CSC-ansatte skændes: Skal vi ned i løn eller ej?

De CSC-ansatte er langt fra enige om Prosas offensive kurs i CSC-konflikten. "Vi skal ned i løn," mener nogle, mens andre mener, at CSC har et ledelsesproblem.

Artikel top billede

Læs også:
Lockoutede CSC-medarbejdere: Det er gidseltagning.

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter.

De ansatte i CSC er langt fra enige om kursen i den tilspidsede konflikt mellem CSC og 120 ansatte, der som medlemmer af it-fagforbundet Prosa er blevet lockoutet af virksomheden.

Sagens kerne er, at CSC mener, at produktiviteten er for lav. Derfor vil selskabet have indført en række ændringer, hvilket fagforbundet ikke vil gå med til.

Men billedet er langt fra entydigt, viser de mange indlæg, som både ansatte i CSC og andre i it-branchen har postet om sagen.

Vi må være realistiske

I Prosas eget forum skriver 'Mogens', at CSC-medarbejderne må være realistiske og villige til at give afkald på deres goder, når nu "vilkårene i CSC er markant bedre end markedet," skriver han.

Den holdning deler 'Ex-CSC'er'. Han mener, at CSC bliver nødt til at sætte en del af de ansatte ned i løn, hvis de vil overleve på det danske marked.

"Men de har også behov for at overveje konceptet 'work smarter' i stedet for 'work harder'. CSC er en dinosaur," mener han.

Han langer samtidig ud efter både ledelsen og Prosa.

"I min tid i CSC oplevede jeg, at hverken CSC (ledelsen) eller Prosa (tillidsmænd og deres bagland) på nogen måde udviste fleksibilitet, sund fornuft eller realitetssans," skriver han.

Den holdning deler 'Dit navn'. Han mener, at de nuværende ansættelsesforhold er "helt ude i hampen".

"Stemningen er søvndyssende og alt andet end dynamisk. Vi skal ned i løn og af med den tryghedsaftale, så vi kan konkurrere og tiltrække ny forretning. Det vil naturligvis betyde farvel til nogle kollegaer, men det er det, der skal til, hvis virksomheden skal overleve," skriver han.

Dårlig til forretning

I den helt anden grøft er 'Jakob'. Han mener ikke, at vilkårene i CSC er for gode, men derimod, at vilkårene på andre it-arbejdspladser er for dårlige.

En CSC-medarbejder, der kalder sig 'Endnu en CSC'er' skriver, at han udmærket er klar over, at der skal ske noget i CSC, hvis selskabet skal kunne klare sig i fremtiden.

"Nogle forringelser må/vil jeg selvfølgelig acceptere for at bevare arbejdet og arbejdspladsen," skriver han.

Til gengæld undrer han sig over, at CSC taber penge, selvom omkostningerne på bestemte opgaver efter hans mening da må have været kendt, da kontrakterne blev indgået.

"Men der tabes alligevel penge på alle kontrakter...??" skriver han.

Læs også:
Lockoutede CSC-medarbejdere: Det er gidseltagning.

Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter.

CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid.

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt.

CSC-ansatte opruster til konflikt.

CSC-mand: Katastrofalt, at man ikke kan komme af med folk

Den dyre bænk

CSC er ikke mindst utilfreds med den såkaldte tryghedsaftale, som gør det vanskeligt og dyrt at fyre de ansatte. Resultatet er, at man, i stedet for at fyre folk, placerer dem på bænken - altså i en inaktiv rolle, hvor de skal sidde passive, indtil de selv finder nye udfordringer.

"Jeg syntes, det er katastrofalt, at der sidder omkring 130 medarbejdere på bænken, som man ikke kan komme af med. Man kan ikke drive en forretning på at være en opbevaringsinstitution," skriver 'en anden csc medarbejder'.

Det er 'En anden Prosa SAS'er' ikke enig med ham i. Han mener, at CSC arbejder på at komme helt af med de faglige organisationer.

Store princippet på spil

Han mener, at de 130 mand på bænken vil blive fyret straks efter, at tryghedsordningen er blevet afskaffet.

"Flere opgaver offshores til Indien - og flere på bænken - nå nej - nu kan de jo bare fyres. Prøv at se lidt længere end jeres egen næsetip - så vil I se at der er langt større principper på spil i denne kamp," skriver han.

Den holdning er 'Per' dog ikke enig i.

"Tænk også lige over, at det kan være, at det er de 130 mand, som trækker hele virksomheden ned," skriver han.

Et andet Prosa-medlem, der kalder sig 'Et PROSA medlem (ej CSC)', er ganske klar i mælet:

"Det er stadig CSC, der ejer firmaet og jer, der er arbejdstagere. Tag det arbejde, som I får tilbudt og se så at få det bedste ud af situationen. Hvad vil PROSA/CSC's medlemmer helst se? 10 procent mindre på kontoen hver måned eller udmelding om at CSC lukker?" skriver han.

I debatten peger 'Your/'re next' på, at CSC har et ledelsesproblem. Selskabet har da også skiftet dansk topchef en del gange, hvilket ifølge debattøren skaber uro og uklarhed om retningen.

"Hvad med lidt ledelse, hvad er strategien, hvad er idégrundlaget, hvor er styringen incl. krisestyringen som der er brug for nu. [..]. Prøv i øvrigt at checke medearbejdertilfredsundersøgelserne. De nulstiller vist skalaen og det er et ledelsesansvar, så der peger en finger frem og fire tilbage," skriver han.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

    Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,