"Det er en meget speciel følelse."
"Alt er usikkert nu."
"Surrealistisk på en måde. Man ved ikke hvor og hvornår, man skal noget i forhold til CSC igen. En meget ubehagelig følelse."
Det siger tre repræsen-tanter for de 120 lockoutede CSC-medarbejdere, som onsdag oplevede første dag i den nystartede konflikt mellem
it-giganten CSC og fagforbundet Prosa.
Margit Hoe, Linette Ørskov og Joan Falck, som Computerworld taler med, er alle på listen over de medarbejdere, som CSC på forhånd havde udtaget til den varslede lockout. CSC har plukket de 120 medarbejdere ud fra mange forskellige afdelinger i virksomheden.
Eskorteret ud af bygningen
Forud for tirsdag aftens sammenbrud i forhandlingerne havde de tre ansatte oplevet en anderledes arbejdsdag, der foreløbig blev den sidste i CSC's hovedkvarter på Retortvej i Valby.
De fortæller, at der sidst på dagen var en meget trykket stemning, fordi man skulle sige farvel til kollegerne uden at vide, hvornår man så hinanden igen. Alligevel forløb den sidste arbejdsdag et stykke hen ad vejen som normalt.
"Bortset fra den sidste del, hvor jeg afleverede pc, telefon og adgangskort og blev eskorteret ud af bygningen," siger den ene af de tre medarbejdere.
Onsdag morgen var konflikten en realitet. Derfor mødte de 120 CSC-medarbejdere klokken 10 op i Prosas lånte lokaler på Mølle Allé i Valby.
Masser at give sig til
Her blev medarbejderne orienteret om konflikten og sat i beskæftigelse af Prosa, som under lockouten udbetaler omkring 92 procent af deres normale løn.
"Vi er blevet inddelt i nogle arbejdsgrupper, som har forskellige opgaver," siger den ene af medarbejderne.
Opgaverne spænder vidt. Nogle står for pressekontakt, mens andre skal koordinere og planlægge medarbejdermøder, og nogle arbejder med konfliktbetaling af de lockoutede medarbejdere.
"Der er også en gruppe, man kan komme og snakke med for at få talt ud om tingene," siger en anden.
Uvished stresser medarbejdere
De tre lockoutede CSC-ansatte er enige om, at uvisheden omkring lockouten er en stor stressfaktor for medarbejderne.
Flere af dem fremhæver, at kollegerne midt i uvisheden forud for lockouten har været fantastiske.
"At iagttage med hvor stor iver og professionalisme folk har udført deres arbejde - fuldstændig som de plejer - fordi man jo alligevel føler for det her firma."
Uvisheden om, hvor lang tid konflikten varer, berører også flere af de lockoutede Prosa-medlemmer, fortæller de.
"Spørgsmålet er, om man kan klare det økonomisk og psykisk. Og der tror jeg, at folk er forskellige steder lige nu. Men nogle er ramt hårdt på begge områder," siger den ene.
Er I vrede på Carsten Lind?
"Ikke vrede, men skuffede og lidt uforstående over for de udmeldinger, der er kommet. Og det er jo ikke kun fra Carsten Lind. Der er kommet flere forskellige udmeldinger fra ledelsen om, hvorfor det her bliver gjort."
"Nogen siger, at det er fordi, vi har en overenskomst, som skævvrider CSC's muligheder for at være konkurrencedygtige. Andre udmeldinger handler om, at firmaet skal spare penge."
En af de tre lockoutede medarbejdere siger, at det er svært at forholde sig til, at ledelsen ikke er kommet med en klar og enig udmelding om, hvorfor medarbejderne har fortjent at blive lockoutet.
"Vi er meget uforstående over for, hvorfor vores firma synes, at vi har fortjent dette her for vores arbejdsindsats."
Bliver fyret, hvis de tager på ferie
Hvad siger I til familien?
"Ja, der har vi jo et forklaringsproblem, når de pludselig ikke længere kan se tv derhjemme eller tale i telefon, fordi det bliver lukket. Eller når man ikke kan tage på ferie. Mange har planlagt vinterferie her i uge syv eller otte."
Forklaringen er, at man som lockout-ramt medarbejder ikke kan tage på ferie, fordi man skal kunne møde på arbejde, hvis lockouten bliver afblæst.
"Der er nogen, som har købt ferie for penge, de har sparet op i årevis. Og de kommer ingen steder, medmindre de vil miste deres arbejde."
Medarbejderne forklarer, at de ikke kan forstå, hvorfor CSC ved lockout placerer dem i en situation, som får så mange personlige konsekvenser - også for familierne.
"Det er god gammeldags gidseltagning," siger en af medarbejderne.
Carsten Lind mener, at de Prosa-organiserede får for meget i løn og arbejder mindre. Har han ret i det?
"Nej."
"Jeg kender ikke lønstatistikken, så jeg kan ikke svare på det første, men vi knokler da i al fald," siger en af medarbejderne.
Det er ikke sådan, at I møder klokken 10 og går hjem klokken 14?
"Nej. En af mærkesagerne i denne her konflikt har jo også været, at ledelsen rigtig gerne vil af med folks mulighed for at få udbetalt overarbejde. Og lige præcis det med den megen overarbejdsudbetaling, hænger jo ikke sammen med (tesen om, red.), at vi ikke laver noget."
Hvorfor er det vigtigt, at jeres kolleger går i strejke, hvis Prosa vælger det?
"Vi mener, at krisen og efterdønningerne af denne i samfundet gør det usikkert at være på arbejdsmarkedet. Der er ingen sikre steder. Derfor er det sidste, man skal give afkald på, sin tryghedsaftale," siger de.
Er det jeres indtryk, at I kan undværes?
"Selvfølgelig kan vi ikke undværes. Men det bliver spændende at se, hvordan det vil gå."
"Det er jo ikke os, men ledelsen, der har valgt denne her situation. Så vi kan ikke gøre så meget. Det er jo dem, som har sendt os hjem."
De tre lockoutede medarbejdere har efter første dag i striden mellem CSC og Prosa ingen fornemmelse af, hvor lang tid konflikten vil vare.
"Overhovedet ikke." Vi håber bare, at det her går hurtigt. Og at vi vinder."
Læs også:
CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid
CSC-konflikten er gammeldags og skadelig for alle
Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem
CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt
CSC-ansatte opruster til konflikt
CSC-direktør: Derfor varsler jeg lockout af ansatte
CSC varsler lockout af 136 ansatte
Sådan vil CSC male røde bundlinjer sorte
