Kommunal it-chef: Her lægger jeg pengene fremover

It-chef Per Bo Christensen fra Rebild Kommune er ganske klar i mælet, når han skal vurdere, hvor han vil lægge it-investeringskronerne fremover.

Artikel top billede

Læs også:
Kommunernes komplicerede it-udfordring.

Sådan vil it-chefer tackle leverandører i fremtiden.

Datakobling bliver fremtidens konge i det offentlige.

It-chef Per Bo Christensen fra Rebild Kommune er ganske klar i mælet, når han skal vurdere, hvor han vil lægge it-investeringskronerne fremover.

De danske kommuner bliver nødt til at tænke i effektivsering og forretning. Og disse to ting kommer i kikkertsigtet i de kommende år, når det gælder it-investeringer.

Sådan lyder det fra it-chef Per Bo Christensen fra Rebild Kommune.

"De vigtigste ting bliver it i forretningen og forretningen i it," siger han.

Det vil sige, at skabe værdi og opnå effektivisering af arbejdsgange, forklarer han.

Derudover bliver et indsatsområde, at effektivisere it-drift og telefonidrift med fokus på kroner og øre. Såvel som fokus på grønne gevinster, vurderer it-chefen.

Og endelig peger Per Bo Christensen på, at et indsatsområde i kommunerne bliver at effektivisere applikationsdrift - besparelser ved færre systemer.

Leverandørerne skal være tjekkede

Per Bo Christensen peger desuden på, at forholdet mellem leverandører og kommunerne vil komme i fokus.

Ifølge ham er der "ekstremt mange leverandører til det offentlige marked, herunder det kommunale".

"Set alene på vor portefølje af leverandører af it-systemer og applikationer i vor organisation har vi mere end 60 leverandører," siger it-chefen.

kommunerne bliver mere professionelle

Derfor handler om at kunne føre et professionelt samarbejde med leverandørerne, således at disse kan vurderes modenhedsmæssigt, forklarer Per Bo Christensen.

"Altså om de er i stand til at kunne løfte opgaverne og leverancerne og matche de behov kommunerne har for at skabe værdi og effektivitet," siger it-chefen.

Per Bo Christensen oplever, at kommunerne bliver mere professionelle i kriterier for udvælgelse af systemer og leverandører.

"Kommunerne er ligeledes blevet større enheder - dermed også mere slagkraftige men også attraktive i markedet for it-leverandører."

"Samtidig med den generelle markedsudvikling inden for kommunal it med en ændret rolle for KMD, opkomst af Kombit og statslig/KL-fokus på digital borgerbetjening vil der formodentlig komme nogle spillere på den kommunale markedsplads, som fremadrettet vil få en stor styrke," lyder vurderingen.

Fremtidens it-budget

På spørgsmålet om, hvilke it-områder, der i kroner og ører bliver investeret mest i i fremtiden, lyder svaret:

"Generelt tror jeg ikke der vil blive oplevet en vækst - jeg tror mere på sammenlægning af områder i kommunerne for at tilgodese det rette fokus på it i forretningen/forretningen i it," siger han.

Blandt projekterne vil dog være grønne it-projekter, i form af virtualisering servere og klienter, videokonferencer, strømreduktion, papirreduktion/printadministration og lignende.

Derudover vil Cloud computing, phoning og it governance blive genstand for fokus, mener Per Bo Christensen.

Og så "løsninger på tværs af kommunerne - diverse samarbejder - blandt andet i forhold til digital borgerbetjening," siger it-chefen.

Læs også:

Kommunernes komplicerede it-udfordring.

Sådan vil it-chefer tackle leverandører i fremtiden.

Datakobling bliver fremtidens konge i det offentlige.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job