For nylig meddelte elektronik- og underholdningsgiganten Sony, at firmaet stopper sin produktion af den efterhånden noget forældede floppydisk. Den tre en halv tommer store diskette i hård plast, som den gennemsnitlige pc-bruger i årtier har sat i a-drevet, bliver altså sat ud af produktion i Sonys fabrikshaller, så virksomheden i stedet kan bruge pladsen til at producere 3d-fjernsyn, mp3-afspillere og andet mere tidssvarende elektronik.
Og hvad så? Ja, sådan fristes man til at spørge. De fleste har alligevel glemt, at den overhovedet findes. Desuden er usb-drev og flashhukommelse, der kan indeholde information svarende til tusindvis af 3,5"-disketter, efterhånden hvermandseje. Så hvorfor overhovedet bruge spalteplads på denne nyhed?
Som truede dyrearter i regnskoven uddør teknologier dagligt. Nogle teknologier når dårligt nok at eksistere, før de er lagt i graven, andre sover stille ind efter et langt og meningsfyldt liv. For diskettens vedkommende er der klart tale om det sidste af de to scenarier.
Siden den første diskette sidst i 1960-erne gjorde anslag til at erstatte hulkortet og papirstrimlen, har disketten haft en enorm betydning for den måde, vi som mennesker har kommunikeret med det troldværk, vi over en bred kam kalder computere.
Før vi for alvor kan forstå betydningen af denne teknologiske landvinding, som nu så småt er ved at udånde, er vi nødt til at skrue tiden tilbage til de sene 60'ere - til det solrige Californien og til IBM's laboratorier i byen San Jose.
Her arbejdede en ingeniør ved navn Dave Noble. Han fik til opgave at finde på en ny og smartere metode til at fodre IBM's store mainframecomputere med programmer og instruktioner. Efter at have grublet over denne udfordring fik han den idé, at anordningen skulle bestå af en rund skive af en art. Netop denne idé skulle ende med at blive de facto- standarden for udveksling og opbevaring af data de næste mange årtier.
Langt fra San Jose og godt 40 år senere i et gammelt tapetlager i Ballerup møder Computerworld Finn Verner Nielsen og Knud Viuf. De er begge to medlemmer af Dansk Datahistorisk Forening, og modsat Computerworlds yngre medarbejder har de to ældre herrer rent faktisk været med dengang, de første disketter blev taget i brug i danske virksomheder tilbage i 1970'erne.
Ud over at have en imponerende paratviden om de forskellige typer disketter, der har eksisteret igennem tiden, husker Knud Viuf tydeligt fordelene ved det dengang nye lagringsmedie.
"Disketterne var et kæmpe fremskridt i forhold til papirstrimler og hulkort. En diskette, der kunne indeholde hundredvis af programmer, var langt mere brugervenlig end en papirstrimmel, der kunne knække, eller en samling hulkort, der kunne blive blandet rundt i forkert rækkefølge," fortæller Knud Viuf.
IBM's førstefødte
Den første diskette, som blev sendt ud fra IBM's laboratorium, endte med at måle otte tommer, og i 1971 sendte IBM det første diskettedrev på gaden. Det bar kodenavnet Minnow og indgik som en del af konfigurationen i IBM's System 370-mainframe.
Selv om det indledende udviklingsarbejde med disketten altså foregik hos IBM, måtte Big Blue et par år senere se sig overhalet af først Memorex, der som det første firma udviklede et diskettedrev, som også kunne skrive til disketter. Siden overtog firmaet Shugart Associates føringen i markedet. Dimensionerne på firmaets SA800-diskettedrev blev industristandarden for 8"-diskettedrev.
Knud Viuf fra Datahistorisk Forening fik første gang kendskab til disketten, da han blev ansat hos Christian Rovsing A/S i 1977. Firmaet brugte dengang disketter, fordi det gerne ville udvikle sit eget styresystem, og derfor var der brug for en metode til at håndtere programmer og opdateringer på en billig og effektiv måde. Det kunne disketten.
"Distribution af programmer tog for alvor fart, da der kom disketter. Nu kunne man bare købe en diskette, og så havde man et program. Og hvis man skulle have en ny version, fik man bare en ny diskette," fortæller Knud Viuf.
Datahistorisk Forening har cirka 250 medlemmer, hvoraf en stor del er folk, der selv har været en del af den danske it-historie ved at have været beskæftiget i de gamle danske it-pionervirksomheder som for eksempel Regnecentralen, Christan Rovsing A/S og Dansk Data Elektronik.
Foreningen indsamler, registrerer og bevarer udstyr og dokumenter fra den danske dataudvikling. Til det formål har den fået en 1.000 kvadratmeter stor lagerhal - et gammelt tapetlager - stillet til rådighed af Ballerup Kommune. Og den er fyldt godt op.
Her finder man alt fra gamle mainframe-komponenter, tidlige mikrodatamater, hulkortlæsere og ikke mindst dele af Danmarks første computer, DASK, der med sine mange radiorør og kobbertråde vidner om en ikke så fjern fortid. En fortid, hvor nettet primært blev brugt til at fange fisk med, ROM var noget man drak sammen med kaffen, og hvor en multimedieoplevelse var at læse avisen, mens radioen kørte i baggrunden.
Farvel til hulledamerne
Finn Verner Nielsen er formand for Datahistorisk Forening, og en af de effekter, han kan vise frem på lageret, er et gammelt IBM 3740-system til dataindtastning.
IBM 3740 introducerede et nyt medie til opbevaring af de indtastede data, nemlig disketten. Før da havde maskinerne været bemandet med såkaldte 'hulledamer', der sad på 'hullestuer' og indtastede data på hulkort. På 3740'eren foretog de sig præcis det samme, men lagermediet var i stedet for hulkort en 8"-diskette, der blev stukket ned i en revne i bordet.
Det nye medie gjorde det væsentligt nemmere at holde styr på de indtastede data. Men også i forhold til det fysiske arbejdsmiljø gjorde disketten en forskel.
"De gamle hullemaskiner larmede ret voldsomt. Derfor var det en stor forbedring for arbejdsmiljøet på hullestuerne, da man begyndte at bruge disketter," fortæller Finn Verner.
Selv fik han kendskab til disketterne, da han i 1974 blev ansat hos Regnecentralen. Her arbejdede han med konvertering af data fra forskellige lagermedier - heriblandt disketter - til magnetbånd, der kunne bruges i forskellige mainframe-systemer.
En anden fordel ved disketten, som Finn Verner Nielsen husker, var, at det blev muligt for eksempelvis mindre uddannelsesinstitutioner af få deres egen computer, fordi den så ikke behøvede en harddisk.
"Det var noget mere overkommeligt for en skole at give 10.000 kroner for et diskettedrev frem for at investere flere hundredtusinder kroner i en harddisk, der desuden krævede hævede gulve og kølingssystemer," forklarer han.
I løbet af 1970erne begyndte computerne at blive mindre, og derfor var der også brug for nogle mindre disketter. Det kan du læse mere om i næste afsnit af floppydiskens historie i morgen, hvor du også får historien om, hvordan en cocktailserviet og Apple endte med at få stor betydning for diskettens videre udvikling.
Læs videre i morgen:
Papiret overlever de digitale medier
Da computerne i løbet af 1970'erne blev mindre og mindre, blev der også brug for mindre disketter. Læs i andet og sidste afsnit, hvordan diskettens udvikling blev påvirket af blandt andet en cocktailserviet og Apple.
