Test: Tung og tjekket tavle-pc

HP's TouchSmart tm2 er spækket med fine detaljer - men den kræver armmuskler og dur ikke udendørs. Få vores dom over den interessante tavle-pc her.

Test: Tung og tjekket tavle-pc

På godt og ondt er TouchSmart alt det, iPad ikke er.

Den er fleksibel, stærk og alsidig. Men også tung og klodset.

HP har ellers gjort meget ud af designet - måske lidt for meget.

Det er fint, at kabinettets top er af aluminium. Men det indlejrede krusedullemønster er lovlig pyntet, og den violette farvetone vil sikkert frastøde halvdelen af den menneskelige befolkning.

Computeren er større og tungere end den typiske bærbare med 12-tommer skærm. Profilen er helt oppe på fire centimeter det tykkeste sted.

Derfor er det overraskende, at HP ikke har fundet plads til et dvd-drev. Man kommer langt med netværk, men det manglende drev er stadig en "dealbreaker" for mange.

Tastaturet er glimrende. De flade, firkantede taster er lydløse med kort og præcis vandring. Returtasten har en fin størrelse, og ctrl-knappen sidder, hvor den skal: nederst til venstre. Kun de lodrette piletaster er en tand for små.

Pegepladen ligner den fra HP Envy. Den er dejlig stor, og selv om museknapperne er indlejret i pladen, er de ikke svære at ramme.

Så TouchSmart fungerer glimrende som almindelig bærbar.

Tavle-tricket

Eneste tegn på tavle-funktionaliteten er, at skærmen kun er hængslet i midten. Forvandlingsnummeret udføres ved at dreje skærmen 180 grader (i vilkårlig retning) og klappe den ned over tasterne med forsiden op.

Visningen kan roteres med en knap på kanten af skærmen. Det fungerer fint, men det havde da været mere sexet med automatisk rotation.

Windows 7 har indbygget tavle-understøttelse - blandt andet med et lille skærmtastatur. Men brugerfladen er ikke optimeret til formålet.

Derfor vedlægger HP sin egen software, som giver fingernemme adgang til eksempelvis billeder, musik og internet-tv.

Det kunne dog være mere gennemført. For eksempel kan man vælge "DVD" - og bliver så bedt om at indsætte en dvd i det drev, som altså ikke er der...

Vi fandt heller ingen danske tv-stationer. Men så kan man jo bare surfe forbi DR's fremragende web-afspiller - komplet med pause-funktion. Her mærker man, at dette er en 'rigtig' computer - i modsætning til en vis anden tavle, som er meget i medierne for tiden...

Knap så fingernem

Skærmen har såkaldt kapacitiv teknik, så du kan pege med en let fingerberøring.

Muligheden for at bruge flere fingre (multitouch) er dog ikke så gennemført som i de bedste konkurrenter. Og de særdeles synlige fingeraftryk ansporer til, at man i stedet bruger den medfølgende pen. Pennen indlejres i siden og er også fastgjort med en lille snor.

Normalt kan man slet ikke bruge en pegepind på skærme med kapacitiv teknik. Men HP har tilføjet et ekstra digitalt lag - en såkaldt digitizer fra Wacom, som er ekspert på dette felt.

Pennen er meget præcis - og er så fintfølende, at den faktisk virker uden berøring. Det er nok at holde spidsen lige over skærmfladen.

Skærmen har en fornuftig opløsning på 1280 gange 800 pixels. Men farverne virker lidt blege, og den ultra-blanke overflade giver trælse reflekser i lyse omgivelser.

Udendørs er computeren ubrugelig - med mindre du lige står og mangler et spejl. Det største problem er dog skærmens smalle betragtningsvinkel.

Når man bruger tastaturet, går det fint, men når man holder pc'en som en tavle, udvaskes farverne, blot man drejer skærmen en anelse.

Veludrustet

TouchSmart har alt, man forventer af en bærbar i denne prisklasse. Webkameraet og de velspillende stereohøjttalere fra Altec Lansing sidder i skærmen, så de altid vender rigtigt - både i tavle og pc-format.

Det samme gælder den diskrete fingeraftrykslæser på kanten. Her finder vi også tre USB-porte, HDMI-port, lydudgang og en fem-i-en-sprække til hukommelseskort. Stikkene til skærm (VGA) og kablet netværk er fornuftigt placeret på bagsiden.

Selvfølgelig har computeren også trådløst netværk, ligesom Bluetooth indgår i pakken.

Der findes to udgaver af tm2 - men lad være med at købe den billigste, som blandt andet forhandles af Elgiganten. Du får langt mere for pengene med den her testede model, som har Core 2 Duo processor (1,3 GHz), 4 gigabyte ram, 320 gigabyte harddisk og ATI-grafik (HD 4550, 512 megabyte).

Gode kræfter

Windows 7 kører flot og smidigt, hvilket bekræftes af et 'Windows experience index' på ganske respektable 4,1. Her er det faktisk processoren, der trækker ned, mens spilgrafikken er helt oppe at ringe på 6,1. Når du kører på batteriet og ikke har brug for 3D-kræfterne, skifter pc'en normalt til en mindre krævende grafik-teknologi.

Sammen med den strømbesparende processor bidrager det til en batterilevetid pænt over middel. Vi fik omtrent fem timer ved normal brug med det trådløse netværk slået til.

Hvis du sparer på strømmen, skulle computeren nok kunne klare en hel arbejdsdag.

De nævnte skærm-problemer, og den betragtelige vægt og størrelse, betyder, at TouchSmart gør sig bedst i udklappet stand. Men tavlen har også sin berettigelse, og merprisen er ikke afskrækkende.

Så hvis du kan se fidusen i tavle-tricket, er TouchSmart tm2 et spændende alternativ til en 'almindelig' bærbar.

Læses lige nu

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Everllence

    Embedded Software Engineer

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job