameraet er endda vandtæt ned til tre meter, så du kan lege undervandspaparazzi. Dykkefunktionen gør dog, at kameraet er noget mere buttet end andre modeller i samme prisklasse. Kameraet skyder billeder i en opløsning på syv megapixels, og det er fuldt ud tilstrækkeligt for de fleste almindelige brugere i dag.

Skærmen er 2,5 tommer, og via menuer kan du efterbehandle billederne en smule. Fjern de røde øjne, skift farver og beskær dine fotos.

På den måde slipper du for at smide dem over i et fotoredigeringsprogram, inden de skal fremkaldes. Pentax Optio W30 er ideel til strand- eller fisketuren og koster cirka 2.200 kroner.

Læs anmeldelse af kameraet her.

3. HP w2207h - skærm

Hvad med en 22 tommer stor skærm til pc’en? HP w2207h er en lækker skærm, der tager sig rigtig godt ud.

Den fjederbelastede fod gør det tillige let at hæve eller sænke skærmen, og sammen med drejeanordningen er det et ergonomisk plus. Billedkvaliteten er fin, skærmen er usædvanlig lysstærk og farverne står også flot og klart.

Skifter du fra selv en førsteklasses notebook-skærm til HP w2207h, er det omtrent som at åbne sit beskidte vindue og kigge ud i den frie luft.

Menufunktionerne er enkle at hitte rundt i, og skærmen har HDMI-indgang til optimal signaloverførsel mellem pc, dvd-afspiller og mediecenter. Der er ikke mange fedtfingre at sætte skærmen, der koster 2.599 kroner.

Læs anmeldelse af skærmen her.

4. Photoshop CS3 - software

Man kan ikke sige billedbehandling uden at sige Photoshop. Og for mange er det ligefrem synonymt, når de ”photoshopper” et billede.

Programmet er også svært at komme uden om og eksisterer for både grafikere og fotografer som en de facto-standard inden for viderebehandling af biilleder. 2007 bød på et hop fra Photoshop CS2 til CS3, og undervejs er Photoshop-familien blevet udvidet en smule og tæller nu i alt to versioner: Photoshop CS3 og Photoshop CS3 Extended.

De fleste vil kunne klare sig med standardversionen, hvor man blot må undvære muligheden for at arbejde med 3D-modeller.

I Camera Raw, som importerer RAW-filer fra kameraer, der kan optage i det format, er det blevet nemmere at arbejde med RAW-filer. Det betyder, at du i højere grad kan fintune billedet, før det hentes ind i Photoshop.

Det er rart for professionelle brugere, men også en god funktion for de mange ejere af de storsælgende digitale spejlreflekskameraer, som ønsker at få lidt mere ud af deres investering.

Selve Photoshop ligner sig selv, men interfacet er blevet justeret sådan, at det er blevet nemmere at gå til. Et andet forbedret tiltag er muligheden for at auto-aligne fotos. Det er smart, hvis du vil kombinere flere billeder eller har to billeder, der skal forbindes hurtigt og nemt.

Standardversionen af Photoshop koster fra omkring 6.000 kroner, men så er der heller ingen grænser for kreativiteten.

Læs mere om Photoshop CS3 her
.

5. Hitachi L37V01 - LCD-tv

Hvis julemanden er rigtig ødsel i år, så ligger der et Hitachi L37V01 LCD-tv til dig under juletræet – og så er julen helt sikkert reddet! Hitachi L37V01 er et imponerende LCD-tv i mellemprisklassen.

Det har en panelopløsning på 1.920 x 1.080, og viser både standard og HD-signaler – helt op til den største HD-standard på 1080p.

Farverne står flot, og der er en god dybde i billedet. Højttalerne spiller rigeligt en stue op og mere til, og den virtuelle surroundfunktion er velfungerende.

Fjernsynet har digital tuner, menuen er på dansk og er nem at finde rundt i, og som en lille bonus følger der vægbeslag med. Hitachi L37V01 er set til lidt over 10.000 kroner.

Læs en test af fjernsynet her.

6. Sony RDR-HXD870 - harddiskoptager

En harddiskoptager kan være rigtig praktisk at have i juledagene, og hvis du overvejer at købe en så kig nærmere på Sonys RDR-HXD870.

Den har indbygget digital tuner, HDMI-udgang med opskalering til1080p, PictBridge-tilslutning for direkte kameratilslutning og USB-stik til nemt at overføre medieindhold.

Sonys harddiskoptager er så gennemtænkt i hele brugergrænsefladen, at stort set alle kan betjene den.

Den optager rigtig pænt, og selv relativt lave kvaliteter, hvor der er plads til fire-fem timers optagelser på en dvd, står acceptabelt. Den er samtidig så støjsvag, at man knap hører den på tre-fire meters afstand.

Der er plads til 160 gigabyte optagelser i afspilleren, der understøtter alle andre brændbare dvd-formater end DVD-RAM. Sony RDR-HXD870 koster cirka 3.000 kroner.

Læs en test af harddiskoptageren her.

7. Shuttle XPC Barebone SG33G5 - pc

Kniber det med pladsen til den nye pc derhjemme? Så snup en Shuttle XPC Barebone SG33G5.

Det sorte aluminium kabinet måler kun 31 x 20 x 18.5 centimeter, og så kan du udstyre det efter behov og gøre det til en lille, hurtig maskine.

Til trods for størrelsen er det samme komponenter, der bruges i Shuttle, som i andre maskiner. Shuttle XPC bygger på Intels G33 Express chipset og har fuld understøttelse af alle Intels Core 2 processorer, så selvom maskinen ikke fylder meget, kan den sagtens levere tilpas kraft.

Der er mulighed for op til fire gigabyte DDR2-800 RAM i pc’en, der har HDMI-udgang til afspilning på de nyeste tv og fladskærme og koster omkring 3.000 kroner. Se mere på www.shuttle.com

8. Garmin Nuvi 770 - GPS

Hvis juleferien for eksempel går til det nordlige Sverige i egen bil, kan det være meget rart at have en GPS med, så man ikke risikerer at fare vild og skal fejre anden juledag sammen med en flok elge.

En god guide er Garmin nüvi 770, der har kort over både Europa og Nordamerika. GPS’en har en 4,3 tommer bredskærm, FM-radio, Bluetooth til mobilen og måler 12,2 x 7,6 x 2,0 centimeter.

Du kan selv lave interessepunkter (POI'er), og Garmin 770 understøtter flere destinationer på samme rute, så man selv kan vælge rute ved at indsætte op til 10 punkter.

Samtidig er der mulighed for at vælge, om man vil køre ruten på hurtigste tid, korteste distance eller som fodgænger, og så er der en "Hvor parkerede jeg min bil?"-funktion. Garmin 770 er set til 4.500-5.000 kroner.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | København Ø

Automatisering med Copilot & Agentic AI

Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

Sikkerhed | Online

Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

Andre events | Valby

CIO Challenges: Teknologi, transformation og ledelse der flytter forretningen

Hvordan moderniseres en it-platform uden legacy? Hvordan skaber man nye AI‑ og cloud‑drevne forretningsmodeller – uden at miste medarbejdere eller brugere undervejs? På CIO Challenges 2025 får du hands‑on erfaringer fra fire danske CIO’er, der...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

Benjamin Terp

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S