IBM frigiver ny version af gratis kontorpakke

Big Blue er klar med den gratis kontorpakke Lotus Symphony 3.

Artikel top billede

IBM er nu klar med den seneste version af Lotus Symphony 3.

Den gratis kontorpakke indeholder programmer til tekstbehandling, præsentationer og regneark.

Betaversionen af 3.0 blev frigivet allerede i februar, men det er altså først nu, at den endelige version er klar.

Lotus Symphony bygger på koden fra OpenOffice, og det er IBM's forhåbning, at man ved at selv at udvikle videre på kildekoden kan integrere bedst muligt med eksempelvis Lotus Notes.

Blandt nyhederne i den nye kontorpakke finder man en ny sidebar-menu, muligheden for fil-kryptering og password-beskyttelse, flere nye skabeloner og understøttelse af ODF-formatet 1.2.


Bemærk sidebaren til højre - klik for stor størrelse.

Kontorpakken kan downloades til både Windows, Mac OS X og Linux-styresystemer.

Lotus Symphony fylder indtil videre stort set ingenting på markedet for kontorpakker, men ambitionerne var store, da selskabet i december sidste år annoncerede det gratis alternativ til Microsofts Office.

"Vi ønsker ikke bare at bygge endnu en kontorpakke, der halser efter Microsoft. Vi vil træde ud af Microsoft Office-skyggen og producere vores eget produkt, som kan noget andet og mere," sagde seniorkonsulent Niels Jørgen Hansen fra IBM Danmark til Computerworld sidste år.

IBM er dog langt fra de eneste, der kan tilbyde en gratis kontorpakke. For nylig frigav nogle udbrydere fra OpenOffice, at de var klar med LibreOffice, så der nu eksisterer to sideløbende projekter.

Samtidig kan man anvende Google Docs gratis, ligesom også Microsft selv nu tilbyder en skrabet version af Office-pakken gratis til alle nye Windows-brugere.

Lotus Symphony 3 kan hentes gratis her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Arrow ECS

    Copilot: Din digitale assistent eller en sikkerhedstrussel?

    Stor bekymring hos IT og compliance – men Copilot er IKKE problemet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS