Se hvem i verden, der laver allerflest Google-søgninger

De kreative folk hos Google har eksperimenteret lidt, og resultatet er en interaktiv open-source-globe, der kan illustrere alverdens data.

Med den konstante udvikling af browserne bliver grænserne for, hvad man kan bruge dem til også hele tiden rykket.

Det er især søgegiganten Google flittig til at udnytte. Denne gang har det såkaldte Google Data Arts Team udviklet en ny måde at se fordelingen af internetsøgninger rundt om på kloden.

Forestil dig et klassisk pindediagram, som det kendes fra folkeskolen. Forestil dig det så i 3D og spredt ud over en stor, mørk klode med verdensdelene indtegnet. Så har du den nye Google Search Globe, som selskabet netop har præsenteret på sin egen blog.

Udnytter ny webteknologi

Folkene bag har brugt WebGL-teknologien til at kreere siden.

Det er en ny teknologi til moderne browsere, der udnytter computerens hardware til at generere hurtig 3D-grafik.

Derfor skal du også bruge en browser, der understøtter WebGL, for at se eksperimentet. Det gør for eksempel Firefox 4, den nyeste Google Chrome eller Internet Explorer 9.

Da grafikken er en smule krævende, skal du heller ikke regne med at kunne trække den på din netbook eller halvgamle bærbare.

Åben for videreudvikling

Ud over fordelingen af Google-søgninger kan man også se en globe med befolkningsvæksten rundt omkring i verden.

Og forhåbentlig vil vi fremover se flere forskellige visualiseringer af geografisk data.

Google har nemligt lagt koden ud til frit brug, så alle kan tilføre deres egne data og skabe nye kloder.

Hvis du ikke lige ligger inde med spændende data eller har den tekniske snilde til at udføre den procedure, kan du i stedet tjekke nogle af de andre smarte måder, som den moderne browserteknologi er blevet udnyttet på.

Se for eksempel, hvordan du får 3D-visning i Google Maps, eller se andre eksempler på fremtidens hjemmesider.

Du kan også læse om et andet Google-projekt, hvor billeder fra dit barndomshjem bliver brugt i en musikvideo.

Annonce

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

Carl Ras A/S

Digital Tech Lead

Københavnsområdet

Metroselskabet I/S

Asset Information Manager and Data Steward

Københavnsområdet

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S