Sådan bliver din næste bærbar

Hurtigere, mindre, men med bedre batterilevetid og indbygget mobilt bredbånd. Fremtidens bærbare er netop blevet vist frem på CES-messen i Las Vegas, og du kan se de nyeste tendenser her.

Sådan bliver din næste bærbar

CES, LAS VEGAS: Når man render rundt i de store messehaller på CES-messen i Las Vegas, så er det nemt at spotte de næste store trends.

Hvad viser producenterne, hvordan er de nye maskiner stykket sammen, og hvilken software kører de?

Windows 7 er uden tvivl et stort hit, og spørger du pc-producenterne, så er de alle godt tilfredse med Microsofts nyeste operativsystem. Du kan se eksempler på nogle af de nyeste Win7-bærbare her.

Men selvom Windows-maskiner var overalt på messen, så var det alligevel små, lette laptops med det Google-designede Android, der stjal det meste af opmærksomheden.

Der har været et stort fokus på netbooks over de sidste to års tid, og produktkategorien er blevet moden med flere og bedre modeller, der er skruet bedre sammen.

Skat, laptoppen er skrumpet

Nu er tiden kommet til smartbooks. Små bærbare, der er endnu mindre end netbooks, og som kører Google Android eller et lignende Linux-baseret operativsystem.

De fleste af disse maskiner bruger Qualcomms SnapDragon-processor, der også er at finde i Googles nye Nexus One-mobil og HTC's HD2.

I bund og grund kan disse små smartbooks beskrives som en mellemting mellem netbooks og smartphones. Du får en større skærm, typisk mellem 5-10 tommer, og et tastatur, så du kan skrive nemt på farten.

De mest spændende eksempler på den nye trend er Lenovos Skylight - en letvægtsbærbar på 880 gram med en 10-tommer skærm, der kører 720p-opløsning.

Maskinen bruger Lenovos egen Linux-distribution, der giver dig adgang til 18 forskellige apps, eksempelvis Gmail, Amazon MP3, Facebook og Twitter. Vil du have flere apps? Lenovo har et udvikler-kit klar, og opfordrer tredjepartsudviklere til at gå i krig.

Batteriet holder til 10 timer, og du kan altid komme online via 3G eller WiFi. Der er et 20 gigabyte flash-drev samt to gigabyte online-lager.

Ideen er, at du altid kan holde kontakten med en Skylight i tasken. Den kan ikke køre Windows, men skal du blot bruge den til internet, e-mail og smide fotos på Facebook eller Flickr, så er den oplagt.

Den har mikrofon-indgang og Bluetooth, så du kan også bruge den til VoIP, for eksempel via Skype.

Lenovo er ikke alene til festen. Også HP roder med de små smartbooks, og vi så blandt andet en lille maskine på en 7-8-tommer, der kørte Android. Maskinen var blot en konceptmodel, men det var tydeligt, at HP havde investeret tid og ressourcer i den, eksempelvis var Android blevet pimpet en del og havde fået nyt grafisk interface.

Tiden endelig moden til tablets

Senere på året, så render vi alle sammen rundt med tablets. Sådan bliver det i alt fald, hvis vi skal tro de mange firmaer på CES, der fremviste deres prototyper.

Microsofts topchef Steve Ballmer hev en lækker tablet fra HP frem på scenen, men kunne sjovt nok ikke fortælle særlig meget om den og ej heller fortælle, om den overhovedet ser butikshylderne i 2010.

Dell overraskede alt og alle ved at vise en lille, lækker sag med 5-tommer skærm, der kører Google Android. Firmaet siger, at det stadigvæk leger med forskellige design, og at den endelige model muligvis bliver lidt større.

MSI tog et skridt ind i fremtiden med firmaets bærbar med to skærme. Den er designet som en slags digital bog og har altså to trykfølsomme LCD-skærme. Visuelt er den en lækkerbisken, men det er svært at se, hvordan den vil fungere i praksis. Når den alligevel er så stor, hvorfor så ikke give den et rigtigt tastatur?

Så er vi mere vilde med Lenovos IdeaPad U1. Den ligner en normal netbook-agtig laptop med en Intel Core2 Duo-processor, Windows 7 og en 11,6-tommer skærm, men kan forvandle sig til en fuldblods tablet. Hvordan? Ved at klikke skærmen ud af sin skal, eller låget på maskinen.

Giv skærmen en to-tre sekunder, og den kommer til live som en tablet, og bruger samme Linux-operativsystem som Skylight, vi indledningsvis omtalte. Tabletten drives af SnapDragon-processoren og har 16 gigabyte indbygget hukommelse. IdeaPad U1 kommer til juni og får en pris på 999 dollar, eller cirka 6.000 danske kroner.

Kan holde hele dagen

Bare rolig, du behøver ikke købe en smartbook eller tablet for at være med på noderne. Den traditionelle bærbare pc bliver stadigvæk forbedret dag for dag, og på CES så vi masser af ting, der fik smilet frem på læberne.

Det er lækkert at se, at der endelig bliver gjort noget ved batterilevetiden. Vi har vænnet os til at skulle vælge mellem størrelse/ydelse og batterilevetid, men på messen så vi et væld af større maskiner med større skærme og hurtig indmad, der kunne klare mellem otte til 10 timer uden en opladning.

Mest imponerende var Asus' UL80JT - en high-end notebook med Intels nye Core i7-processor og GeForce 310-grafikkort, der kunne levere hele 12 timers brug mellem hver opladning.

Hemmeligheden er selvfølgelig intelligent strømstyring i Intels nye hardware og den indbyggede grafikkerne i de nye Core-processorer.

Computeren er i stand til at skifte mellem Intel- og GeForce-grafikken uden så meget som en pause eller behovet for at genstarte maskinen. Det betyder, at du kan køre med Intel-grafik, når du blot tjekker e-mail eller surfer nettet, og så kan du aktivere dit hurtige GeForce-grafikkort, når der skal slås lidt timer ihjel med 3D-gaming.

Farvel til harddisken

Stadig flere maskiner kommer nu også med SSD-drev i stedet for traditionelle diske. Priserne er ved at komme ned, og SSD-drev er både mere robuste og hurtigere i brug - bliv klogere på SSD her.

De rigtig store drev på 256 eller 512 gigabyte er dog stadigvæk noget pebrede, så hvad vi så, var maskiner med for eksempel 64 eller 128 gigabyte SSD-drev til Windows og programmer og så en sekundær harddisk til filer og anden data.

Mange producenter har også lagt mærke til, at vi rent faktisk godt kan lide at tage vores bærbare med os, og at det derfor er vigtigt, at de små maskiner kan holde til et liv på farten.

Det betyder mere robust konstruktion og bedre materialevalg. For eksempel så vi rigtig mange maskiner, hvor etuiet og låget havde en slags gummiagtig overflade. Fordelene er mange, og du behøver ikke være nervøs for, at laptoppen glider ud mellem fingrene på dig, når du sveder, og fingeraftryk og snavs er ikke lige så tydeligt som på en maskine i flot, poleret plast.

Sidst, men ikke mindst, så går det ikke, at din kommende bærbar kun har WiFi. Det skal være nemt at komme online - også selvom der ikke er et hotspot i nærheden. Det betyder enten indbygget 3G- eller WiMax-modem, så du nemt kan koble dig på mobilt bredbånd.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Green Power Denmark

    It-chef med udviklingsfokus

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-Supporter til lokal IT støtte i Oksbøl

    Sydjylland

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S