Download: Fem nyttige og gratis harddisk-værktøjer

Din computers harddisk skal helst strutte af sundhed, for hvis den en dag udstøder en robotagtig dødsrallen, betyder det, at du må vinke farvel til dine data. Vi har udvalgt fem gratis programmer, der gør dig til hersker over din harddisk.

Artikel top billede

Download: Fem nyttige og gratis harddisk-værktøjer

De færreste tænker over det, når den bærbare suser rundt fra skød til skød eller må affinde sig med en hårdhændet behandling - i tændt tilstand. Men computerens mekaniske harddisk knokler løs og kan potentielt tage skade af slag og små stød.

I stationære pc'er har harddisken typisk en mere acceptabel tilværelse, fordi kabinettet ikke flyttes alt for ofte, men der kan være andre problemer på færde. Hvis dine blæsere har måttet lade livet, eller hvis kølingen af andre årsager ikke er tilstrækkelig, kan din harddisks driftstemperatur være faretruende høj.

Og det kan i sidste ende betyde, at din engang sunde og velfungerende harddisk må lade livet - og dumpe dine vigtige data i makulatoren.

Vi har udvalgt fem harddisk-værktøjer, der blandt andet kan hjælpe dig med at tage temperaturen på din harddisk, foretage et generelt sundhedstjek, overskrive data til ugenkendelighed og måle din harddisks overførselshastighed.

1. Tag temperaturen på din disk

CrystalDiskInfo er et genialt og gratis program, der for eksempel kan vise din harddisks aktuelle driftstemperatur. Er temperaturen mellem 30 og 40 grader i en stationær pc, ånder alt fred og ro. De fleste harddiskproducenter opgiver 55 eller 60 grader som den maksimalt acceptable driftstemperatur, så din disk skal højt op på skalaen, før alarmklokkerne bør ringe.

Bærbare pc'er er ikke fleksible og giver i bund og grund ikke mulighed for at køle din harddisk bedre ved eksempelvis at tilføje en blæser. Hvis temperaturen er overordentligt høj, kan det være et faresignal, men husk at undersøge netop din harddiskmodels maksimale driftstemperatur, inden du forholder dig til et eventuelt problem.

Hent CrystalDiskInfo her.

2. Tjek din harddisks helbredstilstand 
CrystalDiskInfo har to vigtige funktioner, for programmet kan også bruges til at aflæse din harddisks såkaldte SMART-værdier (Self-Monitoring, Analysis, and Reporting Technology). Hvis din harddisks helbred er til den dårlige side, vil CrystalDiskInfo med stor sandsynlighed rapportere, at der er fare på færde.

Hent CrystalDiskInfo her.

3. Sæt tal på din diskydelse

Synes du, at din harddisk er ualmindeligt sløv? Med testprogrammet CrystalDiskMark kan du måle din harddiskydelse - eksempelvis før og efter en opgradering, så du kan sætte tal på hastighedsforbedringen.

Hent CrystalDiskMark her.

4. Slet data permanent

Det er langt fra sikkert at formatere harddisken eller bare slette filer i Windows, hvis du vil sikre dig, at de ikke falder i de forkerte hænder. Data kan nemlig genskabes med et snuptag, endda med helt gratis programmer, hvis harddiskens klynger altså ikke er overskrevet med ny data.

Programmet Eraser går systematisk til værks og overskriver de slettede data, så det til sidst er praktisk talt umuligt at gendanne dem.

Hent Eraser her.

5. Slut med fragmenterede data

I din harddisk bliver data gemt på en magnetisk plade. Data bliver læst på næsten samme måde, som en grammofon gengiver lyd fra en vinylplade.

Hver gang en fil slettes, efterlades et ledigt område på din harddisk på størrelse med den fil. Efter længere tids brug vil harddisken have data spredt i små rodede klynger. Dermed skal ny data fordeles, hvor der er plads. Din harddisks læsehoved skal derfor bevæge sig for at læse filer, hvilket resulterer i en sløv computer.

Ud over det defragmenteringsværktøj, der følger med Windows, findes der gode og gratis alternativer såsom Defraggler.

Hent Defraggler her.

Læs også:
Købeguide: Sådan vælger du den rigtige harddisk
Download: Se hvad der æder pladsen på din harddisk
Guide: Giv din pc nyt liv - helt gratis

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo