10 dimser der driver vennerne til vanvid

Tag fusen på venner og fjender med disse djævelske dimser - men brug dem på eget ansvar. Og husk at practical jokes altid er sjovest, når "offeret" griner med. Vi hæfter ikke for pludselige afskedigelser, skilsmisser og brækkede lemmer...

1. Lad vennerne gå i musefælden

Er du træt af, at visse folk altid skal "låne" din computer, så snart du forlader skrivebordet?

Så læg denne mus ved siden af tastaturet - og læg dig på lur for at nyde lærestregen: Først undrer dit offer sig over, at han ikke kan flytte musepilen. I forsøget på at få liv i dyret trykker han instinktivt på museknappen.

Endnu mere instinktivt kaster han sig bagover, når musen sender et heftigt stød op gennem hans fedtede pilfingre.

Stød-computermus, 39 kroner

2. Lede lyde

Den lille "Annoy-a-Tron" plantes let på kollegaens skrivebord - eller hvor du nu ønsker at sprede skræk og rædsel.

Dimsen udsender en højlydt bippen med få minutters mellemrum. Lyden kommer tilfældigt og er så kortvarig, at dit offer ikke kan lokalisere kilden.

Du kan så binde ham en skrækhistorie på ærmet efter eget valg. Eller bare nyde den tiltagende panik.

Annoy-a-Tron, cirka 55 kroner

3. Flere lede lyde

En videreudvikling af den oprindelige "Annoy-a-Tron". Udover det elektroniske bip, kan du her vælge lyden af en fjern dørklokke.

Den er god, hvis dit offer trænger til motion. Græshoppe-lyden virker nok bedst om sommeren. Vores favorit er den højfrekvente summetone, som kun generer folk under en vis alder.

Et oplagt terror-våben mod nye praktikanter og lidt-for-unge chefer.

Annoy-a-Tron 2, cirka 70 kroner

4. Overtag kollegaens pc

En enkel og overset kilde til morskab er at koble sin egen mus og/eller tastatur til andres computer.

Det virker bedst, hvis du sidder ved siden af eller over for dit offer. Mulighederne for uventet indgriben er endeløse - og mange af dem involverer erotiske hjemmesider.

Husk at holde masken når du forklarer din opbragte kollega, at der må være en hacker eller virus på spil. Og nyd taknemmeligheden, når du fikser det hele til sidst.

Kan udføres med en almindelig pc-mus og tastatur (helst trådløs).

5. Falsk Blue Screen Of Death

Alle frygter den blå fejl-melding, "Blue Screen Of Death" (BSOD), som springer frem, når en Windows-pc går helt i koks.

Her får du den som pauseskærm. Så når dit offer dovner lidt for længe uden at røre computeren, falder straffen prompte - hvidt på blåt.

Fejlmeldingen viser information fra pc'ens opsætning og simulerer endda en mislykket genstart. Men det sjoveste er næsten, at dette program leveres af Microsoft.

BlueScreen, Gratis

6. Pruttepudens afløser

Problemet med pruttepuder er, at de kun virker, når man sætter sig på dem.

Og de er altså ikke usynlige.

Denne elektroniske udgave er mere udspekuleret: Gem højttaleren under sofaen, og vent til gæsterne har sat sig.

På strategiske tidspunkter kan du udløse hele fem forskellige pruttelyde med et diskret tryk på din trådløse fjernbetjening. Også et hit i restauranter, mødelokaler, biografer...

Fart Machine, 199 kroner

7. Gak på golfbanen

Med forår i luften er der lidt sjovere på golfbanen. Ellers kan du hjælpe humøret på vej med disse tre snydebolde.

Den ene eksploderer, så snart den rammes. Den anden udsender metervis af rødt gavebånd. Og den sidste er bare helt umulig at få i hul.

På samme webshop finder du fjederen, der sender golfbolden til vejrs, hvis den mod alle odds skulle lande i hullet.

Sjove golfbolde (3 styk), 199 kroner

8. Panik ved pc'en

Når du propper denne USB-stang bag i offerets computer, slår den i forvejen irriterende CapsLock-knap til og fra uden varsel.

Musepilen bevæger sig i pludselige ryk, og tilfældige tekstbrokker indtastes. Du vælger selv dine foretrukne forstyrrelser - og sætter et passende interval for deres optræden.

Producenten påpeger, at denne dims ikke bør bruges mod folk, der bruger computeren til noget vigtigt.

"Pc terroristen", 199 kroner

9. Skræm svigermor hjem

Skræm livet af overnattende gæster, og få svigermor til at rejse flere dage før planlagt, ved at installere "Eviltron" på gæsteværelset.

Apparatet er så småt, at det let gemmes bag en reol, maleri eller lignende. Dimsen udsender lyde af det stof, mareridt gøres af. Fra en sagte knirken og kradsen til dybe gisp og isnende barnelatter. Kom godt hjem!


Eviltron, cirka 125 kroner

10. Forheksede fjernsyn

Du vil se landskamp, hun vil se noget om tykke folk fra Grenå, der taber sig. Men desværre, hendes kanal virker ikke.

Tv'et slukker spontant. Heldigvis går sportskanalerne fint igennem, og du skal nok fikse det fjernsyn i morgen.

Din hemmelige fjernbetjening slukker ethvert tv, uden at nogen aner uråd.

Du kan lægge en hel CES- eller IFA-messe ned med den her i nøgleringen. Og så er den rigtig sjov i Elgiganten.

Tv-slukker, 159 kroner

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job