Test: Robuste høretelefoner fra Corsair

Hukommelsesproducenten Corsair indtager nye græsgange. Hardware Central spiltester producentens første headset og lader hammeren falde. Få dommen her.

Artikel top billede

Test: Robuste høretelefoner fra Corsair

Corsair er bedst kendt for firmaets ram, strømforsyninger og SSD-diske. Og denne tester skal være den første til at indrømme, at høretelefoner ikke var spået som den første tilføjelse til det eksisterende sortiment.

Under udpakningen og ved første øjekast får man et tydeligt indtryk af, at her er tale om et produkt af en vis konstruktionsmæssig kvalitet. Selv om hørebøfferne overvejende er lavet af plastik, efterlader det et klart indtryk af robusthed.

Skulle en modstanders være så heldig at levere et pletskud, der kunne resultere i, at headsettet ender i flyvende tilstand, vil det garanteret overleve sammenstødet med både væg og gulv.

Komfort i højsædet

I hånden føles headsettet tungt, hvilket måske fortæller lidt om kvaliteten, men som til gengæld vækker en bekymret mine med tanke på komfort ved daglig brug.

Bøjlen er pakket godt ind med polstring betrukket af imiteret læder, som vi har for vane at se på headset i denne prisklasse. Polstringen ved ørekopperne er betrukket med blødt stof i stedet. Corsair HS1 omslutter fuldstændigt øret - dels for at minimere udefrakommende støj, dels for at sikre et højt niveau af komfort.

Hvor imiteret læder måske isolerer bedre omkring øret, er stoffet betragtelig mere bekvemt - især under et timelangt raid eller en skududveksling i ens yndlingsskydespil.

Fra venstre ørekop går ledningen, som er betrukket af flettet tråd, hvilket både mindsker risikoen for, at der skulle opstå løse forbindelser, og generelt gør ledningen mere slidstærk.

At der kun går ledning fra den ene ørekop betyder, at de er forbundet over bøjlen, men også at man i mindre grad bliver irriteret over, at det er et kablet produkt.

Lidt ekstraordinært har Corsair valgt USB som eneste måde at tilslutte høretelefonerne. Det betyder, at du ikke kan koble det til dit dyrt indkøbte lydkort. I og med, at der er tale om høretelefoner til seriøse computerspillere, forekommer det os lidt mærkeligt.

Det er imidlertid det oplagte valg for folk, som hovedsageligt benytter sig af bærbare computere; Corsair har nemlig smækket en fiks kontrolenhed på ledningen, der indeholder intet mindre end et virtuelt 7.1-kanalers lydkort fra Dolby.

Kort fortalt betyder det, at du slipper for den jammer af en lyd, den gennemsnitlige bærbare computer kan spytte ud.

Kontrolenheden er udstyret med dejligt store knapper til at skrue op og ned for lyden, ligesom der er mulighed for at slukke mikrofonen med et snuptag.

Den er desuden udstyret med lækkert og pædagogisk korrekt baggrundslys, der lyser blåligt, når enheden er tilsluttet, og rødligt, når mikrofonen er slukket.

Få has på fjenderne

Til at vurdere høretelefonernes evner til at afspille musik testede vi et bredt spektrum af genrer - fra Agnes Obels aktuelle flygelsymfoni til elektroniske Daft Punks baspumpede toner.

Generelt gengiver Corsair HS1 musik aldeles fremragende og efterlader meget lidt tilbage at ønske sig. Man kunne dog godt ønske sig lidt mere dybde i bassen.

Det kan indvendes, at den medfølgende software - der giver adgang til forskellige profiler til indstilling af lydkortets equalizer - får kritikken til at forstumme. Men for denne testers øregang var profilerne for det meste mere til skade end gavn.

Under vores test af høretelefonerne i diverse spil er skuffelse slet ikke en faktor. Blandt de testede spiltitler findes Call of Duty: Black Ops, Rift: Planes of Telara og Two Worlds II.

Høretelefonerne bidrager i høj grad til større indlevelse, og for den kritiske skydespilsfan kan vi berette, at den virtuelle 7.1-kanalers Dolby-lyd i høj grad hjælper til med at præcisere, hvor ens modstandere lister rundt henne.

Primært til spil

Opsummeret lever Corsairs debut på audiomarkedet til fulde op til forventningerne. HS1 er primært til spil, og det er da også her, headsettets forcer befinder sig.

Headsettet yder samtidig fortrinligt, hvis du fyrer op for et symfoniorkester i din øregang eller ser film. Corsair HS1 ender derfor på et flot femtal.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    SAP S/4HANA Financial Accounting

    Københavnsområdet

    SOS International

    Platform Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Annonceindlæg fra Pointsharp

    Hvordan DKTV gennem automatisering kom i front med deres identitetsstyring

    Manuelle og semi-automatiske strategier for identitetsstyring virker - lige indtil nogen beder om dokumentation. For at undgå denne fare har DKTV taget kontrol over sin identitets- og adgangsstrategi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

    Henrik Sandmann

    Infosuite A/S

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job