<span lang="DA"><p dir="ltr">Hvad får man for fire milliarder kroner i dagens Danmark?
Det burde være spørgsmålet, som ledere, politikere og konsulenter stiller hinanden i kølvandet på Rigsrevisionens beretning om statens brug af konsulenter.
Debatten har handlet om, at de fire milliarder kroner, staten køber ind for, er spildt og bør skæres ned. Måske er det snarere for lidt?
Hvordan skal vi vurdere, om fire milliarder er spild af penge? Og hvordan skal vi vurdere, om det er for meget eller for lidt, der bruges på konsulenter i såvel den offentlige som den private sektor?
Hvad bliver konsulenttimerne egentlig brugt til?
Konsulenter leverer forskellige ting
Når man som leder i staten og private virksomheder vælger at source (købe) eksterne konsulenter, dækker det over forskellige behov for leverancer.
Det kan være et behov for en operationel leverance, som for eksempel et nyt website eller en integration mellem en elektronisk blanket og et sagsbehandlingssystem.
Et konsulentkøb kan også være, at man som leder køber sig til en ekspertise, hvor opgaven består i at skabe og forankre viden, der bliver i organisationen.
Det kan for eksempel være en organisationsanalyse eller projektledelse til at sikre implementering af et projekt på afveje.
Endelig kan en tredje mulighed være, at man som leder køber sig til legitimitet ved at få dokumentation for, at en særlig politik løser et behov, har en berettigelse eller får en betydning for borgerne.
Kort sagt; konsulenter bliver brugt til mange ting, og ofte sikkert til flere ting på samme tid.
Når vi skal vurdere, om fire milliarder er meget eller lidt, bør vi især se på den værdi, det giver for lederen. Værdien for lederen er nemlig øgede handlemuligheder.
</span>
Her kan konsulenterne hjælpe
Køb af konsulenter giver adgang til ny viden uden behovet for at ansætte nye medarbejdere.
Køb af konsulenter giver fleksibilitet i forhold til at skaffe viden, som en fast stab af medarbejdere ikke kan opbygge i samme tempo. Køb af konsulenter kan give nye perspektiver.
Netop dét at kunne medvirke til at skabe radikale forandringer og møde de udfordringer, ledere står over for, er centralt.
Vi er nødt til at opfinde os selv på ny for at finde løsninger til at skabe en mere effektiv offentlig sektor, fremtidens produktion i Danmark og et fossilfrit samfund.
Og her kan konsulenterne hjælpe.
Når man som leder i staten eller i private virksomheder tilrettelægger sit konsulentkøb, er det afgørende at overveje, hvordan innovation kan fremmes.
Det kan for eksempel ske ved at gå i dialog med leverandørerne før et udbud og ved at stille krav til løsningen om at understøtte forretningsmål og arbejdsprocesser.
Når leverancen leveres, gælder det om, at man som leder forankrer købet i egen organisation.
Leverandøren kan hjælpe med at synliggøre konsekvenser af valgene. Det er leverandørens pligt at hjælpe kunden med at over- og gennemskue konsekvenserne.
Spar på administration
Hvis fire milliarder kroner bidrager til at finde løsninger på samfundets udfordringer og skabe muligheder for ledere for at agere i deres komplekse ledelsesmiljøer, er det måske nærmere for lidt, vi bruger på konsulenter.
Spørgsmål om, hvorvidt fire milliarder kroner til konsulentkøb er meget eller lidt, burde måske erstattes af spørgsmålet om, hvorvidt de 100 milliarder kroner, det offentlige hvert år bruger på administration, burde reduceres med 10 milliarder kroner, som i stedet kunne gå til konsulentkøb.
Lars Goldschmidt er direktør i Dansk Industri og adjungeret professor ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
