Smæk dine tv-kanaler på nettet

Snup alle dine tv-kanaler med på ferie eller med rundt i huset. To nye bokse fra Slingbox giver dig, via internettet, fuld udnyttelse af dine kanaler, uanset hvor du er i verden. Bare der er internetforbindelse, og du for eksempel har en smartphone eller bærbar computer.

To ugers ferie sydpå med varme, vilde drinks og vaskeægte afslapning er rart.

Men hører du til dem, der gerne vil følge med i Superligaen, 'Sommer' på DR1 eller i det hele taget have mulighed for på ferien at se alle de tv-kanaler, du har derhjemme, så har Sling Media to gode muligheder for en ferie, uden du går glip af noget.

Slingbox PRO og Slingbox SOLO er en videreudvikling af forgængeren Slingbox Classic, der giver mulighed for at tage dine tv-kanaler med på ferie – eller med i haven.

De nye Slingbokse kan bruges med stationære eller bærbare computere, Windows Mobile-baserede smartphones og en lang række mobiltelefoner, der benytter S60 software på Symbian OS.

Dine kanaler fra kabel-tv eller satellit ryger fra hjemmet via internettet til for eksempel din bærbare eller din mobil, der naturligvis skal have internetadgang, uanset hvor i verden, du befinder dig.

En anden måde at bruge Slingboxen på er derhjemme. Har du trådløst internet i hjemmet, kan du med en Slingbox se TV-Avisen på den bærbare i køkkenet eller snuppe en komedie-serie på din smartphone i sengen. Det er sådan – altså i hjemmet – at halvdelen af alle Slingboxejere bruger deres boks.

Fire A/V-porte på PRO-udgaven

Begge bokse understøtter widescreen (16:9), fuld VGA, op til otte Mbps i hjemmet og kan modtage HD-signaler.

Forskellen på de to bokse er, at Slingbox PRO har fire A/V porte – SOLO-udgaven har en enkelt - med audio: Antenne, S-video, video input og video output.

Det gør det muligt at koble tre forskellige enheder og et antennekabel til på samme tid. Så ud over tv-kanalerne kan du altså sidde på Bahamas og se den dvd-film, der ligger hjemme i afspilleren. Det er meget smart, særligt hvis man har en afspiller med plads til 100 dvd'er...

Begge bokse kan købes fra slutningen af februar. De endelige danske priser ligger ikke helt fast, men Sling Media oplyser, at prisen for Slingbox PRO kommer til at ligge nogenlunde omkring 2.200 kroner og 1.500 kroner for Slingbox SOLO.

Hvis du vil bruge boksen sammen med din mobil, så skal du også have en Slingbox-klient til mobilen. Den er endnu ikke tilgængelig, men kommer i løbet af foråret - eller før - og vil koste omkring 230 kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S