20 tips til længere batterilevetid

Er du træt af, at batteriet i din bærbare løber tør for strøm? Så læs denne artikel, hvor du får 20 tips til at presse endnu mere ud af dit batteri.

Når den bærbare skal med på farten, skal batteriet helst holde så længe som overhovedet muligt.

Antallet af timer uden forbindelse til et strømstik afhænger naturligvis, af hvilket batteri det er, du har i din bærbare, men du kan også selv gøre noget for at vride de sidste watt ud.

Her er 20 tips - som vi er faldet over her - til at få mest muligt ud af dit batteri:

1. Defragmenter din harddisk

Defragmenter din harddisk jævnligt. Så bliver dine data arrangeret bedre på disken, og så skal computeren arbejde mindre for at hente data. Jo hurtigere harddisken finder de relavante data, jo mindre batteri bruges der.

2. Afslut processer

Processer der kører i baggrunden og ikke er afgørende skal afsluttes. Tryk ‘Ctrl-Alt-Del' for at se oversigten over dine processer. Se også tip 3 her.

3. Stop planlagte opgaver

Går computeren i gang med en defragmentering eller virus-scanning, så sæt opgaverne på pause, til du er i nærheden af en stikkontakt.

4. Tøm USB-portene

USB sluger strøm. Men i det hele taget så fjern eksterne enheder som mus, højttalere, medieafspillere og så videre.

5. Tøm drevet

Tøm dit optiske drev. En spinnende dvd sluger strøm.

6. Brug virtuelt drev

Undgå at bruge det indbyggede eller et eksternt drev. Flyt indholdet fra en dvd til harddisken eller brug gratis virtuelle drev som Pismo File Mount eller Microsoft's Virtual CD ROM Control Panel.

7. Dæmp lyset

Skærmen bruger også meget strøm, så sænk lyset til det mindst mulige niveau, dog ikke mindre end at det er til at arbejde med.

8. Fjern lyden

Slå lyden fra højttalerne.

9. Screensaver

Bruger du stadig en screensaver - slå den fra.

10. Strømstyring

Kig nærmere på strømstyringsmulighederne i både Windows XP og Vista.

11. Fjern Aero

Fjern overflødige features. I Vista kan du for eksempel slå Aero fra - hvis ikke du for længst har gjort det...

12. Vælg dvale-tilstand

I standby-mode eller slumre-tilstand slår computeren harddisken og skærmen fra, men hukommelsen forbliver aktiv, og CPU'en bremser ned. Det trækker på batteriet. I modsætning hertil er dvaletilstand bedre, fordi computeren gemmer den aktuelle session og lukker helt ned.

13. Brug kun få åbne programmer

Har du mange åbne programmer samtidig, dræner det batteriet for strøm. Hold igen med antallet af programmer og undgå så vidt muligt grafik-slugende programmer - for eksempel spil.

14. Nok ram

Jo mere ram, jo mere strøm bruges der, men alligevel kan det bedre betale sig at have tilstrækkeligt med ram for at sænke behovet for at bruge den strømslugende harddisk hele tiden.

15. Rengøring

Hold computeren ren. En bærbar med blokerede luftveje vil forårsage mere varme og brug af strøm. Rens luftvejene jævnligt og sørg for, at der er rent der, hvor du stiller din bærbare, så der ikke kommer snavs ind.

16. Temperaturen

Temperaturen tærer på batteriet, så stil ikke computeren i direkte sol eller i en varm bil.

17. Gamle batterier

De fleste nyere bærbare er udstyret med Li-Ion-batterier, men i ældre bærbare kan du støde på Ni-MH batterier. De gamle batterier mister styrken, når de gentagne gange bliver opladt efter ikke at være helt afladet først. Det kan undgås, hvis man altså først aflader batteriet helt og derefter oplader det.

18. Opdater drivere

Nyere drivere og software er ofte designet til at være mere effektive.

19. Original adapter

Vær sikker på, at den adapter, du bruger til at oplade dit batteri, er original eller i hvert fald har de rigtige specifikationer.

20. Køl ned

Skal du ikke bruge batteriet i et stykke tid, så sørg for, at det er 40 procent opladet. Fjern batteriet og opbevar det et køligt sted.

Læses lige nu

    Everllence

    Embedded Software Engineer

    Københavnsområdet

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Uspecificeret arbejdssted

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    JP/Politikens Hus

    Udvikler til integrationsteam i JP/Politikens Hus

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics