Samsung til de selvfede
Ved første blik ligner det ethvert andet kompakt-kamera.
Men Samsung ST550 gemmer på en regulær verdensnyhed, som først bliver synlig, når man tænder apparatet: På fronten, til venstre for objektivet, lyser en lille LCD-skærm op.
Og det er ikke fordi, en beruset sydkoreansk ingeniør kom til at placere skærmen på den gale side. Der er selvfølgelig også en skærm på bagsiden.
Ideen med den ekstra front-skærm er, at man skal kunne se sig selv - mens man fotograferer sig selv.
Det fungerer efter hensigten, men spørgsmålet er, hvor ofte man har brug for nærgående selvportrætter.
I sagens natur kommer man kun en armslængde væk, så det klassiske ferie-motiv, hvor parret foreviger sig selv foran diverse seværdigheder, kræver stadig assistance fra andre turister.
Front-skærmen viser også udvalgte status-oplysninger, men det er upraktisk at have dem på fronten. Når man bruger den forsinkede selvudløser, vises nedtællingen på skærmen, så alle kan smile i rette tid.
Skærmen kan også vise en gul smiley, når fokus er opnået, så fotografen slipper for at råbe 'appelsiiin!'. Det er alt sammen fint nok - men altså ikke nogen 'killer-app'.
Stuuur nummer!
Mest spektakulært er det, at frontskærmen kan vise en lille tegnefilm med en klovn, der falder på halen. Ideen er, at filmen får mindre børn til at grine sødt ind i kameraet.
Vi testede klovnenummeret på børn i alderen to, seks og ni år - men uden den store succes. De store børn antog et let forundret udtryk, og den yngste kastede sig fremad for at få fat i kameraet (det gør hun også, når der ikke er klovnefilm på fronten).
Måske virker det bedre med spædbørn. Men mon ikke de små smiler mindst lige så fotogent ved synet af mors eller fars grimasser?
Samsung burde i stedet have kopieret søgerens billede til frontskærmen, så den fungerede som spejl. Fra vores gamle videokamera ved vi, at det straks vækker interessen, når de små ser sig selv i billedet.
Vores (uvidenskabelige) test tyder altså ikke på, at den ekstra skærm giver dig bedre billeder i kassen. Med mindre du konsekvent fotograferer dig selv. Og det tror vi ikke, du gør.
Pimpet design
Tilbage står så, hvordan ST550 fungerer som almindeligt kamera. Første indtryk er positivt, for apparatet er flot og velbygget.
En del af metalrammen er udført i en anden farve. Vores var med gylden accent, som giver kameraet et dekadent-pimpet udtryk. Fronten er belagt med sort-funklende pianolak, så du skal være over den med pudsekluden.
Kameraet har kun fire knapper, der alle sidder på toppen: Afbryder, udløser, afspilning og zoom. Sidstnævnte er en lille og upræcis skydeknap, som passer skidt til store hænder.
Ellers klares betjeningen på bagsidens trykfølsomme 3,5-tommer-skærm. Den reagerer fint på lette tryk, og kameraet kvitterer med en let vibration, når en kommando registreres.
Men vi følte os aldrig helt hjemme i Samsungs grafiske brugerflade.
Batteriets levetid lider selvfølgelig under, at man hele tiden har blus på den store skærm. Du skal være heldig for at nå over 150 billeder. Desværre skal batteriet oplades i kameraet, hvilket begrænser gevinsten ved at købe et ekstra batteri.
HD-video
Opløsningen på 12 megapixel er mere end rigelig. Og det mener vi helt bogstaveligt, for billedkvaliteten havde formentlig været bedre, hvis opløsningen var lavere. Selv ved lave ISO-tal (omkring 400) drukner detaljerne nemlig i billedstøj, ligesom hvidbalancen begynder at vakle.
I vintermørket er AF-hjælpelyset en stor hjælp, og det samme gælder anti-ryste-funktionen, der både bruger optisk og digital teknik. Men blitzen er for meget af det gode. Du skal ikke ret tæt på motivet, før det bliver overeksponeret.
Muligheden for at optage video i HD (720p) er et stort plus, og kvaliteten er hæderlig. Hver gang du zoomer, mister du dog både lyd og autofokus. Og hvis du vil koble kameraet til fladskærmen, skal du først ud og købe et HDMI-kabel. Samsung bruger nemlig sit eget stik, og kablet medfølger ikke.
Det nytter heller ikke, at du har en stak SD-kort liggende i skuffen, for kameraet kræver de mindre udbredte microSD-kort. Sådan et medfølger heller ikke, og du kommer ikke langt med det indbyggede "alibi-lager" på 50 megabyte.
Alle disse irritationsmomenter ender med at overskygge glæden over at eje et kamera med to skærme. Vi elsker opfindsomme nyskabelser, men hvis der ikke sad en skærm på fronten af ST550, ville det være et jævnt uinteressant kamera. Og det er jo nok derfor, skærmen sidder der.
