Jeg boede på Rigshospitalets Kollegium fra 1984 til 1986. Alle 420 værelser var forudreserverede til sygeplejeelever, men overskydende værelser kunne så gives til folk, der læste alt muligt andet. Baren var Carlsbergs største kunde på Nørrebro, inklusive supermarkeder og drikkesteder. Et meget, meget fint sted at bo for en ung mand.
En dag kom Markus (der også boede på Køkken 2A) tilbage fra sit landbohøjskole-økonomistudie og havde hørt en økonom holde et foredrag om, at i 2012 ville revolutionen komme til Danmark.
Han havde lavet en fremskrivning af de offentlige udgifter, som efter hans mening bare ville stige hvert år, uanset hvilken regering vi fik. Og han havde kigget på demografien, som fortalte ham, at der ville gå store årgange ud og komme små årgange ind på markedet i disse år.
Han konkluderede, at der kun ville være ét sted, hvorfra man kunne tage de stadigt flere penge, som det offentlige havde brug for:
Pensionskasserne ville være det eneste sted med SÅ mange penge, at det kunne finansiere det her halløj, når vi nåede til omkring 2012.
Når de store 68'er-årgange så opdagede, at alle deres rare DJØF-pensioner mv. var i færd med at blive beslaglagt... SÅ ville der endelig komme en rigtig revolution i Danmark.
Raffineret hævn
Well, sidste år - i 2010 - lavede man lige et lyndyk ned i pensionskasserne med en særlov. Og Dansk Fjolleparti var skam ude og foreslå, at man tog et ekstra stort søb af disse dejlige milliarder, nu man var i gang. Sådan cirka 60 milliarder til at finansiere underskuddet på betalingsbalancen, som jeg husker det.
Nu er det så i mellemtiden hastigt vokset til 80 milliader kroner, men det er kun det officielle tal. Det reelle tal er større.
Og arbejdsløsheden er oppe omkring 400.000 ifølge en økonom, jeg talte med for nylig. Men det skjuler man også med forskellige sminkemidler. Det er jo valgår. We don't want to scare the horses, do we? Som Prince Charles engang svarede, da han blev spurgt, hvorfor hans elskerinde Camilla ikke var med til derby.
Så bedst som vi troede, at de dersens 68-folk havde nydt og snydt i alle årene og overladt regningen til os... så dukker der måske en raffineret hævn op i horisonten.
Jeg tror, vi lige nu befinder os midt i et gigantisk opgør med hele 68-halløjet.
De sidste krampetrækninger fra fagforeningerne
De sidste rester af ideen om, at alt godt og positivt kommer fra medarbejderne, inklusive automatiske lønstigninger og krav om fantastisk og personlig udvikling 25/8/370 på firmaets regning, mens Alt Det Onde (Trademark Stieg Larsson) kommer fra de fæle folk, der starter bikse op, eller bare leder dem.
De sidste rester af ideen om, at vi hjernearbejdere er uundværlige og uerstattelige og bedre end folk fra for eksempel Østeuropa. Eller bedre uddannede.
Et endeligt farvel til ideen om, at vi har flere og bedre velfærdsydelser end andre lande.
Dagbladet Information kunne forleden fortælle, at vi er nummer 19 fra neden blandt verdens 192 lande, når det gælder BNP-vækst i de sidste tre-fire år. Kun ét afrikansk land klarede sig endnu dårligere end Danmark, nemlig Zimbabwe. Største tilbageslag i fredstid i de sidste 200 år.
Kære kolleger i it-branchen: Jeg tror, vi skal være glade for, at fagforeningerne aldrig fik rigtig fat i vores branche. Jeg føler oprigtigt med de bikse, hvor man ikke kan tilpasse sig i tide, fordi man pinedød SKAL stige i løn hvert år. Hvor "besparelser", "forandringer" og "forbedret konkurrenceevne" kaldes for "nedskæringer", "aftalebrud" og "forringelser".
Det bliver spændende at se, om revolutionen kommer før statsbankerotten. Begge dele er underholdende og rensende, men på hver sin måde.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
